En lavine af henvendelser fra borgere, der er bekymret for et barns trivsel, ramte sidste år kommunerne landet over.
Ifølge nye tal fra Ankestyrelsen modtog kommunerne i 2015 ikke færre end 96.948 underretninger om udsatte børn, hvilket er en markant stigning i forhold til tidligere år.
I 2014 var der til sammenligning 66.336 underretninger på landsplan.
Den voldsomme stigning får børne- og socialminister Mai Mercado (K) til at indskærpe kommunernes pligt til at reagere på alle de bekymrede henvendelser.
Whistleblower-ordning
I 2015 anbefalede et regeringsudvalg øget brug af whistleblower-ordninger, og flere kommuner og regioner er igang.
- Det er vigtigt, at kommunerne tager hver eneste underretning med en bekymring meget alvorligt. Når et barn har brug for hjælp, skal kommunen reagere hurtigt og følge op, siger hun i en pressemeddelelse.
De fleste underretninger kommer fra skolerne, men også sundhedsvæsnet og opkald fra almindelige borgere fylder godt i opkaldsstatistikken.
Dog er der fra kommune til kommune stor forskel på antallet af underretninger.
Flest indberetninger per 1000 børn har Lolland, Guldborgsund og Vesthimmerland Kommune, mens Hørsholm, Vallensbæk og Lejre Kommune har færrest.
De 96.948 underretninger omhandler i alt 58.616 børn.
I to tredjedele af sagerne modtog kommunerne kun en enkelt indberetning om barnet, mens kommunerne blev underrettet om den sidste tredjedel i to eller flere tilfælde.
I Dansk Socialrådgiverforening kommer stigningen ikke bag på Mads Bilstrup, formand for foreningens Region Nord.
Her mærker socialrådgiverne ifølge Bilstrup tydeligt, at der er blevet større opmærksomhed på, hvordan børn har det.
- Tidligere var der en tendens til, at man kun gik til kommunen, hvis man var sikker i sin sag. I dag reagerer flere, hvis de har en mistanke, siger han.
- Men hellere en underretning for meget end en for lidt, siger Mads Bilstrup.
/ritzau/
