Sådan stiller parterne sig inden trepartsforhandlinger

Parterne er regeringen, repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere, og deres første opgave bliver at forhandle om, hvordan man lettere får flygtninge i arbejde.    Få overblik over parternes holdninger her: 

Hvad mener fagbevægelsen?    * Både LO og FTF har advaret om, at integrationen af flygtninge ikke må betyde, at deres medlemmer stilles ringere end flygtninge på arbejdsmarkedet.    - Vi skal hjælpe flygtningene. Men det skal ske i en balance, så de arbejdsløse, der er i forvejen, får mindst den samme hjælp som hidtil og gerne mere, siger LO's formand Lizette Risgaard til Avisen.dk.   - Det har vi også gjort tidligere ved aftaler om støttebeskæftigelse – løntilskud og sådan noget. Eksempelvis må man ikke ansatte folk i forskellige støtteordninger, hvis man lige har afskediget folk, siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey.   Hvad med arbejdsgiverne?    * Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der ikke er grund til at frygte, at flygtningene vil tage arbejde fra danske lønmodtagere. Her mener man, at "den centrale frygt, man kan have, er, at hvis vi ikke lykkes med at få integreret de flygtninge, der kommer nu".   * DI og de øvrige arbejdsgivere i DA har desuden i december udarbejdet 67 forslag til en bedre integrationsindsats.   Forslagene fokuserer på mere brug af jobordninger, at fordele flygtninge til kommuner med mangel på arbejdskraft, hurtigere vurdering af flygtningenes kompetencer og mere aktive jobcentre.

Hvad kommer regeringen med?

* Regeringen foreslår, at en virksomhed, der ansætter en flygtning, som har været i Danmark i mindre end et år, skal have 20.000 kroner efter et halvt års ansættelse og yderligere 20.000 kroner efter et års ansættelse.   * En virksomhed, der ansætter en flygtning, som har været i landet mellem ét og to år, skal have to gange 15.000 kroner af statskassen.   * Regeringen foreslår, at for hver ekstra flygtning en kommune får i arbejde i 2016 og 2017, vil staten give en ekstrapræmie på 25.000 kroner, som kommunerne kan bruge på serviceområdet.    * Desuden har Lars Løkke Rasmussen nævnt i Berlingske, at han ser en mulighed i at få flygtninge i arbejde ved at åbne for, at de kan tage arbejde hos private som eksempelvis rengøringsdamer eller havemænd.     FAKTA: To- og trepartsforhandlinger kører parallelt Selv om målet for både trepartsforhandlingerne og topartsforhandlingerne er at styrke integrationsindsatsen, er der en grund til, at drøftelserne er delt op. Her er et overblik over de to parallelle forhandlinger:   * Trepartsforhandlinger:   Indledes torsdag klokken 13.30. Som navnet antyder er der tale om forhandlinger mellem tre parter: Regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.   Regeringen har lagt op til, at forhandlingerne skal være en kæde af drøftelser om væsentlige samfundsudfordringer. Første emne er integration af flygtninge og familiesammenførte på arbejdsmarkedet.   Regeringen foreslår blandt andet, at for hver ekstra flygtning, en hvilken som helst kommune får i arbejde i 2016 og 2017, vil staten give en ekstrapræmie på 25.000 kroner, som kommunerne kan bruge på serviceområdet.   Samtidig skal virksomheder have 20.000 kroner efter at have haft en nytilkommen flygtning i arbejde i et halvt år og yderligere 20.000 kroner efter et års ansættelse.   * Topartsforhandlinger:   Sideløbende med trepartsforhandlingerne skal der foregå forhandlinger mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, kaldet topartsforhandlinger.    Her er emnet også integration af flygtninge, men med fokus på kommunernes integrationsindsats og rammerne for den.    Regeringen lægger blandt andet op til, at afklaringen af asylansøgeres kompetencer og uddannelse skal foregå tidligere, og at de skal placeres i en kommune, der efterspørger deres kompetencer.   Samtidig vil regeringen skære det treårige integrationsprogram ned til et enkelt år - med mulighed for forlængelse i yderligere fire år. Det første år skal have entydigt jobfokus og virksomhedsrettet indsats.    Det nuværende krav om 37 timers aktivering om ugen skal ligeledes sløjfes, og flygtninge skal i stedet ud på en virksomhed senest efter to uger og i mindst 15 timer om ugen.   Kilder: Jyllands-Posten, Ritzau og kommissorium for de aktuelle drøftelser   /ritzau/