Den kom til verden under store protester. For kritikerne mente, at det var hysterisk og formynderisk at forbyde rygerne at tænde en cigaret på arbejdspladsen eller efter middagen på restauranten.
6. juni er det ti år siden, at et flertal i Folketinget vedtog rygeloven, og kritikken er afløst af en udbredt opbakning - også blandt de mest inkarnerede rygere.
Tre ud af fire støtter loven, viser en måling fra Mandag Morgen.
- I betragtning af hvor meget larm der var, da loven blev vedtaget, så er det overvældende, at så mange bakker op. Det er ovenud positivt, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse. Ikke overraskende er opbakningen størst blandt ikke-rygerne, hvor otte ud af ti er positive, men også blandt rygerne er der en udbredt tilfredshed. Hver anden daglig-ryger bakker op, mens det gælder for hver tredje storryger, viser målingen. Loven blev indført for at skåne ikke-rygere mod passiv rygning. Den forbyder rygning indendørs på arbejdspladser, på uddannelsesinstitutioner, i offentlige bygninger og i den kollektive trafik. De begrænsede rygemuligheder skabte i sin tid frygt for, at rygerne i stedet ville skrue op for rygningen hjemme. Men sådan er det ikke gået - tværtimod ser det ud til, at rygeloven har bredt sig til privaten. I syv ud af ti hjem er rygning forbudt. - Loven har været normsættende og betydet, at man går udenfor, når man skal ryge, siger Niels Them Kjær. Bag den positive udvikling gemmer der sig mere dystre tal. For mens antallet af rygere faldt de første år, efter at rygeloven var trådt i kraft, så har andelen været stagnerende de seneste år. Særlig opsigtsvækkende er det, at andelen af unge rygere ser ud til at vokse. I Socialdemokratiet opfordrer sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen regeringen til at udvide rygeloven på skoleområdet, så hele skoletiden bliver røgfri. I dag er det kun forbudt at ryge på skolens arealer. - Skoletiden skal være helt røgfri. Det skal ikke være sådan, at eleverne kan stille sig ud på fortovet foran skolen, siger Flemming Møller Mortensen. FAKTA: Tobak og rygelov kort fortalt Rygeloven kom til verden under store protester. For kritikerne mente, at det var hysterisk og formynderisk at begrænse rygning. 6. juni er det ti år siden, at loven blev vedtaget, og kritikken er afløst af en udbredt opbakning. Tre ud af fire støtter loven, viser en måling. Kort om rygning i tal- Hvert år dør knap 14.000 danskere på grund af rygning. Det svarer til hvert fjerde dødsfald.
- I 2005 røg 26 % af danskerne dagligt, mens der i 2016 er omkring 16 % der ryger dagligt.
- Antallet af lejlighedsrygere har ligget mellem 4 % og 7 % de sidste syv år.
- Knap 26 % af de unge i alderen 16-20 år ryger enten dagligt eller lejlighedsvist.
- I en 9. klasse er der i gennemsnit to elever, der ryger dagligt.
- Cirka 80 % af de 16-20 årige dagligrygere ønsker at holde op med at ryge.
- Der er flere lavt- end højtuddannede, der ryger.
- Rygeloven blev vedtaget i 2007. Den skal sikre mod passiv rygning indendørs på arbejdspladser og i det offentlige rum.
- Som udgangspunkt er det ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, i institutioner, på skoler og i den kollektive trafik. Forbuddet gælder også serveringssteder.
- Der er dog undtagelser i loven, så det fortsat er tilladt at ryge indendørs på dagplejehjem, på nogle ungdomsuddannelser, i omsorgs- og plejesektoren og på mindre værtshuse.
- I 2012 blev loven skærpet, så rygning også er forbudt udendørs på skoler og på ungdomsuddannelser, der fortrinsvis har elever under 18 år.
- Rygning koster årligt omkring 13.600 mennesker livet i Danmark.
