Hvis familiens søn er på vej i den gale retning mod ungdomskriminalitet, skal hele familien tilbydes at flytte på institution. Her skal forældrene lære at være forældre og få redskaber til at hjælpe sønnen på rette vej.
Sådan lyder et forslag, som Socialdemokratiet spiller på banen til regeringens varslede forhandlinger om en styrket indsats mod ungdomskriminalitet.
- Kriminalitet og dårlige bekendtskaber hænger ofte sammen med mistrivsel. Det starter jo sjældent med et bankrøveri, siger retsordfører Trine Bramsen (S).
- Det starter som regel med kriminalitet i den mildere ende – og derfor er det vigtigt, at forældrene tidligt får redskaberne og ressourcerne til at sikre, at den unge ikke løber rundt ude på gaderne om aftenen, men passer skolen.
VLAK-regeringen varsler i sit regeringsgrundlag "et helt nyt system for unge kriminelle". Før folketingsvalget ville de fire blå partier sænke den kriminelle lavalder til 12 år og oprette en særlig ungdomsdomstol.
Men ingen af delene er med i VLAK-regeringsgrundlaget.
Derfor ventes støttepartiet DF tirsdag at stå alene i folketingssalen med sit beslutningsforslag om en ungdomsstol og nedsættelse af den kriminelle lavalder.
Heller ikke Socialdemokratiet har tænkt sig at stemme for DF-forslaget. I stedet vil oppositionspartiet sætte fokus på forældrenes rolle i at hive de unge ud af kriminaliteten.
- Familien skal tilbydes et ophold på en institution. Takker familien nej, så må man se på andre muligheder – eksempelvis anbringelse af den unge, siger Trine Bramsen.
Hvor lang tid familien skal bo på institution vil variere fra familie til familie. Indsatsen skal være forankret i kommunen, og det hele skal finansieres igennem den kommende reform af området.
Socialdemokratiet foreslår også, at indsatsen øges over for små søskende til ungdomskriminelle.
- Vi ved, at hvis storebror er kriminel, er der desværre stor risiko for, at lillebror også bliver det, siger Trine Bramsen.
- Der skal gå en alarm, hvis en storebror begår kriminalitet. Så skal socialforvaltningen sætte ind over for små søskende, så de ikke også kommer ud i kriminalitet.
- Det skal sikres, at de passer deres skole og har sunde fritidsinteresser – og at der er et særligt opsyn med dem, så de ikke kommer ud på samme skråplan.
Ungdomskriminaliteten har de seneste år været støt dalende. Men der er alligevel grund til at bruge flere midler, fastslår retsordføreren.
- Desværre har vi stadigvæk unge, der begår kriminalitet. Dem kan vi ikke bare lade være. Der bliver vi nødt til at have fat i dem og deres familier, siger hun.
/ritzau/
