Hvis man har købt adgang til en film, serie, musik, bøger eller spil på nettet i et EU-land, så bør man også kunne se indholdet i alle andre lande i EU.
Sådan lyder et forslag fra EU-Kommissionen, som vil give EU-borgere fri adgang til deres onlinetjenester over hele Europa i modsætning til i dag, hvor udbydere kan begrænse adgangen til bestemte lande. Det skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.
- Vi ønsker at sikre overførsel af indhold på tværs af grænserne. Folk, der lovligt køber indhold som film, bøger, fodboldkampe, tv-serier, skal kunne tage det med sig hvor som helst i Europa, siger Andrus Ansip, næstformand for det digitale indre marked.
Som det er i dag, vil en abonnent, som forsøger at se film på sin HBO Nordic-konto under en ferie i Italien, få en meddelelse om, at tjenesten "kun er tilgængelig i Sverige, Norge, Danmark og Finland", lyder et eksempel fra EU.
På samme måde vil en bruger af Netflix være afskåret fra at bruge tjenesten i lande, hvor Netflix ikke udbydes for eksempel i Polen, eller kun have adgang til den lokale version af Netflix i andre lande.
Men hvis det står til EU-Kommissionen, skal forbrugerne altså have samme adgang til deres lejede eller købte film, når de rejser i andre EU-lande.
- Dette er en reel ændring, som svarer til, hvad vi gjorde for at afslutte roamingtaksterne, siger Andrus Ansip i pressemeddelelsen.
Han henviser til, at roamingafgifter på telefonopkald, sms'er og internetadgang fra mobiltelefonen fra et EU-land til et andet bliver afskaffet fra 15. juni 2017 på initiativ fra EU.
For forbrugerne vil den ubegrænsede adgang inden for EU være en fordel, men spørgsmålet er, om udbyderne vil benytte lejligheden til at gøre produkterne dyrere.
Nej, mener EU-Kommissionen, som understreger, at de nye regler vil medføre "marginale" merudgifter for udbyderne.
Tværtimod vil deres produkter blive mere attraktive, og der vil komme flere kunder i butikken, konkluderer EU-Kommissionen.
Forslaget er et af de første i forbindelse med EU's udvikling af et digitalt indre marked. Det skal nu behandles i EU-Parlamentet og Det Europæiske Råd.
Forslaget forventes ifølge pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen at blive en realitet i 2017 og vil umiddelbart gælde i de 28 EU-medlemsstater.
EU-Kommissionen vil ensrette regler for nethandel i EU
Når danske forbrugere går på udkig efter varer i netbutikker i Tyskland, Holland eller Frankrig, så skal de kunne have tillid til, at reglerne for købet er de samme som i Danmark. - Dagens forslag vil give forbrugerne tillid til at købe på tværs af grænserne og tilbyde forenkling for virksomheder - især små og mellemstore virksomheder, der sælger online på tværs af Europa, siger Vera Jourová, kommissær for retlige anliggender, Forbrugere og Ligestilling, i pressemeddelelsen. Den teknologiske udvikling har skabt grundlaget for et digitalt indre marked - nu handler det om at fjerne de juridiske hindringer, siger Vera Jourová. - Forbrugerne vil få gavn af enkle og moderniserede regler, mens virksomheder vil få gavn fra større retssikkerhed, billigere og nemmere måder at udvide deres aktiviteter. - Dette vil igen give forbrugerne flere valgmuligheder til konkurrencedygtige priser, siger hun. I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv giver man EU-Kommissionens forslag en blandet modtagelse. Overordnet er det godt med ens regler, men forslaget indeholder også nye byrder for virksomhederne, lyder det. - I dag skal netbutikker efterleve 28 landes forskellige forbrugerregler, hvis de vil sælge over grænserne i EU. Det er meget besværligt, så vi er glade for, at kommissionen vil harmonisere reglerne, siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv. - Men det er uheldigt, at man for eksempel vil lave to forskellige regelsæt afhængig af, om forbrugerne har købt varen i netbutikken eller den fysiske butik. Det passer slet ikke med virkeligheden, hvor forbrugerne kan købe på nettet og returnere til butikken. Ifølge EU-Kommissionen skal et digitalt indre marked udnytte vækstmuligheder for de europæiske virksomheder og sikre rettigheder for forbrugerne. Ifølge kommissionen sælger kun 12 procent af detailvirksomhederne i EU deres varer til forbrugere i andre EU-lande, mens 37 procent har en netbutik i deres eget land. Kun 15 procent af forbrugerne i EU køber varer på nettet fra andre EU-lande, mens 44 procent shopper på nettet i hjemlandet. Forbrugerråd: EU bør slippe de digitale tjenester helt Det vil være en stor fordel for danske forbrugere, hvis EU-Kommissionens forslag om at gøre op med geografisk binding af digitale tjenester bliver en realitet. For det vil gøre det muligt at se favoritserien eller en god film, som man har købt sig adgang til på nettet, uanset hvor man opholder sig i EU, siger seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk, Anette Høyrup. Hun mener dog, at EU bør tage skridtet fuldt ud: - Hvis forbrugerne for alvor skal have glæde af det digitale indre marked, så bør man åbne helt op, så alle har adgang til at købe alle tjenester, uanset hvad land de kommer fra, siger seniorjuristen. For forslaget giver nok forbrugerne ret til at tage deres digitale tjenester med over landegrænser, men det lægger ikke op til, at forbrugerne skal kunne købe udenlandske tjenester fra hjemlandet. - Som dansk forbruger kan jeg ikke købe et abonnement til det engelske Netflix for eksempel. Det er ærgerligt, for der kan godt være nogle udenlandske tjenester med større udvalg af film eller musik, som jeg er interesseret i. Forslaget om at gøre op med geografisk begrænsning af digitale tjenester - såkaldt geoblocking - er et af de første i forbindelse med EU's udvikling af et digitalt indre marked. Forslaget får ros med på vejen fra forbrugernes vagthund. - Det er klart en fordel for forbrugerne, for når nu vi alligevel betaler til Netflix, HBO eller andre musik- eller filmtjenester, så får vi nu mulighed for at få adgang til vores indhold, når vi rejser rundt i de andre lande, siger Anette Høyrup. - Nu bliver forbindelsen ofte cuttet, når vi rejser væk fra Danmark, men forslaget giver os mulighed for at tilgå det, vi alligevel betaler for på hotelværelset i udlandet eller på ferien, tilføjer hun. FAKTA: EU vil udvide klageret over digitalt indhold Se de konkrete forslag fra Kommissionen her: Digitalt indhold: * Leverandørens ansvar for mangler: Hvis det digitale indhold - som for eksempel et spil - er defekt, kan forbrugeren bede om en løsning. Der vil ikke være nogen tidsbegrænsning for leverandørens ansvar, fordi digitalt indhold ikke bliver slidt. * Tilbageførsel af bevisbyrden: Hvis det digitale indhold er defekt, vil det ikke være op til forbrugeren at bevise, at defekten eksisterede på leveringstidspunktet. * Ret til at afslutte en kontrakt: Forbrugerne vil have ret til at opsige langtidskontrakter og kontrakter, som bliver ændret væsentligt af leverandøren. * Kontrakt oprettet i bytte for data: Et stigende antal forbrugere betaler for eksempel film og musik på nettet med personlige oplysninger. I disse tilfælde skal leverandøren stoppe med at bruge oplysningerne, når kontrakten er afsluttet. Varer: * Reklamationsretten udvides til to år i hele EU: Det betyder, at køberen kan klage over et defekt produkt i op til to år, hvor det vil være op til sælgeren at bevise, at defekten er opstået hos forbrugeren. * Meddelelsespligt bortfalder: I nogle lande mister forbrugerne deres rettigheder, hvis de ikke underretter sælger om den defekt inden for en vis periode, men den regel skal bortfalde. * Mindre fejl: Hvis sælgeren ikke kan eller undlader at reparere eller udskifte et defekt produkt, vil forbrugerne have ret til at opsige kontrakten og få pengene tilbage. * Brugte varer: Forbrugerne vil få mulighed for at udøve deres rettigheder inden for en toårig periode, som det er tilfældet med nye varer, i stedet for den etårige periode, der i øjeblikket gælder nogle medlemsstater. Kilder: EU-Kommissionen/ritzau/
