Det nationalkonservative Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) får 39,1 procent af stemmerne ved Polens parlamentsvalg, viste valgstedsmåling fra Ipsos, efter stemmestederne var lukket klokken 21.00 søndag aften.
Af valgstedsmålingen fremgik det, at PiS vil få flertal alene i parlamentet, der har 460 medlemmer. Partiet behøver således ikke at søge flertal sammen med andre partier.
Dermed tegner alt til et magtskifte i Polen, efter det liberale parti Borgerplatform (PO) har haft magten siden 2007.
Hvis målingen korrekt afspejler resultatet, når stemmerne er talt op, så vil det blive mødt med et dybt suk i EU's hovedkvarter.
Lov- og Retfærdighedspartiet er et EU-skeptisk og -fjendtligt parti, der er imod, at EU blander sig i Polens interne anliggender.
Lederen Jaroslaw Kaczynski er en politisk skikkelse, der splitter polakkerne, og derfor har han valgt at holde sig i baggrunden ved en kommende regeringsdannelse og lade partikollegaen Beata Szydlo indtage posten som premierminister.
- Dette er første gang i Polens demokratiske historie, at et enkelt parti har sikret sig et flertal, sagde Kaczynski i sin sejrstale ifølge nyhedsbureauet AFP.
Premierminister Ewa Kopacz fra Borgerplatform erkendte nederlaget.
- Polen er et land, der har gjort økonomiske fremskridt, arbejdsløshedsprocenten er nede på et etcifret tal. Dette er det Polen, som vi overlader til valgvinderne, sagde hun, der står til 23,4 procent af stemmerne.
PiS vil ikke, som den nuværende regering, tage imod sin EU-andel af 120.000 flygtninge, som strømmer ind i Europa. Hvis Polen trækker sig fra den kvoteaftale, som blev indgået tidligere på efteråret mellem EU's medlemslande, kan det kaste det europæiske samarbejde ud i en ny og dyb krise.
Flygtningespørgsmålet har spillet en rolle i valgkampen, men mange polakker har også følt sig tiltrukket af, at PiS vil spendere mere på sociale programmer, sænke pensionsalderen og give skattelettelser til mellemindkomstgruppen.
Polen har oplevet konstant økonomisk vækst i en lang række år, men mange polakker føler ikke, at Borgerplatform har strakt sig langt nok for at give dem deres bid af kagen.
EU kan også få problemer med sin klimapolitik op til FN's klimatopmøde i Paris i december. Lov- og Retfærdighedspartiet vil være stærkt opsat på at beskytte landets kulindustri og mange kulkraftværker.
Polen-forsker: Historisk forandring på vej i polsk politik
Hvis den første valgstedsmåling er korrekt har polakkerne sammensat et historisk parlament. Det er konklusionen på søndagens valg, mener forsker i polsk samfundsudvikling ved Syddansk Universitet Svend Gottschalk. Blandt andet har valgets vindere, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) fået en historisk stor sejr, hvis man gør det op i pladser i underhuset - Det er første gang siden 1989, at ét parti får så mange pladser i underhuset, at det kan danne regering alene. Det er ikke sket før, fortæller Svend Gottschalk. Samtidig har venstrefløjen i polsk politik haft et forfærdeligt valg. I et forsøg på at samle sine kræfter har venstrefløjens partier samlet sig i en koalition. Den koalition har, hvis valgstedsmålingen holder stik, ikke opnået valg til parlamentet. - Det er en katastrofe for venstrefløjen. Hverken postkommunister eller socialister er valgt ind i underhuset. Venstrefløjen er fuldstændig væk, siger Svend Gottschalk. Valgets tabere, det liberale parti Borgerplatformen, erkendte to minutter efter valgstedsmålingen, at de havde tabt magten. Dermed siger Ewa Kopacz farvel til premierministerposten, som hun overtog efter Donald Tusk, da han i 2014 blev EU-præsident. I stedet tyder alt på, at Beata Szydlo fra PiS tager over. Det er bliver dog ikke Beata Szydlo, der får den reelle magt i Polen, vurderer Svend Gottschalk. - Hos PiS er der ingen tvivl om, at Jaroslaw Kaczynski er lederen af partiet. Han var også den første, der dukkede op, da sejren var klar. Bagefter gav han så ordet til Beata Szydlo, fortæller Polen-forskeren. - Men han har ikke været kandidat, for partiet har erfaringer med, at befolkningen ikke er så begejstret for ham. Ifølge Svend Gottschalk betyder valgresultatet, at Polen i højere grad end tidligere vil stille sig på bagbenene, når der skal forhandles i EU-samarbejdet. - Polakkerne har skam stået på deres synspunkter tidligere, men nu bliver det meget sværere at tale med dem om eksempelvis miljøregulering eller flygtninge, siger han. /ritzau/
