Regeringen venter offentlig vækst på én procent og samtidig er dansk økonomi i slæbegear

Et rundt nul. Så meget skulle det offentlige forbrug stige med, hvis regeringen havde fået gennemført sine valgløfter.   Men sådan er det langt fra gået. Allerede i Økonomisk Redegørelse fra december fastslog regeringen, at man ventede, at det offentlige forbrug ville stige med 0,8 procent i år - blandt andet på grund af stigende flygtningeudgifter. 

Men stigningen i det offentlige forbrug ender med at blive endnu højere i år. Det venter regeringen nu få måneder senere ifølge den seneste Økonomisk Redegørelse, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde fredag.

LÆS artikler fra tidligere økonomiske redegørelser her

Ifølge den nye Økonomisk Redegørelse fra maj vil det offentlige forbrug stige med 1,0 procent i år. Næste år venter regeringen til gengæld at kunne indfri løftet om nulvækst.   Spørgsmål: I gik til valg på nulvækst, og det ender med en offentlig vækst på 1,0 procent. Hvad får jer til at tro, at det vil ende med nulvækst næste år?   - Jamen, det er jo en fremskrivning, der er lavet her. Vi opererer jo inden for de rammer, der. Mere kan jeg sådan set ikke sige. Frem til 2020 tror jeg, det er sat til en stigning på 0,5 procent.   Spørgsmål: Hvorfor er det ikke lykkedes jer at opnå nulvækst?   - Ja, det er jo, fordi der ikke er flertal i Folketinget for det. Der skal som bekendt 90 mandater til. Og så har vi måttet erkende, at der er udgifter, der stiger. Vi har set, at udgifterne til medicin og hospitalsbehandling er steget. Det er klart, at det også er nogle af de områder, vi selv prioriterer. Vi har afsat 2,4 milliarder kroner til sundhedsområdet i 2016. Det er en af vores prioriteringer, siger Claus Hjort Frederiksen.   Nulvækst er ikke det eneste område, hvor regeringen er presset på valgløfterne. Også når det gælder udmeldingen om, at det ikke må blive dyrere at være dansker, er regeringen kommet i problemer. Senest har flere medier beskrevet, at regeringen har foreslået Folketingets partier at hæve bundskatten og sænke personfradraget for at betale for afskaffelsen af PSO-afgiften.   Selv om den fjernede afgift på el også vil hjælpe på danskernes elregning, er det især de energitunge fremstillingsvirksomheder, som får glæde af, at afgiften forsvinder. Dermed kommer danskerne reelt til at betale en formentlig milliardstor skattelettelse til virksomhederne.    Hjort: Det går den rigtige retning Væksten i bruttonationalproduktet skønnes at blive 1,1 procent i 2016 og 1,7 procent i 2017.

- Det går fortsat i den rigtige retning, og derfor er det også vigtigt, at vi som ansvarlig regering nu begynder at rulle de finanspolitiske lempelser tilbage. Den faldende oliepris og de mange flygtninge, der er kommet til Danmark, betyder, at der er pres på de offentlige finanser, og derfor er det vigtigt, at vi benytter opsvinget til at fastholde en sund offentlig økonomi, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Siden vendingen i efteråret 2012 er beskæftigelsen i den private sektor steget med 82.000 personer, fremgår det af Økonomisk Redegørelse.   Men der er stadig brug for, at danskerne bliver mere produktive for at hæve den lave vækst, mener Claus Hjort Frederiksen. Han peger ligesom statsminister Lars Løkke Rasmussen på, at danskernes arbejdstid og effekt i arbejdstiden skal op.   - Regeringen har fokus på at skabe bedre vilkår for øget produktivitet i virksomhederne, så vi styrker vækstpotentialet i Danmark. Det står sammen med anden fase af jobreformen, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, øverst på regeringens dagsorden i efteråret, siger Claus Hjort Frederiksen.   Samuelsen anbefaler energidrik og minusvækst til Venstre Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og resten af regeringen skal bunde en energidrik og komme friske tilbage efter sommerferien. Det mener Anders Samuelsen, Liberal Alliances politiske leder, efter at finansministeren fredag fremlagde Økonomisk Redegørelse, som er regeringens prognose for dansk økonomi.   Her kom det frem, at den offentlige forbrug stiger med én procent i år. Den melding kommer få dage efter, at regeringen udtalte, at bundskatten skal hæves for at finansiere den skrottede energiafgift PSO. De to udmeldinger stritter i den modsatte retning af, hvad støttepartiet Liberal Alliance ønsker.   - Der er ikke meget liberalt i det her fra regeringens side. Jeg ser en finansminister i knæ, og der mangler noget energi på nuværende tidspunkt i regeringen, siger Samuelsen.   - Det burde ikke være nogen svær opgave for os fire partiledere i blå blok at sætte os ned sammen og finde ud af, hvordan vi kan komme ud af den her vækst, som har stået på i flere år, siger Samuelsen, som ønsker minusvækst i den offentlige sektor.   Dansk ørkenvandring får økonomer til at råbe på reformer I redegørelsen fortalte Claus Hjort Frederiksen, at regeringen venter en vækst i BNP på 1,1 procent i år og 1,7 procent i 2017. Tal som er over flere banker og økonomers nuværende estimater.   - Årsagen til, at regeringen nu må ty til den tredje vækstnedjustering i træk, er, at dansk økonomi noget overraskende har stået mere eller mindre stille siden foråret 2015. Det betyder også, at det svage vækstopsving, der ellers fik tag i dansk økonomi midten af 2013, er sat på pause, skriver chefanalytiker hos Nykredit Tore Stramer i en kommentar til redegørelsen.   Problemet for økonomien er, at der bliver investeret mindre hos selskaberne, eksporten er faldende, og privatforbruget er bremset. Det på trods af, at flere kommer i arbejde, og boligpriserne stiger.   - Retningen er positiv, og det gælder i særdeleshed arbejdsmarkedet. Men tempoet er moderat, og det er tvivlsomt, om man overhovedet kan tale om opsving med de vækstrater, vi er vidne til, skriver cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg.   Skal der skub i økonomien, vil det kræve yderligere reformer.   - Konkret er der brug for reformer, der øger produktiviteten og forbedrer virksomhedernes rammevilkår. Her er der ingen nemme snuptagsløsninger. Men man må se på tiltag, der øger konkurrencen, forbedrer uddannelsesniveauet og gør skattesystemet mere smidigt i retning af at understøtte arbejde og investeringer, skriver Nykredits Tore Stramer.   Dansk Industri efterspørger reformer som lavere skat, flere investeringer i forskning og færre krav til selskaberne. Tænketanken Cepos foreslår som en reaktion på redegørelsen, at efterlønnen skrottes, pensionsalderen sættes op, og offentlige ydelser sænkes.   FAKTA: Her er hovedpunkterne i Økonomisk Redegørelse Her er regeringens hovedpunkter i Økonomisk Redegørelse, som giver et skøn over udviklingen i dansk økonomi:   * Dansk økonomi er inde i et moderat opsving. Tempoet er ikke højt, målt ved BNP-væksten (bruttonationalproduktet), men der er klar fremgang på arbejdsmarkedet. Forudsætningerne er til stede for yderligere fremgang i efterspørgsel og produktion de kommende år. Væksten i BNP skønnes at blive 1,1 procent i 2016 og 1,7 i 2017.   * Vækstskønnet er nedjusteret sammenlignet med konjunkturvurderingen fra december. Det skyldes hovedsageligt et ringe afsæt for vækst som følge af en svag afslutning på 2015 og lidt mindre optimistiske forventninger til væksten i den globale økonomi.    * Arbejdsmarkedet har været i fremgang siden slutningen af 2012. Det ventes at fortsætte, så der i 2017 er 52.000 flere i job end i 2015.   * Grundlaget for fremgang er godt. Væksten i det private forbrug afspejler stigende realløn og fremgang på arbejdsmarkedet. Det er sammen med stigende boligpriser med til at skabe plads til stigende forbrug og boliginvesteringer. Investeringerne understøttes af lave renter og højere efterspørgsel, men usikkerhed om de fremtidige vækstudsigter kan få virksomhederne til at udskyde nogle investeringer lidt endnu.   * Eksporten faldt sidste år, men ventes at kunne vokse igen - især understøttet af fremgang blandt Danmarks største samhandelspartnere, herunder Tyskland og andre lande i euroområdet.   * De seneste kriseårs lempelige finanspolitik skal ifølge regeringen gradvist skal rulles tilbage og "normaliseres". Det strukturelle underskud skønnes at blive reduceret fra 0,7 procent af BNP i 2015 til 0,4 procent i 2016. Næste år ventes underskuddet at falde til 0,4 procent af BNP.   Kilde: Finansministeriet   /ritzau/