Skoledagen kan på nogle skoler se helt anderledes ud, når eleverne møder ind efter sommerferien i år.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har åbnet postkassen og mail-indbakken for gode idéer til, hvordan skolerne kan ændre på deres hverdag. Idéerne skal munde ud i 50 forsøgsskoler.
Forsøgsskolerne får lov til at veksle den såkaldt understøttende undervisning til andre forløb, som de finder mere brugbare.
Det kan være særlige turboforløb for fagligt svage elever eller modsat talentforløb for fagligt dygtige elever.
Det lokale erhvervsliv kan også få lov til at komme ind i klasseværelserne. Eksempelvis kan skolerne lave en klasse med en særlig teknologiprofil eller samarbejde om nogle håndværksmæssige og innovative evner.
- Det er en mulighed for, at man kan omlægge nogle ressourcer fra den understøttende undervisning til andre pædagogiske tiltag, som man mener kan styrke kvaliteten, siger Merete Riisager.
Forsøgene skal udføres inden for rammerne af skolereformen fra den tidligere regering, understreger ministeren.
Forsøgsskolerne kan se bort fra paragraf 14 og 16 i folkeskoleloven. Dermed får skolerne mulighed for at afkorte skoledagen, hvis de ønsker det.
Samtidig må skolerne dog ikke bruge forsøgene til at spare penge. Hvis forsøgene viser sig at være billigere end den normale undervisning, skal hver en krone bruges på at højre kvaliteten på skolen.
Hvis skoledagen afkortes, er det skolens ansvar, at der er et sfo-tilbud til eleverne i stedet. Det må ikke koste forældrene ekstra.
Forsøgene vil vare to år, før de skal evalueres. Her skal skolerne vise, om forsøgene har haft den ønskede effekt eller ej.
Spørgsmål: Skal eventuelt vellykkede forsøg bredes ud?
- Alle de forsøg vi laver, gør vi for at blive klogere, siger Merete Riisager.
Det bliver kommunerne, der skal søge på vegne af deres skoler.
/ritzau/
