IMR: Demente skal kunne behandles uden samtykke

Velfærd

12/11/13 4:39

Institut for Menneskerettigheder sætter for første gang fokus på ældres rettigheder i ny rapport.

Skal en dement person kunne behandles mod sin vilje?

Ja, mener Institut for Menneskerettigheder, IMR, der i en ny rapport om menneskerettigheder i Danmark sætter fokus på ældres rettigheder.

- Hvis patienten ikke kan give samtykke, så må du ikke behandle, medmindre du har umyndiggjort patienten, og det er besværligt, siger direktør for IMR Jonas Christoffersen til Ritzau.

Rapporten peger på, at sundhedspersonale i flere tilfælde har følt sig nødsaget til at gå imod loven for at varetage den ældre dementes helbred.

Som sundhedsloven er i dag, kan sundhedspersonalet ikke behandle en dement person imod hans eller hendes vilje.

Også selvom personen er ude af stand til at gennemskue konsekvenserne, hvis vedkommende ikke bliver behandlet.

At der er problemer i lovgivningen, anerkender sundhedsordfører for Enhedslisten Stine Brix fuldt ud.

Hun kender til problemstillingen om, at sundhedspersonale dagligt står i et dilemma, hvor en dement person ikke ønsker at blive behandlet.

- Det handler om, hvordan man kan lave en lovændring, der tager hensyn til det problem, at vi i dag svigter ældre demente, som afviser behandling uden at forstå konsekvenserne, siger Stine Brix.

Alle partier forsøger ifølge sundhedsordføreren at afdække problemstillingen og holder blandt andet øje med Norge, der har åbnet for behandling af demente uden samtykke.

De vil holde øje med, om der vil ske et skred i forhold til antallet af ældre demente, der tvinges til behandling.

Jonas Christoffersen er enig med Stine Brix i, at det er et meget kompliceret spørgsmål, der bliver rejst.

- Det er et krydsfelt mellem et fornuftigt princip om, at alle skal give samtykke til behandling og et princip om, at alle har ret til sundhed og behandling, siger han.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.