Fløjten er lydt til kapløbet om satspuljen for 2016. Seksuelt misbrugte, prostituerede, hjemløse, stofmisbrugere og andre udsatte skal deles om en pulje penge, som bliver stadig mindre.
Og det mærker Folketingets social- og sundhedsordførere, som bestormes af organisationer og projekter, der frygter, at netop deres arbejde spares væk, når puljen i løbet af efteråret skal fordeles.
I farezonen er blandt andet Centre for Seksuelt Misbrugte, som med afdelinger i København, Aarhus og Odense behandler voksne, der i barndommen har været udsat for et overgreb.
- Det er mennesker med en cocktail af senfølger. Mange lider på samme tid af fysiske og psykiske sygdomme, som kan betyde, at de ikke kan bevare en kontakt til arbejdsmarkedet eller klare en uddannelse, siger Lisbeth Hau, chef for centret i København.
- En lukning vil være katastrofalt både for de mennesker, som vi allerede behandler og de mange andre, som vi ved er derude, og som endnu ikke har fået hjælp, siger hun.
Satspuljen for 2016 er på cirka 500 millioner kroner, som skal deles mellem social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for at forbedre vilkårene for de svageste.
Puljens størrelse følger lønudviklingen, og da den har været beskeden, er der i år ikke ekstra penge at gøre godt med, men stort set kun penge, som bliver tilovers, når projekter stopper.
Eller som formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, udtrykker det, så sætter puljen bundrekord.
Og det er uheldigt på et tidspunkt, hvor antallet af udsatte stiger. Der er blandt andet kommet flere unge hjemløse og flere stofmisbrugere.
- Der er lidt til begge grupper, men en pakke kan man ikke kalde det, for der er ikke noget at pakke ud. Det er næsten ingenting set i forhold til stigningen, siger Jann Sjursen.
Når der er så få penge til de mest udsatte, skyldes det ikke kun, at kassen er lille, men også at regeringen lægger op til at bruge omkring 200 millioner til ældre og demente.
- Jeg vil ikke pege fingre af projekter, som kan være udmærkede, men der er en tendens til at finansiere indsatser under satspuljen, som burde indgå i finansloven, og det er forkert, siger Jann Sjursen.
FAKTA: Sådan fungerer satspuljen I år skal partierne bag satspuljen fordele 500 millioner kroner. Det er få penge i forhold til tidligere år. Forhandlingerne mellem partierne på Christiansborg om næste års satspulje er gået i gang. I løbet af efteråret beslutter de, hvilke indsatser for udsatte, der skal tilgodeses.
- Satspuljen blev skabt i 1990 ved et forlig mellem Socialdemokratiet, De Konservative, SF, De Radikale, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti. Under VK-regeringen gik Dansk Folkeparti med i satspuljen. Kun Enhedslisten står udenfor.
- Satspuljen anvendes til indsatser og projekter på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med henblik på forbedring af vilkårene for overførselsindkomst-modtagere og svage grupper.
- Puljen er en kompensation for, at offentlige ydelser som pensioner og kontanthjælp, stiger med en langsommere takt end lønninger.
- Puljen udgør knap 13 milliarder kroner i år, men de fleste penge går til permanente udgifter. I alt er der cirka 500 millioner kroner til fordeling i 2016. Andre år har der været omkring en milliard kroner.
- Partiernes finansordførere var indkaldt til møde om puljen i den forgange uge. De kommende uger bliver social- og sundhedsordførerne fra de enkelte partier indkaldt.
