Storkonflikt udskudt endnu to uger

Efter 19 timers uafbrudte forhandlinger har forligsmand Mette Christensen onsdag morgen klokken 05 valgt at udsætte den varslede storkonflikt i yderligere 14 dage.

Det oplyser Forligsinstitutionen i en pressemeddelelse. 

- Jeg har i dag - efter at have rådført mig med de to øvrige forligsmænd - besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i indtil to uger, skriver Mette Christensen. 

Dermed vurderer hun, at et forlig er muligt. 

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forventer ikke, at forhandlingerne kommer til at vare yderligere 14 dage.

- Nu har vi et nyt møde på fredag, og vi har fået at vide, at vi skal tage soveposen med. Forligsmanden valgte at skubbe det igen. 

- Jeg tror ikke, at vi skal forhandle i 14 dage. Jeg tror, vi skal forhandle på fredag, og det er det, siger Anders Bondo Christensen.

Statens chefforhandler, Sophie Løhde (V), tager forligsmandens beslutning om at udskyde konflikten til efterretning. Hun ærgrer sig dog over, at parterne ikke nåede en løsning tirsdag.

- Vi har haft rigtig gode forhandlinger, men jeg er også ærgerlig over, at vi ikke blev færdige. Nu må vi trække i arbejdstøjet igen fredag, siger Sophie Løhde. 

Forligsmanden har understreget over for parterne, at der er tavshedspligt under forhandlingerne. Det fortæller både FOA-formand Dennis Kristensen og kommunernes topforhandler Michael Ziegler. 

I første omgang meldte Mette Christensen til parterne, at det ikke var en mulighed at lade de langstrakte forhandlinger fortsætte natten ud. 

Inden midnat skulle der ligge en aftale klar, ellers ville det ende i en storkonflikt, lod hun ifølge DR Nyheder og TV2 parterne vide. 

Senere gav forligsmanden alligevel forhandlerne ekstra tid. Det skete, da arbejdsgiverne i sidste øjeblik fremsatte et absolut sidste tilbud til lønmodtagerne. 

Forslaget indeholdte ifølge TV2 en lønforhøjelse på otte procent over de næste tre år. Det blev hurtigt afvist af lønmodtagerne, hvilket sendte Mette Christensen ud i et dilemma. 

Nu hvor storkonflikten er udskudt, kan strejken i stedet begynde 6. maj, mens den varslede lockout kan starte 12. maj.

Men konflikten kan også bryde ud hurtigere, hvis forligsmanden erklærer sammenbrud tidligere.

Hvis forligsmanden for eksempel i weekenden erklærer, at der ikke er mere at forhandle om, går konflikterne i gang fem dage efter.

Fakta: Det står i vejen:

Løn:

• De offentligt ansatte kræver mærkbare lønstigninger, men det er på forhånd blevet afvist af arbejdsgiverne.
• Parterne er uenige om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
• En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten "skylder" for tidligere lønstigninger. Derfor kan de ikke gå med på lønmodtagernes krav om lønstigninger.
• Det har blandt andet været fremme, at ansatte i staten kræver en samlet lønstigning på 8,2 procent over de næste tre år. Deres arbejdsgiver, Moderniseringsstyrelsen, spillede ud med 6,7 procent. Siden er det kommet dog kommet frem, at parterne har nærmet sig hinanden på lønnen.

Frokostpause:

• Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen. 
• Lønmodtagerne mener, at retten til betalt spisepause er og skal være en del af overenskomsten.
• Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været et personalegode på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte spisepause.
• Det har skabt usikkerhed om spisepausen, selv om innovationsminister Sophie Løhde (V) flere gange har sagt, at staten ikke har planer om at afskaffe den.

Lærernes arbejdstid:

• Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb. Det kom efter sammenbrudte forhandlinger og en længerevarende lockout i 2013. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det ikke parterne at blive enige om en ny arbejdstidsaftale.
• Men forud for de aktuelle forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om krav fra lærerne om en ny arbejdstidsaftale. 
• Modellen for det danske arbejdsmarked bygger på gensidige aftaler, ikke lovgivning fra politikerne, har argumentet lydt fra organisationerne.

Kilder: FAOS/Københavns Universitet, Ritzau, Politiken.

/ritzau/

/ritzau/