Kræftsyge overhører symptomer

Velfærd

18/1/16 1:57

Nick Allentoft

Hver anden med mulige symptomer på kræft vil se tiden an, før de går til læge. Kampagne skal få flere til at handle i tide. Det vil redde liv.

"Jeg har ondt i maven, men det er nok, fordi jeg er stresset og sover dårligt om natten".

"Knuden på halsen er ny, men jeg har jo også lige været forkølet".

Hver anden ignorerer smerter og ubehag, som kan være symptomer på kræft, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. I stedet for at gå til læge overhører de kroppens advarselssignaler og risikerer, at sygdommen breder sig.

- Kræft opdages i senere stadier hos danskerne end hos nordmænd og svenskere. Det kan tyde på, at vi går senere til lægen med symptomer.

- Vi skal blive bedre til at tale om tegnene og opfordre hinanden til at gå til læge, siger Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

Hver tredje dansker får kræft på et tidspunkt i deres liv, og hvert år dør omkring 15.000 af sygdommen.

I et forsøg på at nedbringe dødeligheden lancerer Kræftens Bekæmpelse en kampagne, der skal udbrede kendskabet til de syv mest almindelige symptomer på kræft. Det kan være hoste, ændrede modermærker eller et uforklarligt vægttab.

For kender man ikke symptomerne, er det svært at reagere, når kroppen opfører sig anderledes, end den plejer.

- Kendskab til de syv mest almindelige tegn på kræft er et skridt på vejen til at nedbringe antallet af danskere, som dør af kræft. Det kan redde liv, siger Iben Holten.

Eksempelvis viser beregninger, at hvis patienter med tyktarmskræft bliver diagnostiseret i det tidlige stadie to frem for i stadie fire, så kan godt 400 liv reddes hvert år.

På Aarhus Universitet er professor, ph.d. Peter Vedsted enig i, at for mange kræftpatienter venter for længe. Det er den primære årsag til, at kræftoverlevelsen i Danmark stadig halter bagefter eksempelvis den svenske, siger han til Ritzau.

- Danskerne diagnosticeres og behandles senere, og det skyldes især, at de går for længe med deres symptomer, siger Peter Vedsted.

Kan det ændres, så er meget vundet, for behandlingen af kræft har gjort store fremskridt de seneste år. Blandt andet har kræftpakkerne, der sikrer behandling inden for fastsatte tider, fået bugt med tidligere tiders lange ventetider.

- Når man først får diagnosen, så har vi fået et system, der fungerer vældig godt. For langt de fleste kører behandlingen på skinner, siger Peter Vedsted.

Han mener, at en del af modviljen mod at gå til læge kan skyldes frygt for at få de bange anelser bekræftet. Andre holder sig tilbage, fordi de har det indtryk, at de praktiserende læger har travlt.

- De praktiserende læger hænger i med neglene, fordi de skal løse flere og flere opgaver. Det mærker patienterne, og vi ved, at en del af den grund udskyder at bestille en tid. De vil ikke virke pylrede, siger Peter Vedsted.

Men patienter med symptomer, der tyder på kræft, skal selvfølgelig ikke holde sig tilbage, understreger formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.

- Har man mistanke om alvorlig sygdom, skal man ikke være høflig. Så skal man søge læge. Naturligvis skal der være tid til det. Det er et misforstået hensyn til lægen, hvis man ikke vil henvende sig, siger han.

Annonce