Mere end hver fjerde soldat er forsvundet fra hæren på blot 12 år.
I forsvarsforliget fra 2004 fremgår det, at det samlede antal fastansatte i hæren eksklusiv værnepligtige udgjorde 9150 årsværk. I 2016 var der kun 6637.
Det skriver Metroxpress.
Den drastiske nedgang gør det ifølge fagfolk svært for hæren at bidrage til internationale operationer.
LÆS OGSÅ: Svensk regering anbefales at genindføre værnepligt
- Vi ville have meget, meget svært ved at lave en ny Afghanistan. Det er på kanten med den kapacitet, vi har. Så ville hæren overhovedet ikke kunne lave andet, siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen til Metroxpress.
Han mener ikke, at den decimerede hær vil få konsekvenser for Danmarks basale forpligtelser i Nato på den korte bane.
Til gengæld kan konsekvensen blive, at hæren aldrig igen kan blive indsat i en større international operation. Og dermed kan Danmarks rolle i Nato blive marginaliseret i fremtiden.
- Hvis vi ikke længere kan kompensere for vores lille forsvar på den måde, så er det muligt, USA og Nato på et tidspunkt siger, vi gider ikke komme og hjælpe jer, hvis I får problemer, siger Peter Viggo Jakobsen til Metroxpress.
Formanden for Danmarks største militære fagforening, CS, Jesper K. Hansen, mener, at nedgangen i hæren gør det svært at føre en aktiv udenrigspolitik.
Forsvarsminister Peter Christensen (V) mener stadig, at hæren kan det, den skal.
- Det er rigtigt, at man ikke med den nuværende kapacitet ville kunne være langvarigt og massivt til stedet, som vi var i Afghanistan. Men det kunne man dybest set heller ikke dengang, siger han til Metroxpress.
I tilfælde af en ny stor international opgave vil man kunne øge antallet af soldater, understreger forsvarsministeren.
/ritzau/
