Regeringens vækstpakke finansieres blandt andet med to milliarder kroner fra en pulje, der blev oprettet i forbindelse med sidste års vækstplan, erfarer Ritzau.
I forbindelse med den vækstplan, som regeringen sidste år forhandlede på plads med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, blev der lavet en ramme til målrettede forbedringer af rammevilkårene for dansk erhvervsliv.
Læs også: Hele udspillet til Vækstpakke 2014 fra Finansministeriet
Rammen udgør 150 millioner kroner i 2017, 500 millioner kroner i 2018 og 2019 samt 850 millioner kroner i 2020. Altså samlet set to milliarder kroner frem mod 2020.
Dermed er den gamle pulje det største enkeltstående finansieringstiltag i regeringens nye vækstpakke, som samlet set koster 10 milliarder kroner frem mod 2020.
Læs også: Regeringens vækstplan kritiseres skarpt fra flere sider
Også på et andet punkt har regeringen fundet midler i sidste års vækstplan. Regeringen foreslår at udmønte en pulje på en milliard kroner til at styrke og forbedre voksen- og efteruddannelsesindsatsen.
Regeringen vil også bruge Storebæltsbroen til at betale en del af vækstplanen. Her skal der hentes 200 millioner kroner årligt, erfarer Ritzau.
Hverken bilister eller togpassagerer kommer dog til at betale mere for at krydse broen - pengene hentes i stedet ved, at statens årlige tilskud til A/S Storebælt nedsættes.
Regeringen foreslår blandt andet også at forhøje afgiften på cigarillos, cigarer og cerutter, så de bliver prismæssigt ligestillet med cigaretter.
Regeringens udspil til en ny vækstpakke indeholder i alt 89 forslag, som skal løfte velstanden og forbedre virksomhedernes vilkår i Danmark.
Læs også: Regeringen hakker 5,8 milliarder af energiafgifterne
V afviser vækstfinansiering med gammel milliardpulje
Venstres finansordfører, Peter Christensen, afviser, at Venstre vil lade SR-regeringen bruge to milliarder kroner fra sidste års vækstplan til den nye vækstpakke.
De to milliarder kroner ligger i en pulje, som forligspartierne dengang ikke kunne blive enige om, hvad skulle bruges til, og som der derfor først skal sættes navn på efter et valg.
- De penge, har vi aftalt i blå blok, skal gå til at fjerne arveafgiften, fordi det har stor betydning for, at vi kan bevare mange arbejdspladser i Danmark, siger Peter Christensen.
Han vil i stedet finde penge på det danske beskæftigelsessystem i forbindelse med de kommende forhandlinger om en reform af området eller med mindre vækst i den offentlige sektor, hvor regeringen opererer med en stigning på 0,6, mens Venstre ønsker nulvækst.
- Nu er det jo, at kreativiteten må opstå. Hvis regeringen ønsker at få det igennem med en finansiering, som vi kan støtte, er der sikkert også både en tredje, fjerde og femte mulighed for at finde pengene. Hvor der er vilje, er der vej, siger Peter Christensen.
Generelt ser han flere gode initiativer i regeringens udspil, som Venstre "sagtens kan støtte". Men han synes ikke, at ambitionsniveauet er højt nok. Forholdene for erhvervslivet skal forbedres, så de kan skabe endnu flere arbejdspladser til gavn for Danmark.
Venstre støtter regeringens ønske om at sænke virksomhedernes el-regning via PSO-afgiften. Han mener, at afgiften er løbet løbsk, og at det koster virksomhederne og Danmark dyrt i tabte arbejdspladser.
Venstre og Peter Christensen indleder forhandlingerne med regeringen i næste uge sammen med Folketingets øvrige partier.
/ritzau/
