Børnene bliver hårdt ramt.
Det er meldingen fra rød blok, efter at Venstre-regeringen og de øvrige blå partier er blevet enige om en aftale om et nyt kontanthjælpsloft.
Aftalen vil samlet set øge beskæftigelsen med 700 personer, men rød blok er altså ikke imponeret.
Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen, frygter en eksplosion af fattige børn.
- Den her aftale vil få store konsekvenser for de mest udsatte børnefamilier. I nullerne førte VKO's kontanthjælpsloft til en fordobling i antallet af fattige børn. - Det vil ske igen. Tusindvis af børn vil ikke have råd til at tage med på lejrtur eller holde fødselsdag. Børn og familier, som bliver socialt stigmatiseret, og børn som vil vokse op i fattigdom, siger han i en pressemeddelelse. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mener, at regeringen sparker på mennesker, som allerede har det hårdt. - Det moderne kontanthjælpsloft handler om at sparke på mennesker, der allerede ligger ned, og konsekvenserne for børnene er ganske alvorlige. - Man påstår sågar, at det øger beskæftigelsen, men virkeligheden er jo, at det trækker forsørgelsesgrundlaget væk under nogle børnefamilier, der allerede er hårdt pressede, siger hun i en pressemeddelelse. Der er opbakning fra Alternativet, hvis socialordfører Torsten Gejl i en pressemeddelelse siger: - Man rammer pressede børnefamilier hårdt, og med 225-timers-reglen vil man primært ramme de mennesker, der i forvejen har sværest ved at kunne tage et job. Det er en helt urimelig udvikling, og vi vil kun gøre mennesker fattigere. Med aftalen genindføres den såkaldte 225-timers regel, men nu i en skærpet udgave i forhold til den, der gjaldt under den daværende VK-regering, og som S-R-SF-regeringen afskaffede. Med 225-timers reglen skal raske ledige fremover arbejde 225 timer - svarende til seks uger - på et år, hvis de vil beholde retten til fuld kontanthjælp. Undtaget fra reglen er personer "med meget begrænset arbejdsevne", står der i aftalen, der også indskrænker lediges ret til ferie fra fem til fire uger. K og LA: Vi trak kontanthjælpsloft i rigtig retning Mens Dansk Folkeparti erklærer sig "rimeligt godt tilfreds" med lavere ydelser til ledige via det nye kontanthjælpsloft og skærpede rådighedskrav, er tonen mere positiv hos aftalepartnerne i Liberal Alliance og De Konservative. - For os var det vigtigt at få lavet en aftale, der var endnu mere ambitiøs end den, regeringen lagde op til, og det er den blevet, siger beskæftigelsesordfører Joachim B. Olsen (LA), om den aftale, der faldt på plads onsdag. - Man tager udgangspunkt i en mindsteløn på 17.700 kroner om måneden i stedet for 18.500, og det er vi rigtig, rigtig tilfredse med, siger han. Han henviser til, at regeringen i sit oprindelige udspil ville beregne kontanthjælpsloftet ud fra en månedsløn på 18.500 kroner. Men man endte i aftalen med at lægge loftet på baggrund af en løn på 17.700 kroner, hvilket dermed også får loftet til at ligge lidt lavere. De Konservative spillede kort før valget ud med et konkret bud på et kontanthjælpsloft - på det tidspunkt et særsyn i dansk politik. Og selvom udspillet var mere omfattende end det, som Venstre-regeringen senere lagde frem, erklærer partiets beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov, sig alligevel tilfreds. - Vi er glade for, at der bliver ført borgerlig politik nu. Det her er et rigtig godt skridt, og selvom vi selv var kommet med et udspil, der var lidt mere ambitiøst, så vi er meget tilfredse, siger Rasmus Jarlov til aftalen om et nyt kontanthjælpsloft. FAKTA: Her er Løkkes kontanthjælpsloft Mindre ferie, mindre boligstøtte og krav om mindst 225 timers arbejde på et år er blandt de nye regler. Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er blevet enige om modellen for det, partierne betegner som "et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde". Der er ændret lidt i forhold til det forslag, regeringen spillede ud med i begyndelsen af oktober, blandt andet får kontanthjælpsmodtagere alligevel ret til at holde ferie. Det havde beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) ellers lagt op til, at de ikke skulle kunne. Målsætningen med det hele er, at kontanthjælpsmodtagere skal have større gevinst, end de har i dag ved at tage et job, der giver omkring 17.700 kroner om måneden. For at opnå det bliver der skåret i kontanthjælpsmodtageres særlige støtte og boligstøtte, men ikke i børnerelaterede ydelser og selve kontanthjælpen. Her er hovedpunkterne i aftalen: * Kontanthjælpsloftet er som følger - Enlige uden børn: 13.121 kroner om måneden - Enlige forsørgere med et barn: 15.031 kroner om måneden - Enlige forsørgere med to eller flere børn: 15.385 kroner om måneden - Samlevende og gifte uden børn: 10.849 kroner om måneden - Samlevende og gifte med et eller flere børn: 14.416 kroner om måneden * Kontanthjælpsloftet omfatter også folk, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp. For de personer er det månedlige beløb, man kan modtage, lavere. * Loftet træder i kraft, så snart man begynder at modtage sin ydelse. * Hvis de samlede ydelser, personen får, overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte. * Der er indbygget en mekanisme, der skal gøre, at kontanthjælpsmodtagere, der får deltidsarbejde, får lov at beholde en større del af arbejdsindkomsten selv. * Der indføres et såkaldt 225-timers krav, der tilsiger, at alle kontanthjælpsmodtager, der kan arbejde, skal præstere mindst 225 timers arbejde inden for et år, ellers bliver der skåret i deres ydelser. * Hvis kommunen efter et konkret skøn vurderer, at en kontanthjælpsmodtager ikke kan leve op til det, bliver personen undtaget fra kravet. * For ægtepar gælder, at når ægtefællerne tilsammen har modtaget kontanthjælp i et år, skal begge kunne dokumentere 225 timers arbejde inden for 12 måneder for ikke at blive skåret i ydelse. * Kontanthjælpsmodtagere kan fremover holde ferie i fire uger mod i dag fem uger. * Regeringen regner med, at det der svarer til 700 "fuldtidspersoner" vil komme i arbejde som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Til sammenligning er mere end 152.000 personer på kontanthjælp. * Partierne bag aftalen regner med, at kontanthjælpsloftet vil give besparelser på 530 millioner kroner. De penge skal bruges til at lette skatten på de laveste arbejdsindkomster. * De nye regler træder i kraft 1. april 2016. Kilder: Aftaleteksten /ritzau/
