Klimatopmødet i Paris fik onsdag nyt liv, da mødets formand, den franske udenrigsminister Laurent Fabius, kastede et nyt og stærkt trimmet forslag til en færdig aftale på bordet.
Dokumentet, som er udgangspunkt for de næste døgns benhårde forhandlinger mellem verdens lande, er skåret ned fra 43 til 29 sider. Samtidig er antallet af "skarpe parenteser", det vil sige uenigheder og konfliktspørgsmål, reduceret med 75 procent, tilføjede Fabius.Teksten nævner nu til miljøorganisationernes glæde et mål om, at temperaturstigningen på kloden ikke må overstige 1,5 grader celsius i 2100. Dette tal er dog sideordnet det hidtidige mål om en maksimal stigning på to grader.
På en lang række stridspunkter er der stadig ingen afklaring. Det gælder fordelingen af forpligtelser mellem rige og fattige lande, sikring af klimafinansiering til ulandene på mindst 700 milliarder kroner årligt fra 2020, muligheden for løbende at skærpe målet for CO2-nedskæringer og spørgsmålet om at kontrollere, om landene faktisk gør, hvad de lover. Ikke desto mindre var den drevne diplomat Fabius optimistisk. - Vi har forsøgt at gøre valgmulighederne mere klare, så vi hurtigt kan nå frem til kompromismuligheder. Jeg er sikker på, at vi kan nå en aftale, sagde COP-formanden til ministrene fra de 195 lande, der er samlet i Paris. Tasneem Essop, leder af WWF Verdensnaturfondens delegation, efterlyste en sikring af, at landenes klimaplaner opdateres gennemgribende inden 2020. De skal håndtere både klimatilpasning, finansiering, reduktion af CO2-udledning og omfatte alle lande, understregede han. Alexander Ege, koordinator i bistandsorganisationen Care, konstaterede, at et af de mest kontroversielle emner stadig er i teksten. Det drejer sig om "tab og skader" (loss and damage), hvormed mange ulande vil have de rige lande til at vedkende sig deres ansvar for klimaændringerne, der forårsager tørke, stigende vandstand og oversvømmelser. Sagen bliver nøgleelement i den endelige aftale, forudser han. - Trods USA's store modstand er finansiering til Loss & damage rykket ud af parenteser. Det bliver nu spændende at se, hvordan USA reagerer, sagde Alexander Ege. Klodens to største CO2-udledere, USA og Kina, var fortrøstningsfulde. USA's udenrigsminister, John Kerry, sagde, at der venter hårde beslutninger de kommende dage, men at det ikke er en mulighed at forlade Paris uden en aftale. - Vi er fast besluttede på at få arbejdet gjort. Klimaændringer påvirker hvert eneste menneske på planeten, og vi har nu bedre mulighed for at få en aftale end nogensinde før. Vi har ingen undskyldning, hvis det mislykkes, sagde Kerry i en indtrængende appel til topmødet. Kinas chefforhandler, Xie Zhenhua, udtrykte tilsvarende optimisme. - Jeg har fuld tillid til, vi kan nå en omfattende, ambitiøs, juridisk bindende aftale, uden at nogen bliver efterladt bagude, sagde han. Laurent Fabius tilstræber at have en færdig tekst klar torsdag aften, så den kan oversættes og vedtages fredag. Det vil i givet fald være noget nær historisk. FN's klimakonferencer plejer at gå voldsomt over tiden. Klimaaktivister demonstrerer på topmødet i Paris Det kunne ikke lade sig gøre at få lov til at demonstrere i gaderne i Paris efter terrorangrebet, der dræbte 130 mennesker i sidste måned og skærpede al sikkerhed. Men flere hundrede klimaaktivister er onsdag gået i højlydt demonstration tværs gennem konferencecenteret ved klimatopmødet i Paris, kort efter at de franske værter har fremlagt et nyt kompromisforslag om en global klimaaftale. - Systemændring! Ikke klimaændring! står der på flere af de bannere, som demonstranterne bærer, mens de råber, at verden fortjener en bedre klimaaftale end den, der synes at være på vej. David Heller, der er programkoordinator for Friends of the Earth i Europa, siger under demonstrationen, at det handler om at sikre klimaretfærdighed på kloden. - Vi kræver, at de rige industrialiserede lande, der har forurenet meget, skal påtage sig deres historiske ansvar og betale mere til de fattige lande. Det handler om penge og om ambitiøse nedskæringer af de rige landes udledninger, råber David Heller mellem slagordene. Rune Langhoff, der er pressechef i Verdensnaturfonden (WWF), siger, at demonstrationen er planlagt - og godkendt af topmødeværterne - for at råbe politikerne op, når det ikke kunne lade sig gøre i gaderne i Paris. - Der er to dage tilbage her på klimatopmødet til at få en aftale, der kan være med til at redde planeten fra katastrofale klimaforandringer, siger Rune Langhoff. - På grund af de ulykkelige terrorangreb har civilsamfundet ikke haft mulighed for at komme rigtigt til orde ved at demonstrere. Derfor er der brug for, at lederne bliver mindet om, at der er ret mange mennesker uden for denne boble, der går og håber på en meget ambitiøs aftale, siger han. Verdensnaturfonden mener, at verdens ledere må reagere på den videnskab, der siger, at vi gør for lidt for at forhindre klimaforandringer, og at der er brug for at gøre mere. - Meget står åbent endnu. Der er mulighed for, at det bliver en rigtig god klimaaftale, men der er desværre også mulighed for, at den ikke bliver så god, som der er brug for, siger Rune Langhoff. /ritzau/
