Skal landsbyerne overleve, skal de droppe slagsmålet med nabolandsbyen, om hvilken af deres to halvtomme sportshaller eller nedslidte forsamlingshuse, der skal overleve.
For landsbyerne står stærkest, når de mentale sognegrænser rives ned, og de arbejder tæt sammen om at udvikle lokalområdet og deles om faciliteterne.
Det viser en evaluering fra DGI og Realdania af fem af landets første landsbyklynger.
I klyngen "Mols i Udvikling" i Syddjurs Kommune er over 200 af de lokale 3000 indbyggere i 24 landsbyer frivillige.
Klyngen udsprang af en kamp mod skolenedskæringer. Men i stedet for sure klagebreve til kommunen er fokus i dag helt rettet mod, hvordan området selv gør Mols til et fedt sted at bo, fortæller næstformanden i klyngen, Eva Hilligsøe Elsig. - Vi kan nu bedre få planlagt ting og gennemføre dem. Nogle har lavet en naturfestival, og andre har fået lavet stier i området, og nogle arbejder på at lave et havnebad, fordi vi ikke har en svømmehal, siger hun. LÆS OGSÅ om Storbylandsbyen En gruppe arbejder med at tiltrække nye tilflyttere. - På et åbent hus arrangement i april var der 120 mennesker og flere rigtigt interesserede. Der er allerede kommet et par familier fra København med en hel del børn, siger hun. Carsten Blomberg er projektleder for Landsbyklynger i DGI. Selv om evalueringen af de første klynger er positiv, så peger han på, at man også skal være parat til at opgive noget for at få noget. - Eksempelvis er der i den vestjyske klynge VestRum lavet et fælles fodboldhold. Det kan lyde nemt. Men det er en svær beslutning, når de lokale hold har været vant til i mange år at banke hinanden, siger han. Lea Holst Laursen er lektor på Aalborg Universitet og har forsket i landsbyklynger og enig. - Styrken er, at i nogle større geografiske områder kan man bedre holde liv i foreninger og servicefunktioner. Så mister hver lille by ikke alt men kan dele funktionerne, siger hun. - Udfordringen er, at klyngerne også skal forholde sig til, hvor man vil satse, og hvor man skal afvikle. Det første er jo det sjoveste for de fleste ildsjæle, siger hun. Landsbytilflytter: Vi er suget ind i stærkt lokalmiljø Efter mange år på Frederiksberg i hovedstaden er Sofie Saxtoft Højlund med mand og tre mindre skolesøgende børn drømmetilflyttere for enhver dansk landsby. Men begejstringen går begge veje, for familien er blevet helt overrumplede over modtagelsen på Mols, hvor de netop er ved at flytte ind på en stråtækt gård nær nationalparken. - Det var naturen og lys og luft, der trak. Men vi blev overrasket over fællesskabet og er nærmest blevet suget ind i et stærkt lokalt miljø, hvor der er stor interesse for os, og for at vi falder til, fortæller hun. På Mols har en landsbyklynge med 24 landsbyer og over 200 frivillige i flere år arbejdet hårdt for blandt at tiltrække nye borgere som Sofie. - Allerede da vi researchede på skoler i området mærkede vi engagementet og en næsten fandenivoldsk iværksætterkraft herude. Der er gang i mange ting, siger hun. - På et introduktionsmøde blev vi introduceret ikke kun til lærere og pædagoger, men også til forældre og andre i lokalområdet, der kunne hjælpe os på plads. Vi kunne virkelig mærke, at man gerne vil børnefamilier på Mols, siger hun. Familien glæder sig til at blive en del af et nyt fællesskab, hvor mange ting spirer frem, og hvor folk har lyst til at gøre en indsats. Sofie Saxtoft Højlund er ikke i tvivl om, at hun sammen med familien har taget det rigtige valg: - I mange år var det fint primært på grund af vores arbejde at bo i storbyen. Men nu mærker vi på Mols også, hvor meget livet i København egentlig var præget af anonymitet, og hvor vi dårligt vidste, hvem der boede i vores gade. Her er alle interesserede i, hvem vi er. FAKTA om landsbyklyngerne En landsbyklynge er en gruppe byer, der i et netværk samarbejder tæt om fælles mål og udnytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Målet er socialt fællesskab samt at bevare og udvikle fælles faciliteter og aktivitetsmuligheder på egnen. Bag projektet "Landsbyklynger" står DGI, Realdania og Lokale- og Anlægsfonden. * De fem første landsbyklynger, som indgår i evalueringen, og som omfatter 50 landsbyer, ligger i følgende kommuner: - Faaborg-Midtfyn, Hjørring, Syddjurs, Vordingborg og Ringkøbing-Skjern. * I følgende kommuner er nye klynger på vej, som også har fået støtte: - Randers, Skive, Rebild, Aalborg, Svendborg, Langeland og Faaborg-Midtfyn, der har fået endnu en klynge. * Desuden skal der inden 1. juni udpeges yderligere 18 andre klynger blandt ansøgere over hele landet. * De i alt 25 nye klyngeprojekter omfatter op mod 300 landsbyer. Derudover er der en lang række andre landsbyklynger rundt i landet. Kilder: Realdania, DGI.
