Hvis de unge skulle bestemme retningen for det kommende folketingsvalg, ville Lars Løkke Rasmussen (V) få nøglerne til Statsministeriet fra Helle Thorning-Schmidt (S).
Det er konklusionen på skolevalg 2015. Her har tusindvis af elever fra 8. og 9. klasse på 800 skoler landet over været i stemmeboksen torsdag og stemt på det parti, de er mest enige med.
Resultatet af valget gør Venstre til landets suverænt største parti med 27,4 procent, mens Socialdemokraterne får 17,6 procent.
Samlet får blå blok en komfortabel sejr med 105 mandater, mens rød blok må nøjes med 74.
Med tanke på, at de myndige senere i år skal til folketingsvalg, er de unges valgresultat også interessant, konstaterer Informations politiske redaktør, Casper Dall.
- Med det forbehold at det er unge, som har skullet diskutere nogle forudbestemte politiske emner, så skal der lige trækkes lidt fra. Men det er et interessant resultat, siger han.
De unge har i forbindelse med skolevalget valgt imellem 25 mærkesager, der fordeler sig over emner som religion og etik til unge og uddannelse. De unge har så selv skullet lave kampagner med de mærkesager, som de har vægtet højest.
Udover at de unge hælder mere mod de borgerlige partier, så viser hele forløbet også, at de unge er klar til at stemme, så snart de er fyldt 16.
Det er i hvert fald budskabet fra Danske Skoleelever, der vil have valgretsalderen på 18 år sænket.
- Det er vigtigt at udvide demokratiet med de unge, for vi har en vigtig stemme, og den skal man anerkende, siger Miranda Dagsson, formand for Danske Skoleelever.
Hun kalder skolevalget for et "fedt projekt" med engagerede skoler, lærere, elever og et engageret ministerium.
- Det har også vist, at ungdommen stemmer, hvad de mener, og ikke, hvad forældrene mener, tilføjer formanden.
Selv om Miranda Dagsson mener, at de unge har stemt ud fra eget synspunkt, så kan deres klassekammerater have haft en finger med i spillet, når der skulle stemmes.
Det mener lektor og ph.d. på institut for statskundskab ved Syddansk Universitet, Klaus Levinsen, der peger på mulige klasseeffekter.
- Hvis der er en opinionsleder i en skoleklasse eksempelvis, kan det være, at mange i klassen har stemt det samme. Vi ved det ikke, men det er noget, der kan undersøges, siger Klaus Levinsen.
Samtidig kan de unge ifølge lektoren også være påvirket af den folkelige opinion, hvor blå blok i meningsmålingerne i lang tid har været foran rød blok.
Det er Folketinget og Undervisningsministeriet, der står bag skolevalget, som løber af stablen næste gang i 2017.
/ritzau/
