Integrationsydelse sænker velfærdsbunden under flygtninge

Regeringens nye, markant lavere ydelse til flygtninge sender med ét slag det hidtil største antal borgere ned under den tidligere officielle fattigdomsgrænse, vurderer professor Torben M. Andersen ifølge JyllandsPosten. Han var formand for Ekspertudvalget for Fattigdom, som for tre år siden lavede forarbejdet til Danmarks første officielle fattigdomsgrænse. 

Fattigdomsgrænsen blev indført af S-R-SF-regeringen i 2013, men afskaffet af V-regeringen i fjor. Fra 1. juli bliver anslået 21.000 personer, fortrinsvist flygtninge, sat ned fra kontanthjælp til integrationsydelse. Ydelsen svarer til en SU.  I forvejen er op mod 24.000 nyankomne flygtninge siden september i fjor anbragt på ydelsen.   - Integrationsydelsen sender et rekordstort antal personer ned under fattigdomsgrænsen. Det er et politisk spørgsmål, hvordan man ser på det, men bevægelsen er ganske betydelig, siger Torben M. Andersen til Jyllands-Posten.   En enlig flygtning vil eksempelvis i fremtiden få en månedlig disponibel indkomst på 5900 kroner efter skat og inklusiv boligtilskud. Fattigdomsgrænsen ville ligge på 9000 kroner, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.    Et par med to børn kommer ifølge analysen knap 1700 kroner under grænsen. Venstres integrationsordfører, Marcus Knuth, afviser enhver snak om fattigdom. Han pointerer, at integrationsydelsen kun er ét af de værktøjer, der skal få flere i job.   For eksempel indføres nu også den såkaldte integrationsgrunduddannelse, IGU, hvor arbejdsgivere kan ansætte flygtninge til en lavere, elevlignende løn.   - Hvis du kan arbejde, skal du ikke sidde parkeret på en overførsel fra staten, men ud på arbejdsmarkedet, siger Marcus Knuth til Jyllands-Posten.

Børns Vilkår: Kynisk at børn skal vokse op som fattige

Det er både umenneskeligt og kynisk, at børn i Danmark skal vokse op med forældre på integrationsydelse, siger Børns Vilkår om udviklingen, for det gør det umuligt at betale for fritidsaktiviter, der normalt er en god vej til integration.    - Når vi gerne vil have, at mennesker, som kommer til vores land skal integreres, er der ikke noget bedre sted end skolen, fodboldklubben eller svømmehallen. Og der får de her børn bare ikke nogen muligheder for at komme, siger seniorkonsulent Bente Boserup.   I dag er der cirka 8000 fattige børn i Danmark. Men det antal bliver næsten fordoblet på grund af integrationsydelsen, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Dermed vil der være et stort antal børn, som isoleres fra fællesskabet.   - Det betyder, at de nogle gange finder andre fællesskaber. De kommer ikke i skole eller roder sig måske ud i kriminalitet, siger Bente Boserup.   Spørgsmål: Er det ikke godt, at børnene har forældre, som presses til at finde et arbejde?   - Hvordan forældre får et arbejde, vil vi ikke tale om. Vi er optaget af, at man ikke straffer børnene, når man vil straffe forældrene.At børnene får lov at få en chance for at have et værdigt børneliv, hvor de kan deltage i de fællesskaber, der er. Og hvor de kan have overskud til også at få sig en god uddannelse og komme i arbejde, svarer Bente Boserup. 

Hos Børnetelefonen, som drives af Børns Vilkår, ringer børn jævnligt ind og fortæller om ensomhed, mobning eller selvmordstanker grundet fattigdom.

- Det er børn, der er meget bekymrede og får et voksenansvar, fordi de synes, de skal være med til at få familien til at hænge sammen, siger Bente Boserup.   Socialrådgivere: 21.000 får ikke råd til mad og medicin - Vi er meget bekymrede for, at integrationsydelsen kan ende med at forøge problemerne. Det vil forværre stressfaktoren i familien, og generelt vil de lide afsavn. De vil ikke kunne købe basal, lægeordineret medicin og have råd til mad i slutningen af måneden, siger formand for socialrådgiverne Majbrit Berlau.   Ifølge socialrådgiverformanden har den lave ydelse ikke haft en overbevisende effekt.   - Den gruppe, som er kommet hertil, er ikke markant bedre på arbejdsmarkedet. Og vi ved, at de har meget svært ved at få selv et discountbudget til at hænge sammen, siger Majbrit Berlau.   V-regeringen, som står bag integrationsydelsen, har regnet ud, at den vil skaffe 750 flere i arbejde. Det viser ifølge Majbrit Berlau, at der er brug for andre tiltag for at få folk ud på arbejdsmarkedet.   Hun fremhæver den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU) som et positivt tiltag fra regeringens side.   - Den har vi store forventninger til, siger Majbrit Berlau.   FAKTA: Sådan fungerer integrationsydelsen Fredag er 21.000 kommet på regeringens integrationsydelse, der ligger under den tidligere fattigdomsgrænse. 21.000 borgere - hovedsageligt flygtninge - er fredag kommet på regeringens såkaldte integrationsydelse. Det skriver Jyllands-Posten.   Dermed ryger de samtidig under den tidligere SR-regerings fattigdomsgrænse. Grænsen blev indført i 2013, men er siden blevet afskaffet af V-regeringen.   Her er integrationsydelsen i hovedtræk:   * Ydelsen har til formål at gøre Danmark til et mindre attraktivt land for asylansøgere. Aftalen blev indgået mellem Venstre-regeringen, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti i efteråret 2015 og udvidet i vinteren 2016.   * Nytilkomne flygtninge og familiesammenførte kommer på integrationsydelse. Det samme gør danskere, der har boet i udlandet i mindst syv af de seneste otte år.   * Beløbet varierer alt efter familiens sammensætning.   * Enlige uden børn vil modtage 5945 kroner om måneden før skat i integrationsydelse. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp for enlige uden børn 10.849 kroner før skat. Fattigdomsgrænsen lå i 2013 på 9.008 kroner.   * Et ægtepar med to børn med børn vil modtage i alt 19.005 kroner før skat i integrationsydelse om måneden. Til sammenligning udgør den månedlige kontanthjælp 28.832 kroner før skat. Fattigdomsgrænsen lå i 2013 på 20.692 kroner.   * Udlændinge kan få en såkaldt sprogbonus på 1500 kroner om måneden, hvis de består sprogprøven Dansk 2.   * Gjaldt i første omgang kun personer, der har fået opholdstilladelse efter 1. september 2015, men integrationsminister Inger Støjberg (V) udvidede senere aftalen til at gælde samtlige personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de seneste otte år.   Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Jyllands-Posten.   /ritzau/