Flygtninge overblik
Det har kostet fem millioner kroner at etablere de to teltlejre ved Vordingborg på Sydsjælland og ved Kliplev i Sønderjylland. Dertil kommer politiets og andre myndigheders ressourcer i form af mandetimer, som ikke er medtaget i opgørelsen.
Derudover estimeres de to modtagecentre at koste 1,9 millioner kroner om måneden i driftsomkostninger - udgifter som går til leje af telte, skurvogne, hegn samt varmeudgifter for at udgå mug og råd i de tomme telte. - Se nu at få den lukket. Og så skal vi huske, at vi kan stille den op på otte dage, hvis der pludselig skulle komme en ny flygtningestrøm, siger Thomas Andresen til Radio24syv. De to modtagecentre blev etableret i november 2015. De var tiltænkt som et nødberedskab, som skulle tages i brug i tilfælde af en ny flygtningekrise. Men antallet af personer, der har søgt asyl i Danmark, har været konstant faldende siden. Kun 350 personer søgte om asyl i Danmark i maj måned - det laveste månedstal siden februar 2012.Borgmester Thomas Andreasen har skrevet et brev til justitsminister Søren Pind (V), hvori han beder ministeren om at lukke modtagecentret i Kliplev. Det har ikke været muligt for Radio24syv at få en kommentar fra regeringen eller Venstre.
Men integrationsordfører fra Konservative Naser Khader mener, at det er på tide at lukke lejrene: - Tidligere modtog vi flere hundrede asylansøgere om ugen - nu modtager vi under hundrede. Når der ikke længere er et behov, så skal man pille lejrene ned, alt andet er spild af penge, siger han til Radio24syv. - Vi behøver heller ikke at opretholde lejrene for at sende et signal om, at man skal søge andre steder hen. Folk har forstået budskabet med vores annoncer og med smykkeloven. S og K opfordrer minister til at lukke tomme asylteltlejre Socialdemokraterne har ikke noget imod at lade asylansøgere overnatte i et telt. Men så længe der er indkvarteringsmuligheder i rigtige huse, er der ingen grund til at oprette teltlejre. - Regeringen har tilsyneladende valgt den dyreste løsning. Og det forstår vi ikke. Vi er tilfredse med, at regeringen har forberedt sig på, at teltlejrene kunne sættes op, hvis asylpresset pludselig steg. Men vi forstår ikke, at man i så mange måneder har haft teltlejrene kørende, påpeger indfødsretsordfører Matias Tesfaye (S). - Vi opfordrer regeringen til at genoverveje, om det virkelig er nødvendigt at bruge penge på at bevogte og opvarme de her teltlejre, når vi har kapacitet på eksisterende asylcentre og andre steder, hvor vi kunne leje os ind billigere og mere effektivt, siger Matias Tesfaye. Også støttepartiet De Konservative vil have lejrene lukket. Integrationsordfører Naser Khader minder om, at antallet af asylansøgere er dalende. - Tidligere modtog vi flere hundrede asylansøgere om ugen - nu modtager vi under hundrede. Når der ikke længere er et behov, så skal man pille lejrene ned, alt andet er spild af penge, siger han til Radio24syv. - Vi behøver heller ikke at opretholde lejrene for at sende et signal om, at man skal søge andre steder hen. Folk har forstået budskabet med vores annoncer og med smykkeloven. /ritzau/