Rusland vil støtte Syrien-oprør med bomber

Politik

24/10/2015 22:05

Nick Allentoft

Syriens moderate oprørsgrupper, som ifølge USA for nylig blev bombet af Rusland, kan fremover forvente russernes militære luftstøtte mod Islamisk Stat.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Rusland slår en ny melodi an i Syrien med en melding om, at man vil arbejde tættere sammen med USA, efter at de to stormagter har været i åben konflikt om målet med deres daglige bombemissioner.

Flygtninge overblik

Tusinder og atter tusinder af mennesker kommer i øjeblikket til Europa for at flygte fra forfølgelse og krig med drømmen om et liv i tryghed. Debatten raser om, hvad Europa skal gøre, og hvad Danmark selv skal gøre.  Vi samler væsentlige og udvalgte relevante artikler på denne temaside.  

Sergej Lavrov, den russiske udenrigsminister, sagde lørdag i et interview på russisk tv, at russerne blandt andet vil støtte moderate oprørsgrupper med luftangreb mod ekstremisterne fra Islamisk Stat (IS).

- Vi er også klar til at støtte den patriotiske opposition, herunder den såkaldt Frie Syriske Hær, fra luften, siger Sergej Lavrov.   Det er kun få uger siden, at Rusland af amerikanerne blev beskyldt for bevidst at bombe moderate oprørsgrupper i landet.   Rusland har under konflikten siden 2011 støttet den syriske præsident, Bashar al-Assad, både militært og politisk, og Assad var forleden noget overraskende på besøg i Moskva hos den russiske præsident, Vladimir Putin.   Her takkede Assad russerne for at hjælpe i kampen mod terrorgrupper, men den terror omfatter ifølge Rusland - og modsat den syriske præsidents opfattelse - tilsyneladende ikke moderate oprørsgrupper.   Lavrov antyder dermed et kursskifte i den russiske mission, efter at Putins talsmand så sent som fredag slog fast, at "det er umuligt at se forskel på den moderate opposition og terrorgrupper."   Rusland har imidlertid, vurderer lektor Peter Viggo Jakobsen ved Forsvarsakademiet, ikke opgivet sin støtte til præsident Bashar al-Assad.   - Det russiske perspektiv i Syrien er i første omgang at beskytte regimet og i anden omgang at lave en fredsaftale, der beskytter og inkluderer regimet, siger han.   - I det omfang at det kan lade sig gøre, så har Rusland ingen problemer med at støtte nogle oprørsgrupper, som Vesten også synes er spiselige.   Sergej Lavrov siger også, at Rusland er klar til at indgå tættere samarbejde med USA, mens han kalder det "en stor fejl", at amerikanerne hidtil har afvist dette.   Rusland kræver, at der i forbindelse med en politisk overgangsløsning for Syrien skal afholdes både præsident- og parlamentsvalg.   - Det er indlysende, at de bliver nødt til at forberede parlaments- og præsidentvalg.    - Ingen andre kan beslutte noget på syrernes vegne. Vi må presse dem til at udarbejde en plan for deres land, hvor både religiøse, etniske og politiske gruppers rettigheder respekteres, siger Lavrov.    Netop Assads rolle i en eventuel politisk løsning har været et svært spørgsmål. Flere lande, herunder USA og Tyrkiet, har på det seneste givet udtryk for, at de kan acceptere præsidenten i en overgangsrolle - men kun i en overgang.   Hvor USA vil af med Assad, har Rusland længe støttet Assad. De to stormagter har været enige om at bekæmpe Islamisk Stat.    Rusland og USA er ifølge Peter Viggo Jakobsen stadig langt fra at have fælles interesser, hvad angår Syriens og Assads fremtid - bortset fra et punkt.    - For både USA og Rusland handler det om, hvordan man kan lukke denne konflikt. For det er en fælles interesse - som man også deler med Europa - at man ikke gider alle de her flygtninge, siger Peter Viggo Jakobsen.   /ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.