- Det gør mig personligt ked af det.
Så kontant udtrykte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det lørdag på TV2 under en partilederrunde om folkeafstemningen 3. december om retsforbeholdet.
Statsministerens ord var rettet mod Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.
Folkeafstemning - her er det væsentlige
Normalt samarbejder blå bloks to største partier på en række politiske områder, og DF har peget på Løkke som statsminister. Men når det handler om folkeafstemningen, er parterne lodret uenige.
Venstre anbefaler et ja, mens DF's anbefaling til danskerne er et nej.
- Det er underligt, at du ikke har tillid til de politiske aftaler, der er lavet på Christiansborg. Du sætter spørgsmålstegn ved det danske folkestyre, sagde Lars Løkke Rasmussen med blikket rettet direkte mod Thulesen Dahl.
Ja-siden ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.
Ændringen er blandt andet blevet aktuel, fordi nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade i det europæiske politisamarbejde, Europol, på grund af retsforbeholdet.
DF er bekymret for, at en tilvalgsordning kan betyde et ja til EU's fælles asyl- og indvandringspolitik på sigt.
Lars Løkke Rasmussen har garanteret, at danskerne får en ny folkeafstemning, hvis der på et tidspunkt er et flertal på Christiansborg, som ønsker, at Danmark skal deltage i EU's fælles asyl- og flygtningepolitik. Ja-partierne bakker om den garanti.
Men Thulesen Dahl er skeptisk.
- Hvis man stemmer ja, gør man Schengen-reglerne overstatslige, og så får landene sværere ved at få opført grænsekontrol, sagde Kristian Thulesen Dahl.
Nej-partierne mener, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol via en parallelaftale.
Ja-partierne består af Venstre, Socialdemokraterne, De Konservative, SF, De Radikale og Alternativet.
Fra Enhedslisten, DF og Liberal Alliance er opfordringen til danskerne at stemme nej.
/ritzau/
