Hjort varsler stop for offentligt byggeri - og udskyder valgløfter

Infrastruktur

24/8/15 11:20

Nick Allentoft

Der er ikke råd til så mange offentlige investeringer og vælgerne kommer til at vente lidt længere på, at V-regeringen indfrier valgløfter, fastslår finansministeren. Intet er fredet.
Der er planlagt alt for mange offentlige bygge- og anlægsprojekter i de kommende år. I hvert fald flere, end der er råd til efter den nye regerings skøn, lyder budskabet fra finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).   Derfor varsler han et stop for nye anlægsprojekter, og også projekter, der allerede er i gang risikerer at måtte hugge bremsen i, bebuder finansministeren ved præsentationen af Økonomisk Redegørelse mandag.                Læs mere om kasseeftersynet   - Niveauet for de offentlige investeringer ligger i 2017 og 2018 væsentligt højere, end der er finansiering til. I 2017 skal vi skære fire milliarder kroner af det planlagte niveau.   - Vi kommer til at træffe hårde og vanskelige beslutninger om at standse nogle projekter, også dem der er i gang, og vi kan naturligvis ikke sætte gang i nye anlægsprojekter, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.   Den tidligere regering havde planlagt massive offentlige investeringer i nye veje, jernbaner og en ny sygehusstruktur.    Dertil kommer en række store, politisk besluttede investeringsprojekter i Femern Bælt-forbindelsen, metroen i hovedstadsområdet og investeringer i den danske energiinfrastruktur.   Hvilke af disse investeringer, der skal skrues ned for, vil Claus Hjort Frederiksen ikke lægge sig fast på endnu.   - Vi må se, hvad der er penge til, og hvad der ikke er penge til. Der vil der være en længere proces. Det er ikke noget, vi lige kan fremlægge et resultat af her, siger Claus Hjort Frederiksen og fastslår samtidig, at "der ikke er noget, der vil være fredet".   - Derfor er der ikke en automatik om, at man kan disponere pengene. Nu skal vi lige sikre, at vi har orden i økonomien, siger Claus Hjort Frederiksen.   Regeringens kasseeftersyn viser, at der er tre milliarder kroner mindre at bruge hvert år frem til 2020. Alligevel vil V-regeringen holde sine løfter fra valgkampen - men de vil blive indfriet i et langsommere tempo.    Hjort: Tempoet for indfrielse af valgløfter går ned Det fastslår finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der mandag fremlagde regeringens Økonomisk Redegørelse.    - Det rokker ikke ved det, vi har lovet. Nu vil vi på finansloven leve op til vores løfte om sundhed og ældre. Men det er klart, at når du mangler penge i kassen, så må man nok forudse, at tempoet, vi kan realisere vores valgløfter i, bliver langsommere, siger Claus Hjort Frederiksen.   Før valget baserede både Venstre og Socialdemokraterne deres valgløfter på, at der frem til 2020 vil være et råderum på 39 milliarder kroner.    Men Claus Hjort Frederiksen tager med sit kasseeftersyn en god bid af det beløb. I alle årene frem til 2020 vil der mangle tre milliarder kroner, siger Claus Hjort Frederiksen.   - Vi når at indfri valgløfterne i valgperioden, men vi kunne have ønsket os at gøre mere i 2016, end vi har mulighed for, siger Claus Hjort Frederiksen.   Ifølge finansministeren vil der mangle omkring otte milliarder kroner i valgperioden.   - Det efterlader os med den opgave, at vi skal over til en krone til krone finansiering. Så det er blevet sværere. Opgaven er blevet vanskeligere, men vi vil leve op til valgløfterne, siger Claus Hjort Frederiksen.   Han vil ikke tage stilling til, hvilke valgløfter der må vente til senere i valgperioden:   - Det må vi tage stilling til. Vi fremlægger snart vores finanslov. Der har vi prioriteret boligjobordningen, og så vil vi i efteråret starte med et loft over kontanthjælpen, så vi i foråret kan gå gang med vores andet valgløfte om at lette skatten for de laveste arbejdsindkomster. Og så i øvrigt hen ad vejen lette skatten for erhvervslivet.   Regeringen forklarer i Økonomisk Redegørelse, som udgives to gange årligt, at der er brug for at stramme finanspolitikken for at stabilisere konjunkturerne - altså for ikke at risikere at puste så meget gang i økonomien, at der for eksempel bliver problemer med at skaffe arbejdskraft.   - Det skal ses i lyset af, at finanspolitikken i de senere år har været tilrettelagt med henblik på at understøtte økonomien mest muligt under den økonomiske krise, skriver Finansministeriet.   /ritzau/  

Annonce