Socialrådgivere og forsikringsselskaber retter nu en skarp kritik mod ressourceforløbene, som skal forsøge at begrænse antallet af førtidspensioner og hjælpe borgerne tilbage til arbejdslivet. Det skriver Politiken.
Ifølge forsikringsselskaber og Socialrådgiverforeningen bliver ressourceforløbene nogle steder brugt som et billigt alternativ til førtidspension.
Samtidig må syge borgere selv betale en stor del af regningen for ressourceforløbene, lyder kritikken.
- Folks private forsikringer mod tabt erhvervsevne bliver simpelthen beslaglagt af kommunerne, ovenikøbet som betaling for et ressourceforløb, der for mange steder er under al kritik, og som dermed ikke fører nogen steder hen, siger socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau til Politiken.
Majbrit Berlau har sammen med administrerende direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen skrevet et debatindlæg i Politiken, hvor det lyder, at "ressourceforløb må ikke være en billig, midlertidig parkeringsplads".
Begge organisationer bakker op om formålet med ressourceforløbene. Men de giver kun mening, hvis kommunerne giver dem et reelt indhold:
- Heldigvis er der også kommuner, der gør et godt og seriøst arbejde. Men det er ikke alle, og det er ikke i orden, at det offentlige finansierer disse forløb ved at hugge folks private forsikringsordninger, siger Majbrit Berlau.
I Kommunernes Landsforening (KL) forstår man dog ikke kritikken af forløbene.
- Men de her ressourceforløb er ikke en parkeringsplads. Omkring hver tredje borger er flyttet over i job, fleksjob eller uddannelse, så det er altså ganske mange mennesker, siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalget i KL til Politiken.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ikke haft mulighed for at kommentere sagen, men Politiken erfarer, at han vil samle forligspartierne til et møde om ressourceforløbene.
Omkring 15.000 borgere er sendt ud i ressourceforløbene lige nu.
Det er en slags aktivering eller arbejdsprøvning, der blev indført i 2013.
/ritzau/
