Politikere varsler nye tider for dansk EU-politik

Fra flere sider beskyldes regeringen for ikke at have en klar EU-politisk kurs, og at det kan skade Danmarks indflydelse. Det skriver Jyllands-Posten.

Bekymringen kommer på 25-året for, at vælgerne forkastede Maastricht-traktaten, og Danmark fik fire EU-undtagelser. Og forud for at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som gik til valg på en positiv EU-politik.

Eksperter, politikere og diplomater peger samstemmende på, at valget af ham sammenholdt med brexit vil betyde, at EU udvikler sig på de områder, hvor Danmark har forbehold, og de efterlyser et initiativ, som kan give en retning for Danmark.

»De EU-positive partier bør sætte sig sammen og fastlægge en strategi, som sikrer, at Danmark ikke manøvrerer sig selv ud af det samarbejde, som er ved at vokse frem efter brexit og den svækkede amerikanske tilstedeværelse,« siger Uffe Ellemann-Jensen (V), som var med til at forhandle forbeholdene hjem i 1992.

Flere års forsøg på at lave en tværpolitisk Europa-aftale kuldsejlede op til afstemningen om retsforbeholdet i 2015.

»Der har ikke været nogen retning i forhold til europapolitikken, vi retter os ind og arbejder os rundt om forbeholdene,« siger direktør for Tænketanken Europa Bjarke Møller, som efterlyser et nyt nationalt EU-kompromis.

SF’s EU-ordfører, Holger K. Nielsen, som stod fadder til de fire forbehold, foreslår en grundig udredning, som kan danne grundlag for en aftale.

»Vi vil opfordre til en grundlæggende analyse af Danmarks europapolitik, så vi får et grundlag at forholde os til,« siger han til Jyllands-Posten.

Det bakker Socialdemokratiet op om. Partiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard, mener, at regeringen famler sig frem.

»Man forsøger, så godt man kan, uden holdning til hvor det rykker hen,« siger EU-ordføreren.

Ønsket om en klarere dansk EU-kurs deles af Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, som har efterlyst et svar hos udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

»De EU-positive partier skal sætte sig sammen og formulere et svar til EU-Kommissionens hvidbog,« siger han og støttes af de konservatives udenrigsordfører, Naser Khader:

»Vi bør nærmest starte forfra.«

Udenrigsminister Anders Samuelsen afviser kritikken:

»Der er en ganske klar retning for regeringens EU-politik, som man kan slå op i regeringsgrundlaget og læse,« siger han til Jyllands-Posten.

FAKTA: Danskerne vil have mindre magt til EU Danskerne har i en årrække været tilhængere af medlemskabet af EU, og det gælder stadig.

Hele 69,9 procent af danskerne siger i en webmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau, at de er for medlemskabet af EU. 

Men danskerne er ikke meget for at afgive mere magt eller samarbejde mere inden for rammerne af Den Europæiske Union. 

Se spørgsmål og svar her: 

* Den 2. juni er det 25 år siden, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten. Siden fik Danmark fire EU-forhold. Mener du, at der i dag er brug for, at EU får tilført mere magt eller mindre magt? 

Mere: 20,10 procent.
Mindre: 56,30 procent. 
Ved ikke: 23,60 procent.

* Synes du, at det danske retsforbehold, der indebærer, at Danmark ikke deltager i det overstatslige EU-samarbejde om retlige og indre anliggender, skal afskaffes?

Ja: 44,10 procent. 
Nej: 40,00 procent. 
Ved ikke: 15,90 procent.

* Hvad ville du stemme, hvis der i morgen var folkeafstemning om Danmarks deltagelse i den fælles europæiske valuta, euroen?

Ja: 26,90 procent. 
Nej: 65,20 procent.
Ved ikke: 7,9 procent.

* Synes du, at det danske forbehold på forsvarsområdet, der betyder, at Danmark ikke kan stille militær kapacitet til rådighed for EU-ledede indsatser i konfliktområder, skal afskaffes?

Ja: 38 procent.
Nej: 47,90 procent.
Ved ikke: 21,60 procent.

* Hvad ville du stemme, hvis der i morgen var folkeafstemning om at afskaffe alle fire danske EU-forbehold på én gang?

Ja: 30,5 procent.
Nej: 47,9 procent.
Ved ikke: 21,6 procent.

Kilde: Voxmeter webmåling for Ritzau med 1003 respondenter. 

/ritzau/