Nykøbing-sagen: Sjældent kvinder ender med livstidsdom

Dommen over en sygeplejerske, der er blevet idømt fængsel på livstid for drab og drabsforsøg, er dybt foruroligende for det indicier og ikke beviser, der har fældet Christina Hansen, siger hendes forsvarer, Jørgen Lange.   - Det er et overraskende og chokerende resultat. Ikke mindst for min klient, men også for mig selv og hendes familie, siger advokaten.

Sygeplejersken er fredag blevet kendt skyldig i tre drab og et drabsforsøg, der blev begået i årene 2012-2015. Forbrydelserne fandt sted på Nykøbing Falster Sygehus, hvor den dømte arbejdede. 

Jørgen Lange har siden kvindens anholdelse for mere end 15 måneder siden efterspurgt håndfaste beviser mod sin klient, og efter dommen gentager han dette synspunkt.   - Man mener, at man kan dømme ud fra en række indicier, ikke beviser, siger advokaten.    Indicier er omstændigheder, der ikke i sig selv beviser, at den tiltalte er skyldig, men som gør, at det virker sandsynligt.  Igennem den langstrakte retssag har sådanne indicier da også hobet sig op.

Flere kolleger har eksempelvis fortalt, at de nærede mistanke til sygeplejersken. Når hun var på arbejde, fik påfaldende mange patienter det dårligt og døde, og kollegerne opkaldte derfor særligt travle vagter efter den nu dømte Christina Hansen.

  Anklager om sygeplejerske: En farlig person er væk fra gaderne 31-årige Christina Hansen er idømt livstid for drab på tre patienter og forsøg på drab på en fjerde.    - Nu har vi indtil videre en farlig person væk fra gaderne og sygehusene, siger anklager Michael Boolsen, efter at en 31-årig sygeplejerske er blevet idømt livstid for drab. Det er for samfundet et meget tilfredsstillende resultat.  Mere konkret har en statistikprofessor fra Københavns Universitet da også påvist, at der statistisk set er en uomgængelig sammenhæng mellem antallet af dødsfald og den dømtes vagtskema i årene 2011 og 2012.  Hertil kommer, at en kollega mener at have overværet drabsforsøget, ligesom der i alle sygeplejerskernes ofre er fundet de samme typer medicin, nemlig morfin og Stesolid.   Lighederne mellem forbrydelserne tyder således på, at samme person står bag, mener både dommere og nævninger. Gerningsmanden må være en person, der havde sin daglige gang på hospitalet, og som havde adgang til medicinrummet, mener retten.    Både anklageren og en række kolleger mener, at den tiltalte er drevet af en syg jagt på spænding og opmærksomhed, og at ofrene har været statister i dette dødelige skuespil.  Sygeplejersken, der gennem hele sagen har nægtet sig skyldig, påstår, at sagen bunder i klikedannelse og sladder på sygehuset. Hun ankede dommen på stedet.    Der er intet formildende ved sagen, siger Michael Boolsen. 

- Der er tale om en sundhedsperson, som har dræbt patienter. Jeg har svært ved at forestille mig noget mere skærpende, siger han.    Professor: Livstidsdom til kvinder er uhyre sjældent Det er ganske usædvanligt, at danske forbrydere idømmes livstidsdomme, og endnu sjældnere sker det, at kvinder får den straf.   Derfor er det noget af et særsyn, at Retten i Nykøbing Falster fredag har givet den 31-årige sygeplejerske Christina Hansen livsvarigt fængsel for drab og drabsforsøg på ældre patienter.   Det fortæller Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.   - Livstid bliver brugt uhyre sjældent, maksimalt en eller to gange om året. Argumentet for at idømme livstid er meget grovheden af forbrydelsen, siger han.   Christina Hansen blev fundet skyldig i at tage livet af tre ældre patienter ved at overmedicinere dem, og hun skulle også have forsøgt sig med at dræbe en fjerde. Det faktum at flere har ladet livet på grund af sygeplejersken, har ifølge Jørn Vestergaard sandsynligvis spillet en rolle for afgørelsen, for antallet af ofre og graden af planlægning, kan være afgørende for, at livstidsdommen tages i brug.    - Der gives typisk livstid i meget overlagte manddrab, og især hvis der er tale om flere ofre, forklarer han.    Til trods for at sagen om den drabsdømte sygeplejerske er ganske voldsom og usædvanlig, så er den ikke helt uden fortilfælde. I 1996 blev den kvindelige læge Elisabeth Wæver idømt livstidsfængsel, efter at hun havde dræbt sin elskers kone og to børn ved at påsætte en brand til deres hus på Bornholm. Wæver blev den første kvinde siden Anden Verdenskrig, der fik livstid i fængslet. 15 år senere blev hun løsladt. Og Jørn Vestergaard kan se flere lighedstegn mellem de to kvinder, der har fået livstidsdomme.   - Der er selvfølgelig generelt færre kvinder, der dømmes for kriminalitet, men der er faktisk tidligere eksempler, der minder om. Den kvindelige læge fik en lægelig karakteristik, der kan minde om den, sygeplejersken har fået. Selv om motiverne er forskellige, er der flere parametre, der minder om hinanden, siger han.    Livstidsdommen er tidsubegrænset og kan i princippet betyde, at den dømte skal sidde bag tremmer resten af sine dage. Det er dog ikke tilfældet i praksis. Ifølge straffeloven skal der efter 12 års fængsling tages stilling til prøveløsladelse hvert år, og ifølge Jørn Vestergaard sidder de fleste livstidsdømte i 14 til 16 år.   Selv om han også påpeger, at der er eksempler på gerningsmænd, som afsoner mere end tyve år, før de bliver prøveløsladt.   Sygeplejersken Christina Hansen ankede dommen til frifindelse, lige efter at den faldt fredag middag i Retten i Nykøbing Falster.