Læger og sygeplejersker bruger i gennemsnit 12 minutter per vagt på at lede efter kolleger og udstyr, men det skal være slut nu. Fremover kan sygeplejersker, portører og læger nemlig se frem til at bære rundt på en elektronisk chip, som hele tiden afslører, hvor de befinder sig, skriver Ugebrevet A4.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
På de seks nye supersygehuse overvejer man at bruge nye elektroniske systemer, så man lettere kan finde hinanden og hospitalsudstyr som senge og vogne. Ifølge Ugebrevet A4 har man ved sygehusbyggerierne i Aarhus, Odense og Aalborg lagt sig helt fast på, at de nye sporingsteknologier skal være en del af hverdagen på afdelingerne. I Køge, Hillerød og Gødstrup overvejer man at gøre brug af sporingssystemer, men her er planerne mindre konkrete. Ingen af stederne afviser, at sygehusene kan komme til at spore medarbejdere.
Den eksisterende del af Aarhus Universitetshospital i Skejby har allerede i halvandet år lokaliseret servicepersonalet gennem en chip, og på sigt vil man gerne bruge udstyret til alle hospitalets læger og sygeplejersker.
- Personalet skal kunne finde hinanden hurtigt, så de kan spare en masse skridt og undgå at gå forgæves. På den måde undgår både ansatte og patienter spildtid, siger Johnny Olsson, programleder på Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU), til Ugebrevet A4.
Ifølge Jakob Kjellberg, der er sundhedsøkonom ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora), er der en række fordele ved de nye teknologier.
- Ved at have sporingssystemer kan du udnytte personalet lidt bedre. Hvis du eksempelvis kan se, at lægen er på vej til operationsstuen, kan du gå i gang med at gøre klar, siger han til Ugebrevet A4.
Formanden for Overlægeforeningen Anja Mitchell ser fordele ved at spore udstyr. Men når det drejer sig om personer, er hun skeptisk.
- En ny ting skal altid ses i relation til gevinsten. Og det her system kan opfattes som mistillid fra ledelsen, siger hun til Ugebrevet A4.
Skal reducere spildtid
I Danske Regioner er der fuld opbakning til de nye sporingsredskaber. Der er ovenikøbet penge at spare, vurderer næstformand i danske regioner Jens Stenbæk (V) ifølge A4, for læger og sygeplejersker bruger i gennemsnit 12 minutter per vagt på at lede efter hinanden, og det kan chips på personalet være med til at afhjælpe.
- Vi er generelt positive for at udnytte de nye sygehusbyggerier til at udvikle ny teknologier og være med til at skabe bedre arbejdstilrettelæggelse for vores personale og dermed bedre patientforløb for vores borgere, siger Jens Stenbæk til Ritzau.
Ifølge Stenbæk kan chipsene give ledelsen et godt overblik over, om der er en sammenhæng mellem der, hvor patienterne er, og der, hvor personalet er.
- Det er jo en kæmpe logistisk udfordring med vores nye supersygehuse at få det til at gå op, så personalet er der, hvor der er mest behov for det. Der er det her et unikt redskab til at løse den udfordring. Vi må konstatere, at vi på vores sygehuse har for stor spildtid, som gør, at vi ikke giver det optimale forløb for vores patienter. Det her kan reducere spildtiden både for personalet og for patienterne, siger han.
Men selv om det kan være et godt arbejdsredskab, så skal det ske i samarbejde med personalet, understreger Jens Stenbæk.
- Jeg har fuld forståelse for, hvis man føler sig overvåget, så hvis vi implementerer det her i stor skala, så er det selvfølgelig noget, vi skal gøre i dialog med vores personale. Så vi kun indfører det, hvis det er trygt for dem også.
Sygeplejeråd siger klart nej til sporingschip
Det er den forkerte vej at gå, når Danske Regioner nu vil have personalet på sygehusene til at gå med en chip, der kan spore dem overalt på deres arbejdsplads, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.
- Det kan give fin mening med en chip på hospitalsudstyret, men i forhold til menneskene er det stærkt problematisk, for det er en kontrolinstans, som ikke kan undgå at påvirke medarbejdernes ageren i hverdagen, siger hun.
Hun opfordrer derfor sygehusene til at overveje gevinsten meget nøje, før den lille ordning, der udsender sporbare ultralydssignaler, bliver en del af sygehuspersonalet faste udstyr.
- Når man sætter en chip på medarbejderen, er det et signal om, at man ikke helt har tillid til dem, siger Grete Christensen
- Og så er det udtryk for et alt for stort fokus på effektivitet, når man begynder at kontrollere folk, når de holder pauser eller går på toilettet. I stedet burde man være optaget af, hvilken kvalitet personalet yder i den enkelte situation, siger hun.
Trods formandens bekymring er afdelingssygeplejerske Susanne Buch Vinter anderledes positiv. Hun har som del af Akutafdelingen på Regionshospital Horsens siden 2012 ved hjælp af sporingschip kunnet følge afdelingens læger og sygeplejersker på elektroniske tavler på skadestuen
Og her er erfaringerne gode:
- Førhen brugte vi rigtig meget tid på at finde hinanden i afdelingen. Det er en lettelse, at vi i dag nemmere kan finde hinanden. På den her måde kan jeg se, om en sygeplejerske står ved en dårlig patient og dermed bedre vurdere, om jeg vil forstyrre hende, siger Susanne Buch Vinter til Ugebrevet A4.
Og samme positive tilgang leverer Charlotte Thaarup, fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Aarhus Universitetshospital og næstformand i Hovedsamarbejdsudvalget (HMU).
- Jeg har ikke noget imod, at man sparer nogle skridt. Vi bruger rigtig meget tid på at rende rundt og lede efter hinanden. Hvis man kan gøre en arbejdsdag lettere ved at se, hvor jeg er, så kan jeg ikke have noget imod det, siger hun til Ritzau.
De åbne sind i Horsens og Aarhus overbeviser dog ikke Grete Christensen i Dansk Sygeplejeråd.
- Jeg tror, man skal se det i lyset af, at de hele tiden bliver målt på et krav om øget effektivitet, og derfor kan de komme til at glemme alt det, der går tabt, når man indfører øget kontrol, siger hun.
