Mette F: Vi må have flere tilbud til svage

Velfærd

09/12/13 10:45

Kommunerne må oprette langt flere ressourceforløb, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

Det går for langsomt for kommunerne med at oprette 14.600 ressourceforløb til danskere under 40 år, som er alternativet til førtidspension. Hidtil er der kun skabt 1506 tilbud.

Det fastslår beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

- Det er uholdbart, hvis tallet ikke meget snart forandrer sig. Forligskredsen (af partier) er orienteret undervejs. Det er drøftet med kommunerne og socialrådgiverne. Men der er et reelt behov for, at mennesker kommer i ressourceforløb, siger Mette Frederiksen

Førtidspensionsreformen er så stor, at det varer noget, før alle 98 kommuner har oprettet ressourceforløb. Arbejdsmarkedsstyrelsen har besøgt kommuner, og beskæftigelsesministeren har talt med Dansk Socialrådgiverforening og kommunerne, siger hun.

- Det går for langsomt. Det er ualmindelig vigtigt, at alle husker på, at vi har at gøre med sårbare mennesker, som står i en meget svær livssituation, siger Mette Frederiksen.

- Al respekt for, at det tager tid at omsætte en reform til virkelighed, men der er ikke nogen undskyldning for, at arbejdet ikke fungerer alle steder lige nu, siger hun.

Venstres arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen beder hende orientere partierne bag førtidspensionsreformen om problemerne.

- Det er sat en række initiativer i gang for at sikre en ordentlig implementering. Vi prøver fra centralt hold at understøtte reformen, så godt vi kan. I nogle kommuner er man langt fremme og godt på vej. Andre steder halter det, siger Mette Frederiksen.

Uanset kommunernes forklaring har mennesker behov for hurtigt at komme i ressourceforløb, påpeger hun.

- Det er ikke om lang tid. Det er nu, behovet er der. Det er mennesker, der er syge og mennesker med handicap, siger Mette Frederiksen.

/ritzau/

 

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.