Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) mener, at der er taget tilstrækkeligt højde for handicappede ægtepars situation i lovforslaget om kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen.
Det siger han til Ritzau, efter at Danske Handicaporganisationer har rejst kritik af forslagets konsekvenser for netop denne gruppe.
- Man bliver undtaget, hvis man vurderes til at have en arbejdsevne, der er så begrænset, at den pågældende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, siger han.
- Det er ikke bare en helbredsbedømmelse. Det er også en bedømmelse fra kommunens side om den pågældende realistisk set er i stand til at få et job på det ordinære arbejdsmarked.
- Men der kan godt være andre situationer, og det er helt bevidst, hvor mennesker med et handicap har en arbejdsevne, og hvor det realistisk set er muligt at få job, der hvor de bor. Så har de også en forpligtelse til at stå til rådighed og gøre, hvad de kan for at få et job.
Ifølge Danske Handicaporganisationer vil handicappede ægtepar på kontanthjælp have svært ved at leve op til kravet om 225 timers arbejde inden for et år.
Gør de ikke det, kan de miste 162.000 kroner årligt, fordi den ene ægtefælle betragtes som reelt hjemmegående. Danske Handicaporganisationers formand, Thorkild Olesen, mener, at det vil føre til, at de bliver "enormt fattige".
På den baggrund har Socialdemokraterne foreslået, at forslaget bliver ændret. Men det er ministeren ikke indstillet på.
Ifølge Neergaard er kontanthjælp en midlertidig ydelse. Hvis ikke man kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal man igennem såkaldte ressourceforløb eller beskæftiges i fleksjob, påpeger ministeren.
- Jeg er af den opfattelse, at den frygt, han (Thorkild Olesen, red.) giver udtryk for, er ubegrundet, siger ministeren.
- Det, vi er i gang med, er sådan set en forbedring af vores aktive beskæftigelsespolitik. Dem, der kan arbejde, skal stå til rådighed. Dem, der har brug for hjælp, skal hjælpes videre.
Spørgsmål: Er frygten for, at der ikke er job til denne gruppe, så også ubegrundet?
- Man kan ikke have, at en kommune stiller krav om, at en handicappet skal gå i job, hvis det er fuldstændig urealistisk, at en handicappet med det handicap, den pågældende har, kan få job, i det område man bor, siger Neergaard.
/ritzau/
