Østrig siger det mange tænker: Man smider Europas værdier over bord

Politik

10/03/2016 13:43

Nick Allentoft

Tyrkiet overtager en kritisk avis og taler kort efter visumfrihed med EU. Hænger det sammen? spørger Østrig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Østrig er betænkelig ved dele af den aftale, som EU og Tyrkiet er på vej til at indgå i flygtninge- og migrationskrisen, og advarer om, at EU risikerer at smide sine værdier over bord.   - Tyrkiet sætter en regeringskritisk avis under tvangsforvaltning, og tre dage senere konfronterer de EU med en ønskeseddel, hvor de bliver belønnet med, at man diskuterer en fremrykning af visumliberalisering, siger den østrigske indenrigsminister Johanna Mikl-Leitner.

Dagbog fra Lesbos

Psykolog Jane Maul beretter om seks dage som frivillig på Lesbos - hvor kun frivillige fra hele Europa sørger for den første kontakt, når traumatiserede flygtninge rammer klippekysten. Læs de gribende beretninger her.

- Jeg spørger mig selv, om vi ender med at kaste vores værdier over bord, siger hun ved ankomsten torsdag til et EU-møde i Bruxelles.

EU's indenrigsministre mødes med flygtninge- og migrationskrisen på toppen af dagsordenen, mens EU og Tyrkiet forhandler om en aftale, der efter planen skal indgås på et nyt topmøde i næste uge.   På et topmøde i mandags erklærede Tyrkiet sig pludselig parat til at tage alle flygtninge og migranter tilbage fra Grækenland.   Til gengæld skal EU modtage syriske flygtninge direkte fra Tyrkiet, samtidig med at tyrkerne ønsker flere penge, hurtigere visumfrihed for 80 millioner tyrkere og mere fart på udvidelsesforhandlingerne med EU.   Den tyske indenrigsminister, Thomas de Maziere, siger, at Balkan-ruten, som de fleste flygtninge og migranter har benyttet fra Grækenland op til Tyskland, nu stort set er lukket.   - Antallet af flygtninge, der kommer til Tyskland, er faldet og er nu under en tiendedel af antallet, da det toppede i efteråret. Vi arbejder på, at det fortsætter sådan, og topmødet i mandags yder et væsentlig bidrag til det, siger Thomas de Maziere.   Både FN og menneskeretsorganisationer er bekymrede over planen om at sende alle flygtninge og migranter retur til Tyrkiet, men den tyske indenrigsminister siger, at flygtninge- og migrationskrisen er fuld af svære spørgsmål.   - Man må arbejde med kritikken, men på en løsningsorienteret og ikke en destruktiv måde, siger han.   Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er til kommunetopmøde i Aalborg og deltager derfor ikke i EU-mødet i Bruxelles.   /ritzau/  

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.