Venstre vil smide Kvalitetsudvalgets anbefalinger ud

Politik

29/01/2015 14:33

Suleman Haider

Anbefalingerne fra Kvalitetsudvalget fokuserer ikke på de studerende, og det er en fejl, mener Venstre.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tre rapporter lige til skraldespanden. Det er, hvad regeringens kvalitetsudvalg har præsenteret, hvis man spørger Venstre. Hvis regeringsmagten skifter efter valget, vil en Venstre-ledet regering ikke bruge mange sekunder på Kvalitetsudvalgets anbefalinger.

Det siger Venstres uddannelses- og forskningsordfører, Esben Lunde Larsen. 

- Der er ikke noget i Kvalitetsudvalgets rapporter, der fra vores stol giver grund til at ændre noget, siger han.

Det er meningen, at Kvalitetsudvalget skal komme med et grundlag, som regeringen kan bygge sine reformer af de videregående uddannelser på. Men hvis regeringsmagten skifter efter valget, ryger udvalgets anbefalinger i brændeovnen.

- Den seneste rapport, der kom før jul, fokuserer stort set ikke på de studerendes ansvar. Der er fokus på ledelsen, bestyrelserne og undervisere, men ikke de studerende, siger Esben Lunde Larsen.

Forskellen ligger i, hvem der skal oppe sig for at skabe nogle bedre videregående uddannelser, forklarer Esben Lunde Larsen.

- Vi er ikke fortalere for, at ansvaret skal placeres hos bestyrelse, rektorer eller undervisere, men hos de studerende, siger han.

Det betyder også, at man fra Venstres side vil holde fast i karakterkrav til videregående uddannelser, så unge på gymnasiale uddannelser stræber efter at få de højst mulige karakterer, oplyser Esben Lunde Larsen.

Han lover, at det bliver meget lidt af regeringens politik på området, der bliver videreført.

- Jeg kan sige, at hos os bliver der ikke tale om, at de videregående uddannelser skal agere social mobilitet, som regeringen har lagt ind i udviklingskontrakterne, siger han.

- Hos os bliver der ikke tale om at dimensionere efter den model, regeringen har fremlagt. Det kommer til at ske ud fra den model, vi har skitseret.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.