Frankrigs nye præsident, Emmanuel Macron, ankommer torsdag til sit første topmøde med en ambition om at få Frankrig til at fylde mere i EU.
Hvor hans upopulære socialistiske forgænger, François Hollande, endte som en skygge af sig selv i takt med, at hans hjemlige opbakning var i frit fald, dukker Macron op med friske sejre.
Den EU-begejstrede franske centrumpolitiker vandt ikke bare over højrenationalisten Marine Le Pen.
Ny Europa-sektion på DenOffentlige
Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.
Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.
Han sikrede sig også absolut flertal i parlamentet til at gennemføre vidtrækkende reformer, der skal sparke gang i den franske økonomi.
EU-præsident Donald Tusk skriver i sin invitation til to dages topmøde, at "vi er langsomt på vej rundt om hjørnet".
Han ser en EU-modstand, der er på retur.
- Vi er vidner til tilbagekomsten af EU som en løsning i stedet for et problem, skriver Tusk.
EU-topmødet ventes blandt andet at bakke op om etableringen af et fast udvidet samarbejde, der skal give EU flere militære muskler.
Det er en beslutning, der er drevet frem af Frankrig i samarbejde med Tyskland.
Frankrigs mål er at kunne rykke først ud til kriser med opbakning fra EU, mener Pierre Vimont, der er analytiker ved tænketanken Carnegie Europe i Bruxelles.
- Det kan handle om operationer i Afrika eller andre steder, hvor EU kan spille en nyttig rolle, siger Pierre Vimont.
- Det kan være som støtte for Nato, FN, Den Afrikanske Union eller andre regionale organisationer, siger han.
EU-landene skal inden for tre måneder udarbejde en liste over, hvad de kan byde ind med. Og hvornår. Det skal give de lande, der vil være med, overblik over, hvilke missioner de kan kaste sig ud i.
Her må statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dog melde fra på grund af det danske forbehold.
Mens det er en sejrsikker fransk præsident, der er på vej til Bruxelles, er det til gengæld en nederlagsramt britisk premierminister, der tager ud på samme tur.
Theresa May mistede sit absolutte flertal ved et parlamentsvalg, hun ellers havde udskrevet for at få et stærkt mandat til et klart brud med EU.
Hun vil ikke bare have briterne ud af EU, men også ud af det indre marked og toldunionen.
May er nu afhængig af andres støtte, og hun vil torsdag fortælle de øvrige EU-ledere, hvordan hun ser på situationen efter valget.
Samtidig ventes hun at skitsere nye forslag om at sikre de fremtidige rettigheder for millioner af EU-borgere i Storbritannien efter den britiske exit.
De formelle exit-forhandlinger startede i mandags. Briterne forlader EU 29. marts 2019.
/ritzau/
