- Det er en katastrofe og en stor fejl. Jeg er målløs.
Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Flensborgs overborgmester, Simone Lange (SPD), overfor Flensborg Avis, efter at hun fredag har hørt om den danske regerings beslutning om at sende 75 soldater til grænsen for at aflaste politiet.
- Bevæbnede soldater ved grænsen er ikke det billede, vi ønsker. Det er hellere ikke det billede, jeg har af Europa, siger overborgmesteren.
Simone Lange anerkender, at politiet er udfordret, og at grænsebevogtningen er en af årsagerne, men:
- Man burde hellere benytte lejligheden til at overveje, om der overhovedet er brug for den grænsekontrol, siger Simone Lange med henvisning til, at flygtningestrømmen fra 2015 ebbede ud i begyndelsen af 2016.
Flensborg overborgmester frygter, at beslutningen om at indsætte bevæbnede soldater ved grænsen kan skade samarbejdet med de sønderjyske kommuner, fordi beslutningen om at indsætte bevæbnede soldater ved grænsen i hendes øjne er med til at lukke grænsen yderligere.
- Først var det kun en midlertidig kontrol. Den blev så gang på gang forlænget. Så kom der faste telte, og nu kommer der så soldater.
- Det ser ud til, at den danske regering skridt for skridt falder tilbage til bloktænkning med lukkede grænser, siger Simone Lange til Flensborg Avis.
- Det ærgrer mig især, fordi det slet ikke er den realitet, vi oplever i hverdagen her i grænselandet. Jeg har et godt forhold til mine kolleger i de sønderjyske kommuner. Vi taler tit sammen, og vi forsøger at øge samarbejdet. Det gælder både på det erhvervsmæssige og områder som kultur. Det ser jeg i fare med den optrapning, vi oplever lige nu, tilføjer hun.
Fagforening kræver klar opgave til soldater i gaderne Når Forsvaret skal aflaste det danske politi i København og ved grænsen, skal de udstyres med klare ordrer og opgaver fra start.Sådan lyder erfaringerne fra andre lande såsom Belgien. Her er soldater også på gaden i forbindelse med lignende opgaver.
Det siger Flemming Vinther, der er formand Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF, efter samtaler med kolleger i blandt andet Belgien.
- Erfaringerne er, at man skal passe på ressourcerne. Samt at midlertidige ordninger ofte bliver langvarige. Og sørg så for at give soldaterne et klart mandat, siger formand Flemming Vinther.
De 160 soldater, der skal aflaste politiet, kommer fra livgarden ved Høvelte Kaserne, Jydske Dragonregiment i Holstebro, Hærens Kamp- og Ildstættecenter i Oksbøl og Trænregimentet i Aalborg.
Før de skal aflaste politiet, vil de gennemgå en kort uddannelse. Uddannelsen vil foregå i Høvelte og Jægerspris. Det oplyser Forsvaret til Ritzau.
Det betyder, at de soldater i mellemtiden vil gå glip af andre opgaver i Forsvaret, siger Flemming Vinther.
- En aflastning af politiet er jo en belastning af Forsvaret, siger han.
Ifølge Flemming Vinther er der tre mulige konsekvenser af de nye opgaver.
- Du kan enten skære andre opgaver væk. Du kan tilføre flere folk. Eller du slider personalet hurtigere ned.
Særligt det sidste vil HKKF vil opmærksomme på at undgå.
Samtidig gør han opmærksom på, at der ventes et forsvarsforlig til efteråret. Det mener han bør afspejle konsekvenserne af, at de pågældende soldater ikke kan foretage de øvelser eller opgaver, de ellers var tiltænkt.
- Skal vi fast have et par hundrede mand rendende rundt i København og lege vagt, kan de ikke være i Baltikum eller Mali, siger Flemming Vinther.
Soldater aflaster kun en mindre del af politiets indsats
Når Forsvaret ved udgangen af denne måned kaster cirka 160 soldater ind i grænsekontrollen og bevogtningen af jødiske institutioner, vil det kun aflaste en mindre del af politiets indsats.
Der vil målt på årsværk stadig være cirka 3,5 betjent per soldat, viser en aktindsigt, Ritzau har fået fra Rigspolitiet.
Af aktindsigten fremgår det, at politiet i årets første syv måneder brugte 38 årsværk om måneden på grænsekontrol og bevogtning af jødiske institutioner.
Det beløber sig over 12 måneder til 456 årsværk fra politiets side.
Af disse 456 årsværk skal Forsvaret med den nye aftale aflaste politiet svarende til 128 årsværk, hvilket altså er mindre end en tredjedel af det samlede ressourceforbrug.
Dertil kommer de mange timer, som frivillige fra Hjemmeværnet allerede aflaster politiet med i forbindelse med grænsekontrollen.
De 160 soldater til aflastning af politiet skal i øvrigt også tages med et gran salt, for 20 af dem er hjemmeværnsfolk, der skal indgå i den indrejsekontrol, Hjemmeværnet allerede laver ved grænsen.
Derudover er cirka 10 af soldaterne administrativt personale fra Forsvaret, der skal aflaste politiet i forbindelse med den fælleseuropæiske agentur for grænsekontrol og kystbevogtning, Frontex.
Siden politiet begyndte at stå vagt ved de jødiske institutioner, efter terrorangrebet i København i februar 2015, har betjente brugt i alt 643 årsværk på bevogtningen, viser tal fra Rigspolitiet.
Ved grænsen har politiet siden efteråret 2015 i alt brugt 685 årsværk.
/ritzau/
