Utilfredsheden med den nye folkeskolereform er støt stigende blandt forældrene til børn på landets folkeskoler.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af landsorganisationen Skole og Forældre.
Folkeskole-stafetten
I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere.
Organisationen har i maj 2015 spurgt forældre til børn i folkeskolen, hvor tilfredse de er med folkeskolereformens forskellige elementer, samt nogle generelle tilfredshedsspørgsmål, skriver TV2.dk
Andelen er forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse med reformændringerne er steget fra 23 procent i september 2014 til 37 procent i maj 2015.
Utilfredsheden med elevernes skolegang generelt er ligeledes stigende fra 16 procent i september 2014 til nu 30 procent i maj 2015.
Forældrene er heller ikke tilfredse med de lange skoledage. I september 2014 var 27 procent af forældrene utilfredse. I maj 2015 er tallet steget til 35 procent.
910 respondenter har deltaget i undersøgelsen.
Formanden for forældreforeningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, er generelt positiv over for folkeskolereformen.
Hun understreger dog, at kommunerne ikke har penge nok til, at skolerne kan få reformen til at virke efter hensigten.
- Flere kommuner vælger at spare på folkeskoleområdet i år samtidig med, at de skal implementere reformen. Vi kan ikke lave de tiltag i reformen med de ressourcer, der er på den enkelte skole, siger Mette With Hagensen til TV2.dk.
Alt om folkeskolereformen
Styr på indholdet i skolereform
Uden forældrenes opbakning er folkeskolen ilde stedt. Der skal mere styr på det indholdsmæssige og strukturen, og så skal dialogen med forældrene være bedre.
Det siger Claus Hjortdal, formand for Danmarks Skolelederforening.
Ifølge Claus Hjortdal viser undersøgelsen, at utilfredsheden er steget meget fra september til december. Men at den er stagneret fra december til maj.
- Det er ikke tilfredsstillende, men det er trods alt tilfredsstillende, at vi har fået stoppet den massive utilfredshed, der har været, siger han.
- Der har været en stor forventning fra forældre om, at det skulle lykkes ret hurtig. I samme periode har man fjernet 15 procent af skolelederne rundt om på skolerne. Det har været en umenneskelig opgave, siger han.
Claus Hjortdal hæfter sig ved, at der trods et heftigt efterår nu er meldinger fra flere kommuner om faldende sygefravær hos lærerne, ligesom en aftale mellem KL og lærerne i april om lærerens arbejdstidsaftale har givet ro.
- Nu skal vi planlægge næste skoleår, og vi har taget alle de ting med os, som vi har lært. Jeg er fortrøstningsfuld, siger han.
I modsætning til mange forældre oplever han, at langt de fleste børn er glade for lektiecafeer. Det giver frihed, når de kommer hjem fra skole.
- De fleste børn gik næsten lige så længe i skole og SFO tidligere, men spørger man forældrene, bryder de sig ikke om de lange dage.
FAKTA: Sådan skal folkeskolereformen evalueres Forskere følger den nye folkeskole tæt og skal i løbet af de næste år løbende evaluere reformen.I foråret 2014 har næsten 30.000 elever på 226 skoler over hele landet beskrevet deres oplevelse af skoledagen. Det er en del af en omfattende evaluering og forskning om folkeskolereformen. Der er afsat 75 millioner kroner til projektet.
Der er otte fokusområder i evalueringen:
* Elevernes syn på den nye folkeskole
* Undervisning
* Den nye folkeskole
* Skoleledelse
* Styring og kommunale initiativer
* Trivsel
* Specialtilbud i den nye folkeskole
I 2015 udkommer en række undersøgelser, der skal give inspiration til og viden om, hvordan den nye folkeskole ser ud i praksis.
I løbet af 2016 og 2017 udkommer rapporter, der sætter fokus på den nye folkeskoles betydning for elevernes læring og trivsel.
Hele programmet ender med en redegørelse til Folketinget i begyndelse af 2020.
Kilder: Undervisningsministeriet
