En opgørelse af partihop hos byrådsmedlemmer i de danske kommuner viser, at 34 af de 255 politikere, der blev valgt ind for DF i 2013, har sagt farvel og tak til partiet.
Det svarer til omkring hver ottende DF'er.
Følg KV17 og RV17 på temasiderne
Vi samler alle væsentlige historier om Kommunalvalget 2017 og Regionsrådsvalget 2017 på disse temasider: KV17 / RV17
Rune Stubager, der er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, siger, at Dansk Folkepartis unge alder kan være en årsag.
- Det er et relativt nyt parti, og derfor er det ikke så veletableret ude på lokalt niveau. De har måske ikke helt så veltrænede kandidater, som nogle af de andre partier har, siger han til Berlingske.
Han mener også, at topstyring kan spille ind.
- Det er et relativt topstyret parti både på landsplan, men også lokalt. Der er ikke plads til alt for megen afvigelse fra partilinjen. For nogle kan tøjlerne blive så stramme, at de ikke kan finde sig i det og går deres vej.
Størstedelen af de 34 partihoppere er blevet løsgængere, mens fem er hoppet til Venstre, tre til Nye Borgerlige, et par stykker til Socialdemokratiet og en enkelt til De Konservative. Andre har oprettet nye lokale lister.
Gruppeformand Peter Skaarup (DF) tror ikke, at årsagen til de mange afhoppere er, at partiet er topstyret.
- Vi har en stærk grad af partidisciplin, topstyring vil nogen kalde det. Men det er bare sådan, at det ofte er lokale sager, der er afgørende for, om folk forlader partiet. Sager, der skaber uenighed lokalt. Skal man lukke en skole eller bevare den? Skal man acceptere et asylcenter, eller skal man ikke, siger han til Berlingske.
Han mener, at man bør forblive DF'er, hvis man er valgt som DF'er.
- Det er skævt, at når man stemmer på et parti, så oplever man, at den, der bliver valgt ind for det parti, pludselig er løsgænger og løber med den stemme, man gerne ville have i byrådet, siger han.
/ritzau/
