Der bliver flere og flere handicappede, og hvis regeringen ikke gør noget, vil udgifterne til blandt andet botilbud og bostøtte kun stige de kommende år.
Sådan lyder advarslen fra Kommunernes Landsforening (KL), der har sat det såkaldt "specialiserede socialområde" højt på dagsordenen i de forhandlinger, der i øjeblikket foregår om økonomien for næste år.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
- Folketinget tildeler hele tiden grupper flere og flere rettigheder og stiller krav til, at vi skal levere flere og flere ydelser. Og samtidig skærer man ned og vil spare, siger KL-formand Martin Damm (V).
Udgifterne til voksne handicappede er ifølge KL spredt ud over mange forskellige kommunale udgiftsposter, og derfor kan KL ikke oplyse et samlet tal for udgifterne på området. Men en af posterne er botilbud og bostøtte. Her viser KL's tal en stigning på en milliard kroner fra 2013 til 2015. Men hos Danske Handicaporganisationer tegner formand Thorkild Olesen et noget andet billede af udviklingen. Han henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at de samlede udgifter til voksne handicappede og udsatte er uændrede fra 2007 til 2016. - Vi kan ikke genkende, at det her område skulle være ustyrbart. Tværtimod styrer de det ret godt, siger Thorkild Olesen. Danske Handicaporganisationer advarer kraftigt mod at spare på området.- Samlet set vil det være en katastrofe for handicapområdet, hvis der kommer yderligere besparelser, siger Thorkild Olesen.
Ifølge KL er de største effektiviseringer på området allerede hentet, ved at institutioner for eksempel er lagt sammen. Så hvis regeringen ikke vil betale regningen, er der ifølge Martin Damm kun en mulighed: - Det er, at man giver kommunerne bedre styringsvilkår. Også når der engang imellem skal siges nej til noget. Trenden er, at man nærmest går den modsatte vej i Folketinget. Men hvis man ikke vil betale regningen, må man ændre reglerne. Vi kan jo ikke trylle. Politisk flertal vil forbedre handicapfamiliers vilkår Forældre til børn med handicap skal have mere hjælp i hverdagen og ikke slås med ufleksible regler. Det er hovedessensen af et fælles beslutningsforslag, som tirsdag er i folketingssalen til førstebehandling. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, SF og Alternativet støtter Enhedslistens genfremsatte forslag, og dermed er der et politisk flertal uden om Venstre-regeringen. Det glæder Jakob Sølvhøj, gruppeformand og handicappolitisk ordfører for Enhedslisten. - Får man bevilget støtte til sit barn i skolen, og bliver barnet inviteret til børnefødselsdag, så viser det sig, at man ikke kan få hjælperen med til børnefødselsdag, fordi hjælperen kun er bevilget til skolen. - Og hvis barnet bliver syg, så kan hjælperen ikke være hjemme med barnet. Det er en ufleksibel ordning. Vi ønsker at få forenklet lovgivningen, så man får én samlet bevilling, der betyder, at man får en hjælper, der følger ens barn, siger han.De nuværende regler går ud over forældrenes muligheder for at passe arbejde og få hverdagen til at hænge sammen, lyder det fra Sølvhøj, der bakkes op af Karina Adsbøl, handicapordfører for Dansk Folkeparti:
- Dansk Folkepartis ønske er, at det ikke på nogen måde skal ligge familierne til last, at de får hjælp efter flere love som følge af sektoransvarlighedsprincippet. Men det har vi desværre set eksempler på, at det gør. Torsten Gejl, socialordfører for Alternativet, mener, at forældre til børn med handicap i dag bruger for meget tid med at kæmpe mod systemet. - Forældre til børn med handicap kæmper hver dag en beundringsværdig kamp for at sikre, at deres barn får den bedst mulige opvækst. Som samfund er det vores opgave at lette denne store opgave. Derfor er det ikke godt nok, når vejen gennem det nuværende bevillingssystem i sig selv er en kamp, siger han. Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) arbejder på at ændre serviceloven, der regulerer området. Hun venter at indkalde til politiske forhandlinger efter sommerferien. Ifølge ministeren bliver der ikke tale om en spareøvelse. /ritzau/
