Regeringen og de borgerlige partier er klar med endnu et politisk forlig - en aftale om det såkaldte moderne kontanthjælpsloft, oplyser DR Nyheder. Forhandlingerne har stået på siden begyndelsen af oktober, og det har længe kun været de borgerlige partier, der har siddet med ved bordet.
Aftalen ventes at skaffe et provenu til finansministeren, som skal gemmes til foråret og indgå i forhandlingerne om en skattereform. Kontanthjælpsloftet spiller en central rolle i regeringens ønske om, at det skal kunne betale sig af arbejde. Loftet indebærer, at der samlet sættes en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser - dog fraregnet børnepenge.
Indtil 2011 eksisterede et lignende kontanthjælpsloft, men det blev afskaffet af SR-regeringen. Derfor foreslog beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i oktober en moderne udgave af loftet. Han vil blandt andet genindføre den såkaldte 225 timers regel - den siger, at et ægtepar på kontanthjælp begge skal have 225 timers arbejde inden for et år, ellers forsvinder den enes kontanthjælp. Derudover vil regeringen udvide ordningen til også at gælde enlige, og det er regeringen ifølge DR Nyheders oplysninger kommet igennem med. Regeringen ønskede også at fratage folk på kontanthjælp muligheden for at holde ferie - for at sikre, at de var til rådighed for arbejdsmarkedet. Det ønske har regeringen dog måttet opgive undervejs i forhandlingerne, ifølge DR Nyheders oplysninger. Kontanthjælpsmodtagerne får mindre mulighed for at holde ferie - men de afskæres ikke helt fra det. Dog kan de højst holde to ugers sammenhængende ferie. Endelig havde regeringen ønsket at ligestille unge på kontanthjælp - uanset om de har uddannelse eller ej. Sådan bliver det dog ikke. Unge med uddannelse vil fremover modtage 1.000 kroner mere om måneden, oplyses det til DR. Skal bringe 700 personer i arbejde Aftalen mellem regeringen og de øvrige tre partier i den blå blok forventes ifølge aftalen samlet set øge beskæftigelsen med 700 personer. Med aftalen indføres en 225-timers regel - altså at ledige skal have vist, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde 225 timer på et år. Indførelsen af kontanthjælpsloftet medfører ifølge beregningerne et provenu for statskassen på omkring 110 millioner kroner til næste år, stigende til 470 millioner kroner i 2017. På langt sigt ventes kontanthjælpsloftet at give 530 millioner kroner i årligt provenu. Det har hele tiden været planen, at pengene, som man sparer ved at sætte loft over kontanthjælpen og andre sociale ydelser til ledige, efterfølgende skal bruges på at sænke skatten. Et andet led i aftalen er, at lediges ret til fem ugers ferie bliver beskåret. Dansk Folkeparti har erklæret sig som modstandere af at pille ved lediges ret til ferie, men med aftalen om et nyt kontanthjælpsloft ryger retten til ferie ned på fire uger, erfarer Ritzau. Indtil 2011 eksisterede et lignende kontanthjælpsloft, men det blev afskaffet af SR-regeringen. Derfor foreslog beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i oktober en ny udgave af loftet. Her lagde regeringen op til at genindføre den såkaldte 225 timers regel. Reglen gjaldt i forne tider for ægtepar på kontanthjælp, men idéen med det nye loft er, at det skal gælde for alle kontanthjælpsmodtagere. Ifølge Ritzaus oplysninger er der dog indarbejdet den undtagelse, at en person på kontanthjælp ikke bliver omfattet af 225-timers reglen, hvis man er gift med en person, der er i ressourceforløb og altså ikke umiddelbart i stand til at tage et arbejde på normale vilkår.
