Pas på dig selv: Stress sætter sig for livet

Velfærd

09/8/15 10:17

Nick Allentoft

Nu er det bevist: Stress rammer hukommelsen. Det går ud over både arbejdstempo og evnen til at lære nye ting. Søvn er en vigtig medicin, siger stresscoach.

En forsker har nu målt sig frem til det, som mange nok har anet: Stress rammer hukommelsen.

Det hedder sig, at nogle af de tydeligste tegn på stress er, når vi begynder at glemme de mest basale ting: Hvor lagde jeg nøglen? Hvad er det nu, hun hedder? Hvor var det egentlig, jeg skulle hen?

Og nu viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Regionshospitalet Herning, at den dårlige hukommelse ikke er noget indbildt. Den er et målbart fænomen, skriver Kristeligt Dagblad.

Psykolog og ph.d.-studerende Anita Eskildsen står bag undersøgelsen. 

- De fleste stresspatienter har en oplevelse af, at de har fået sværere ved at huske. Mine forsøg viser ud fra en test af henholdsvis stresspatienter og en kontrolgruppe af raske, at de har ret, siger hun til avisen.

Anita Eskildsen præciserer, at det især er tempoet, opgaver løses i, og arbejdshukommelsen, der bliver ramt. Det vil sige, at hjernen får sværere ved at kombinere mange informationer og for eksempel huske et telefonnummer.

Det får mange til at frygte, at de er ved at blive demente, og derfor er Anita Eskildsen nu i gang med at undersøge, om hukommelsessvigt ved stress kun er forbigående eller nogle gange faktisk kan sætte sig varige spor.

- Der er i dag megen opmærksomhed omkring vores kognitive evner (tænkning, sprog, problemløsning, red.), for vi er afhængige af dem på arbejdet, siger Anita Eskildsen.

Formålet med forskningen er også at kunne foretage bedre vurderinger af, hvor hurtigt det er realistisk at lade stressramte genindtræde i deres fulde jobfunktion.

Poul Videbech, professor i psykiatri på Psykiatrisk Center Glostrup, har forsket meget i den del af hjernen, der kaldes hippocampus, og som styrer korttidshukommelsen. Og hjernen kan tage skade, når der cirkulerer stresshormoner i blodet, pointerer han.

- Men man skal have været stresset i meget lang tid - det skal være halve eller hele år - før det kan begynde at sætte sig. Og så er det i øvrigt ikke alle mennesker, det rammer - det er en anden vigtig ting, siger han til Ritzau.

Skaderne giver sig blandt andet udslag i problemer med at lære nye ting og huske gamle. 

- Vi kan jo en masse ting, som er automatiserede, og som vi kan gøre uden at tænke noget videre. Men det kan give problemer at lære nyt, lige fra telefonnumre til mere komplekse ting, siger professor Poul Videbech.

Stresscoach Bjarne Toftegaard, som driver firmaet Forebyg Stress, understreger, at det er vigtigt at skelne mellem korttids- og langtidshukommelsen. 

Korttidshukommelsen er den, der husker, hvor vi lagde nøglerne, og erindrer den besked, vi lige har fået. Men det, som på grund af stress ikke bider sig fast i korttidshukommelsen, er væk og kommer ikke igen.

- Når stressen forsvinder igen, er ting der stadig i langtidshukommelsen. Det er bare adgangen til dem, som har været dårlig. I langt de fleste tilfælde kommer folk 100 procent ovenpå igen, men det kan godt tage nogle måneder eller et halvt år, siger han.

Som stresset bør man prioritere god nattesøvn over alt andet, tilføjer han.

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce