Et flertal af de britiske vælgere har torsdag stemt for, at Storbritannien skal melde sig ud af EU.
- Storbritannien har med godt 52 procent mod 48 procent af stemmerne besluttet at forlade Den Europæiske Union efter 43 år ved en historisk folkeafstemning, skriver BBC.
Det betyder, at Storbritannien er på vej ud af EU-fællesskabet, som landet blev medlem af samtidig med Danmark i 1973. Med resultater fra næsten alle 382 valgdistrikter har "leave"-siden fået cirka 51,8 procent af de afgivne stemmer mod "remain"-sidens 48,3 procent. Det svarer til et forspring på over1 million stemmer. Opbakningen til, at Storbritannien skal forlade EU, har været markant i store dele af især England. I kredsene i de største byer er der flere steder et flertal, der har ønsket at blive i EU, men sejren i en by som for eksempel Liverpool er ikke blevet så markant, som det var forventet. I Sheffield var det ventet, at et flertal ville stemme "remain", men det er overraskende endt med, at tilhængere af et britisk exit - det såkaldte brexit - vinder en snæver sejr. Det samme gælder i den næststørste britiske by, Birmingham. Flere kredse i den britiske hovedstad, London, mangler fortsat at blive talt op, men det ventes ikke at tippe balancen til "remain"-sidens favør. Det har aktiemarkederne i Asien taget konsekvensen af. I både Japan og Australien falder de med mere end tre procent. Derudover er det britiske pund faldet til det laveste niveau siden 1985 ifølge Bloomberg over for den amerikanske dollar. Lederen af det EU-skeptiske parti Ukip, Nigel Farage, har ved femtiden fredag morgen holdt noget, der mindede om en sejrstale til partimedlemmer. - Lad 23. juni gå over i historien som vores uafhængighedsdag. Jeg tør nu drømme om, at dagen gryr for et selvstændigt Storbritannien, siger han til medlemmer af Ukip. Tilhængere af et fortsat britisk EU-medlemskab har fredag morgen været meget tavse. Premierminister David Cameron, der har opfordret briterne til at stemme "remain", forventes først at sige noget ud på morgenen. Kæmpe arbejdsopgave venter EU efter britisk farvel Det er en kæmpe opgave, EU-systemet og Storbritannien står over for nu, hvis den britiske folkeafstemning, som det ser ud til, ender med et farvel til EU. Inden for to år skal EU og Storbritannien blive enige om en aftale om alt fra handelsbetingelser til udvekslingsstuderende, og det vil trække store veksler på ressourcerne, vurderer Henning Bang Fuglsang Sørensen. Han er lektor og forsker i EU-ret ved Syddansk Universitet. - Nu skal briterne sende besked til Bruxelles om, at de gerne vil melde sig ud, og så starter uret, siger han. Forhandlingerne skal klarlægge alle detaljer om briternes forhold til EU. For eksempel vilkår for briter, der ønsker at bo og arbejde i andre EU-lande. Og det er ikke kun EU-systemet, der får travlt. - Briterne får ekstra travlt, for de skal også lave aftaler med alle de mange lande, som EU har indgået aftaler med på vegne af medlemslandene. Det er helt banalt sådan noget, som hvorvidt nordmænd må bo og arbejde i Storbritannien. Den aftale, som EU-systemet og Storbritannien måtte nå frem til, skal godkendes af Europaparlamentet og et kvalificeret flertal af EU's tilbageværende 27 medlemslande. - Hvis ikke det lykkes at lave en aftale på de to år, er konsekvensen, at det britiske medlemskab bare ophører. Lidt populært sagt kan EU godt stoppe med at sende flere girokort, for abonnementet er opsagt. - Så har de meldt sig ud på blankt papir, og så er det briternes hovedpine. - Det betyder, at så starter man helt forfra. Så har man ingen regler for noget som helst, og så er der en masse mennesker, der kan risikere at komme gevaldig meget i knibe, siger Henning Bang Fuglsang Sørensen. Skotlands førsteminister: Vores fremtid ligger i EU Torsdagens afstemning om Storbritanniens EU-medlemskab viser "klart", at skotternes fremtid ligger i Den Europæiske Unio, siger lederen af Det Skotske Nationalparti (SNP) og landets førsteminister, Nicola Sturgeon, fredag morgen. Hendes udtalelse kommer, efter at det tegner til en en britisk udmeldelse af EU. Med stemmerne fra 348 af de i alt 382 valgkredse talt op fører "forlad"-siden med over én million stemmer i forhold til "bliv"-siden. Samtlige store britiske tv-stationer har da også erklæret, at modstanderne af britisk EU-medlemskab vinder valget. BBC forudser således en sejr på 52 procent mod 48 procent. I Skotland derimod er der stor opbakning til EU og fortsat britisk medlemskab. I samtlige valgkredse stemte et flertal således for at blive i EU. - Afstemningen gør det klart, at den skotske befolkning ser deres fremtid som del af Den Europæiske Union, siger hun i en erklæring ifølge Reuters. - Vi afventer det endelige resultat, men Skotland har talt - og talt beslutsomt, tilføjer hun. Ifølge BBC deltog 67,2 procent af de stemmeberettigede skotter i valget. 1,02 millioner stemte for en udmeldelse af EU, mens 1,66 millioner stemte for at blive i EU. Sturgeon har tidligere på året sagt, at hun ønsker en ny folkeafstemning om skotsk løsrivelse, hvis afstemningen ender med et EU-farvel. Og for nylig fastslog hun, at det er demokratisk uholdbart, hvis England stemmer Storbritannien ud af EU, mens skotterne ønsker at blive. Skotland holdt i 2014 en afstemning om løsrivelse fra Storbritannien. Dengang stemte 55 procent for at blive, mens 45 procent gik ind for en løsrivelse. Flere britiske medier, kommentatorer og premierminister David Cameron sagde inden torsdagens afstemning, at hvis den skulle ende med en udmeldelse af EU kan det øge presset i Skotland for en ny folkeafstemning om at forlade Storbritannien. Også i Nordirland vejret separatistpartiet Sinn Fein morgenluft. Ifølge formand Declan Kearney bør et britisk farvel til EU føre til fornyede overvejelser om, hvorvidt Nordirland fortsat skal være en del af Storbritannien. FAKTA: Sådan melder briterne sig ud af EU-samarbejdet EU-traktatens artikel 50 beskriver vejen ud af EU. Bestemmelsen skal nu anvendes for første gang. Det er første gang, at et land vil aktivere exit-paragraffen i Lissabon-traktaten, der trådte i kraft i 2009 og beskriver vejen ud af EU. EU-traktatens artikel 50 giver som udgangspunkt EU og briterne to år til at forhandle sig til rette om udmeldelsen og en ny aftale om Storbritanniens fremtidige forhold til EU. Tidsfristen kan forlænges med enstemmighed mellem alle EU-lande, og mange tror, at det kan tage helt op til ti år at gennemføre briternes udmeldelse. Nedtællingen begynder, når briterne officielt meddeler EU-toppen, at de vil ud af EU. Grønlænderne er de hidtil eneste, der har forladt det europæiske samarbejde. Grønland er dog ikke et selvstændigt land, har kun få indbyggere og en lille økonomi. Det tog tre år i 80'erne. Storbritannien har 64 millioner indbyggere, er verdens syvende største økonomi og er efter 43 års medlemskab bundet af titusindvis af love, regler og domstolsafgørelser samt 55 internationale handelsaftaler. Her er i uddrag de vigtigste bestemmelser i Lissabon-traktatens artikel 50: 1. Enhver medlemsstat kan i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser beslutte at udtræde af Unionen. 2. Hvis en medlemsstat beslutter at udtræde, meddeler den det til Det Europæiske Råd. På baggrund af Det Europæiske Råds retningslinjer forhandler og indgår Unionen en aftale med den pågældende stat om de nærmere bestemmelser for statens udtræden under hensyn til rammen for dens fremtidige forbindelser med Unionen. 3. Traktaterne ophører med at finde anvendelse på den pågældende medlemsstat på datoen for udtrædelsesaftalens ikrafttræden eller, hvis en sådan aftale ikke foreligger, to år efter meddelelsen i stk. 2, medmindre Det Europæiske Råd efter aftale med den pågældende medlemsstat med enstemmighed beslutter at forlænge denne frist. Kilder: EU's Lissabon-traktat fra 2009 /ritzau/
