Venstre får dårligste valgresultat i 25 år

Politik

19/6/15 7:24

Nick Allentoft

Lars Løkke Rasmussen skal danne regering på baggrund af det dårligste valgresultat for Venstre siden 1990.

Stemmerne ved folketingsvalget er talt op, og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kan stille sig i spidsen for arbejdet med at danne en ny, blå regering i Danmark.

Men Danmarks formentligt kommende statsminister går til opgaven med det dårligste valgresultat for Venstre i 25 år. 

Venstre tabte 13 mandater på gulvet og fik denne gang 34 mandater mod 47 ved det seneste folketingsvalg i 2011. Partiet får 19,5 procent af stemmerne.

Det bliver interessant at følge, hvordan magtkampene kommer til at fortsætte i Venstre, siger politisk kommentar Casper Dall, som politisk redaktør på Information.

- For det er alt andet lige en svækket formand, som godt nok bliver statsminister, men som også er skyld i, at der fremover er markant færre Venstre-folk, som er medlemmer af Folketinget, siger Casper Dall.

Torsdag aften erkendte Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, valgnederlaget og trak sig som formand. Det skete på baggrund af en fremgang på tre mandater.

- Venstre står i det omvendte paradoks af Socialdemokraterne, når partiet går så markant tilbage, men at de så faktisk skal beholde Lars Løkke Rasmussen som formand, fordi han nu skal være statsminister, siger Casper Dall.

Det er især markant fremgang til Dansk Folkeparti, der sikrer blå blok flertallet. Dansk Folkeparti bliver det største parti i blå blok med 37 mandater og 21,1 procent af stemmerne.

Det samlede resultat for de danske stemmer ved folketingsvalget giver blå blok 90 mandater mod 85 mandater til rød blok.

Ifølge Danmarks Statistik fik Venstre 29 mandater og 15,8 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 1990.

 

PORTRÆT: Ombruste Løkke får magten trods vælgerlussing Løkke var på nippet til at miste sin formandspost i kølvandet på en række sager, der tvang ham i vælten, og han har i den forgangne valgperiode på mange måder været sin egen værste modstander.

Allerede i 2008 blev der sat spørgsmålstegn ved, hvor godt styr Løkke har på sine bilag.

Dengang var det blandt andet skatteyderbetalte diskotek- og tobaksregninger på 4809 kroner fra Løkkes tid som amtsborgmester, der dukkede op i pressen.

Også bilag fra hans til i Indenrigs- og Sundhedsministeriet tærede på Løkke, som forklarede, at det var sket i "en anden tid".

GGGI-sagen lagde dog i 2013 et ekstra lag til billedet af en levemand, der ikke har styr på bilag og restaurantbesøg, da det kom frem, at han har rejst på første klasse og boet i luksussuiter som formand for organisationen, som blandt andet er finansieret af dansk udviklingsbistand.

Løkke måtte besvare en kaskade af spørgsmål på et næsten fire timer langt pressemøde, og lige som sagen var gået i sig selv, kom Løkke på ny i uheldigt fokus.

I foråret 2014 beskrev Ekstra Bladet med udgangspunkt i Venstres interne dokumenter, at partiet havde betalt tøj og sko for 152.000 kroner i Løkkes valgkamp, da han var statsminister.

Det fik Løkke ud i den værste modvind hidtil, og han var ved at tabe formandsposten, fordi flere partifæller i Folketinget og store dele af det jyske bagland kritiserede forløbet.

I sidste øjeblik lykkedes det Løkke at forlige sig med Venstres næstformand, Kristian Jensen, ved et hovedbestyrelsesmøde i Odense.

Lars Løkke Rasmussens politiske karriere tog fart tilbage i 1986, da han blev formand for Venstres Ungdom og kunne tage plads i Græsted-Gilleleje byråd.

I 1998 tog han et skridt op som amtsborgmester i Frederiksborg Amt, og tredje trin i raketten blev fyret af, da han efter valget i 2001 kunne kalde sig indenrigs- og sundhedsminister.

Rejsen var dog ikke mere opdelt, end at Løkke allerede i 1994 begyndte at dobbeltjobbe som folketingsmedlem og lokalpolitiker.

Fra sit ministerkontor orkestrerede Lars Løkke Rasmussen den historiske kommunalreform, som 1. januar 2007 omdannede 279 kommuner til 98 og ændrede 14 amter til fem regioner.

Desuden stod han for behandlingsgarantien, som pressede de offentlige sygehuse til langt større effektivitet ved at give patienter adgang til privatklinikker og -hospitaler på det offentliges regning.

I 2007 avancerede Løkke til finansminister, og det blev snart tydeligt, at han ville blive Foghs efterfølger, når det engang skulle blive aktuelt.

Og det blev det så i 2009, da Fogh tog til Nato og overlod statsministerposten til Løkke, der kunne se frem til en rolle i centrum af det stort anlagte klimatopmøde i København samme år.

Topmødet blev udråbt som et stort nederlag for Løkke og Danmark, som ikke landede den forventede aftale om lavere CO2-udslip, og billedet af en overtræt statsminister, der forgæves bankede i bordet med en hammer, og som måtte melde pas på fremgangsmåden i FN-forsamlinger står centralt i eftermælet.

På den hjemlige scene fik VK-regeringens økonomiske politik også et skud for boven, da finanskrisen fjernede 200.000 private job fra Danmark.

I sin nytårstale 1. januar 2011 satsede Løkke hele butikken og varslede et opgør med efterlønnen og dagpengeperioden.

Det blev sikret med støtte fra De Radikale og Dansk Folkeparti, og aftalerne står den dag i dag centralt i det politiske landskab.

Løkke tabte dog magten i 2011 til den nu afgående statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), men umiddelbart efter regeringsskiftet lå blå blok i front i meningsmålingerne.

Det har den gjort siden, og det var længe spået, at Lars Løkke Rasmussen ville gøre sikkert comeback til Statsministeriet, selvom der i valgkampens uger var stort set dødt løb mellem blokkene, og de røde partier spiste sig ind på de borgerliges forspring.

Torsdag lykkedes det så de borgerlige partier at skrabe et flertal sammen - særligt hjulpet på vej af Dansk Folkeparti, der er blevet det største parti i blå blok.

Og trods en lussing til Venstre fra vælgerne tyder meget altså på, at Løkke snart kan kalde sig statsminister igen. Også selvom han har slået fast, at han ikke vil gøre det for enhver pris.

/ritzau/

 

Annonce