Fremover skal man have opholdt sig i Danmark eller EU i syv ud af 12 år for at have ret til dagpenge.
Det ligger fast, efter at et smalt flertal i Folketinget - regeringen og Dansk Folkeparti - har vedtaget at indføre et opholdskrav for dagpenge.
Kravet indføres for at finansiere en aftale om skattelettelser, der blev indgået tidligere i år. Samtidig mener regeringen og Dansk Folkeparti, at der er brug for at stramme op på udlændinges adgang til dagpenge.
Men opholdskravet vil også omfatte danskere, der arbejder i udlandet i en periode. Og det har fået massiv kritik, mens forslaget har været behandlet i Folketinget.
Formanden for Danske A-Kasser, Torben Poulsen, har fra begyndelsen været modstander af opholdskravet og kaldt det en virkelig dårlig idé.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
- Mange medlemmer, der har betalt til a-kassen i årevis, vil blive straffet, fordi de er rejst ud i verden for at få viden og kompetencer, sagde han for nylig.
Der er en række undtagelser for kravet. Blandt andet folk der har hyre på et dansk skib, er udsendt for den dansk myndighed eller ansat for en dansk virksomhed i udlandet.
- Jeg er meget bekymret for, hvor mange det her rent faktisk rammer, og hvor mange der vil miste dagpengeretten, siger beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S) under debatten i Folketinget.
- Det sejler. Det er et sjusket stykke arbejde, mener han.
Socialdemokratiet har bebudet, at det vil rulle reglerne tilbage, hvis regeringsmagten skifter efter et valg. Der skal dog være et opholdskrav, mener partiet uden at konkretisere, hvad det skal være.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) mener, at uenigheden kan koges ned til, om man skal gøre noget ekstra for at sikre det danske dagpengesystem eller ej.
- Jeg siger ikke, at der ikke kan være nogle vanskeligheder ved det her forslag. Men dem skal vi nok sørge for bliver løst, siger Troels Lund Poulsen.
Opholdskravet træder i kraft 1. januar. Det indfases dog gradvist, så det i begyndelsen lyder på fem ud af 12 år. Beskæftigelsesministeriet skønner, at 8200 beskæftigede ikke vil opfylde kravet til januar.
Under 100 ledige ventes at miste deres dagpenge på grund af opholdskravet i første uge af januar. Det fremgår af et svar fra beskæftigelsesministeren til Enhedslistens Finn Sørensen.
FAKTA om de nye regler
Find lovforslaget her
Gradvis indfasning af opholdskravet Opholdskravet indfases over tre år: Fra 1. januar 2019 er opholdskravet 5 år ud 12 år Fra 1. januar 2020 er opholdskravet 6 år ud af 12 år Fra 1. januar 2021 er opholdskravet 7 år ud af 12 år Opholdskravet og undtagelser Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i enten Danmark, Grønland eller Færøerne i mindst syv år ud af 12 år for at få ret til dagpenge. Efter EU-reglerne kan perioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz også medregnes til opholdskravet. En række ophold i udlandet kan sidestilles med ophold her i riget: Hvis man er ansat på et dansk skib Hvis man er udsendt som repræsentant for en dansk myndighed Hvis man er beskæftiget i udlandet i offentlig dansk interesse Hvis man er ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab Hvis man studerer i udlandet, og man havde bopæl og ophold i Danmark, før man startede på uddannelsen Hvis man er forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, og man havde bopæl og ophold i Danmark før udlandsopholdet Ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og børn under 18 år til personer, der opfylder en af undtagelserne, kan også sidestille udlandsopholdet med ophold i riget. Derudover kan ophold i udlandet, før man fyldte 18 år, sidestilles med ophold her i riget, hvis man på et tidspunkt i løbet af sin barndom har boet i riget i sammenlagt syv år. Det gælder uanset årsagen til udlandsopholdet. Endelig er personer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (IGU), undtaget fra opholdskravet. Kilde: Beskæftigelsesministeriet