De anbefaler ja: Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne, SF og til dels Alternativet.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
Samtlige af partierne mener, at retsforbeholdet er en hæmsko for, at Danmark kan deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol. De frygter, at Danmark vil blive reduceret til Europas B-politi, hvor danskernes tryghed svækkes. Socialdemokraterne kalder Europol for krumtappen i den fælles europæiske kamp mod organiseret og grænseoverskridende kriminalitet.
Europol fylder også meget hos Venstre, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere sagt følgende: - Vil man narkobander, tyvebander og pædofiliringe til livs, så skal man stemme ja. Har man en anden ambition, så skal man stemme nej. Partierne, særligt De Konservative, hæfter sig ved, at en tilvalgsmodel er det sikre valg. Det vil sikre, at asyl- og flygtningepolitikken fremover bliver bestemt i Danmark, mener ja-partierne. De Radikale mener, at børn af en dansker og en anden EU-borger kan havne i et juridisk tomrum, hvis forældrene bliver skilt, som det ser ud nu. Og små danske virksomheder kan have svært ved at inddrive tilgodehavender hos store virksomheder i andre EU-lande, advarer De Radikale. Alternativet vil også anbefale et ja, men ønsker ikke at være en del af kredsen af ja-partier, som har lavet aftalen om folkeafstemningen. Partiet ser det som et problem, at det er de fem ja-partier, der i deres aftale har bestemt, hvilke dele af samarbejdet Danmark skal med i. De anbefaler nej ved folkeafstemning: Enhedslisten, LA, DF og Folkebevægelsen mod EU Liberal Alliance, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU er gået sammen om at kræve mere åbenhed og mindre suverænitetsafgivelse i EU i forbindelse med folkeafstemningen. Derfor anbefaler de et nej. Det væsentligste argument er ifølge nej-siden, at tilvalgsordningen vil åbne for, at et flertal i Folketinget senere kan tilslutte sig mange flere retsakter, end dem danskerne skal tage stilling til ved den kommende folkeafstemning. - Man giver sådan set et folketingsflertal carte blanche til at flytte dansk retspolitik til Bruxelles på områder, der i dag er fuldstændig ukendte, siger Liberal Alliances EU-ordfører, Christina Egelund. - Der har altid været en divergens mellem, hvad et flertal i Folketinget mener, og hvad befolkningen mener, og det er et demokratisk problem, siger hun. - Så kommer der ikke flere folkeafstemninger, heller ikke selv om EU-partierne skulle ønske at gå videre, end det de lover i dag, siger Morten Messerschmidt, der er europaparlamentariker for Dansk Folkeparti. Hvis først Danmark afskaffer retsforbeholdet, vil det ikke være muligt at indføre det igen, lyder det fra nej-siden, der slet ikke mener Danmark behøver opgive retsforbeholdet for at være med i politisamarbejdet Europol. - Man bruger det, at mange gerne vil være med i Europol, som en rambuk for at afskaffe retsforbeholdet på en lang række andre områder, siger Søren Søndergaard (EL). LA og Dansk Folkeparti mener, at Danmark skal være med i Europol-samarbejdet, men er sikre på, at det kan ske ved en såkaldt parallelaftale, som for eksempel Norge har, eller på anden vis. Nej-siden frygter, at flere og flere områder gradvist vil blive underlagt EU. - Der er ikke nogen politikere, der melder ud, hvor deres grænser går, undtagen på et område: flygtninge. Men skal vi have fælles anklagemyndighed og fælles strafferammer, spørger Søren Søndergaard. Dansk Folkeparti fremhæver, at et ja vil betyde, at alle Schengen-regler skal gennemføres, hvilket vil gøre det umuligt at indføre den grænsekontrol, som partiet er fortaler for. - Det er et endegyldigt farvel til nogensinde at få grænsekontrol tilbage, siger Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt. Han mener i øvrigt, at aftalen kan være i strid med Grundloven, fordi det vil blive overladt til et flertal i Folketinget at overdrage suverænitet. Derfor skal vi nu stemme om retsforbeholdet * Retsforbeholdet var et af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992. * Maastricht-traktaten og de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993. De tre andre forbehold er forsvarsforbeholdet, forbeholdet over for euroen og forbeholdet over for unionsborgerskab. * Retsforbeholdet omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder. * Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde. * Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet. Det er ifølge ja-partierne S, V, R, SF og K hovedårsagen til, at de nu ønsker et ja til at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. * Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse. * Tilvalgsordningen vil betyde, at Danmark kan sige ja til være med i Europol-samarbejdet og omkring 20 andre områder, mens man siger nej til andre ting, der også tidligere var omfattet af retsforbeholdet. * Det betyder først og fremmest, at Danmark ikke skal være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, selvom danskerne ved folkeafstemningen siger ja til at erstatte retsforholdet med en tilvalgsordning. Kilder: EU-Oplysningen og "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".
