Vismænd uenige med regeringen om budgetunderskuddet

De økonomiske vismænd og Finansministeriet ser vidt forskelligt på, hvordan de offentlige finanser har det. Da finansminister Claus Hjort Frederiksens i forbindelse med den nye regerings kasseeftersyn i august gjorde status over statens økonomi, viste Finansministeriets beregninger en betydelig ubalance.

Den såkaldte strukturelle saldo - hvor man forsøger at tage højde for de aktuelle konjunkturer - viste dengang et underskud i 2015 på 0,7 procent af BNP. Budgetloven tillader kun et underskud på 0,5 procent af BNP, og derfor har regeringen i forbindelse med sit finanslovsforslag strammet op på udgiftssiden, så man lever op til kravene. Spørgsmålet er dog, om det er nødvendigt. I udkastet til efterårets vismandsrapport opgør Det Økonomiske Råds formandskab nemlig den strukturelle saldo til at udvise et overskud på 0,3 procent i år.

Og hvor Finansministeriets prognoser viser underskud på den strukturelle saldo helt frem til 2019, er der overskud i den samme periode, hvis man bruger Det Økonomiske Råds beregningsgrundlag.   - Forskellen kan især forklares med, at Det Økonomiske Råd skønner højere strukturel beskæftigelse og et højere strukturelt BNP end Finansministeriet, hedder det blandt andet i udkastet.   Flere økonomer kritiserede tirsdag finansministeren for ikke at ville offentliggøre de tal, der ligger til grund for Finansministeriets beregninger og som kan forklare de forskellige resultater. Både Finansministeriet og afdelingschef Lars Haagen Pedersen afviser dog, at de forsøger at skjule noget.   - Vi har ikke til hensigt at være lukkede, og vi tager gerne en diskussion om det her, hvis der er brug for det, siger Lars Haagen Pedersen til Børsen.   Uanset, at Det Økonomiske Råd og Finansministeriet altså er uenige om den strukturelle saldo, så er de enige om, at det er på sin plads med finanspolitiske stramninger fra og med næste år. Læs også: Hjort: Vismænd tager for let på forpligtelser Regeringens finanslovsforslag vil ifølge beregningerne reducere BNP-væksten med 0,25 procent, og så vil det mindske det faktiske underskud på den offentlige saldo, som befinder sig betænkeligt tæt på EU's grænse på tre procent af BNP.   - Dette vurderes at være rimeligt afstemt med den forventede konjunkturbedring og udviklingen i de offentlige finanser, hedder det i udkastet til vismandsrapporten.   Vismænd: Der er ikke flaskehalse på arbejdsmarkedet Selv om beskæftigelsen er steget uafbrudt de seneste mange måneder, så er Danmark fortsat et stykke fra en situation, hvor det ikke kan lade sig gøre at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Det mener de fire vismænd i Det Økonomiske Råds formandskab, som i et udkast til efterårets vismandsrapport argumenterer for, at flaskehalsproblemer ikke er noget generelt problem.

Blandt andet mener vismændene, at der fortsat mangler at komme 100.000 i arbejde, før man kan tale om fuld beskæftigelse her og nu.

Og så peger de på, at antallet af virksomheder, der angiver mangel på arbejdskraft som et væsentligt problem, fortsat er ret lavt, ligesom antallet af nyopslåede stillinger pr. bruttoledig heller ikke er foruroligende højt.

Endelig ligger de årlige lønstigninger stadig på et forholdsvist lavt niveau sammenlignet med årene før finanskrisen.

Kun i bygge- og anlægsbranchen har der været en markant stigning i lønningerne som følge af, at efterspørgslen på arbejdskraft har været større end udbuddet.

Vismændenes analyse bliver modtaget med tilfredshed i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), hvor man er af den opfattelse, at flaskehalsproblemer er blevet gjort større, end de er.

- Selv om mange arbejdsgivere i øjeblikket gerne vil tale om mangel på arbejdskraft, så bekræfter vismændene billedet af, at der ikke er generelle tegn på flaskehalse.

- Vismændenes fremskrivning illustrerer også klart, at det ikke er mangel på hænder, der er en bremse for væksten de næste 10 år. Det er produktivitetsvæksten, der er dansk økonomis store udfordring, siger Per Kongshøj Madsen, der er formand for AE.

I Dansk Industri (DI) har administrerende direktør Karsten Dybvad dog svært ved at udpege dem, der skal besætte de nye job, der opstår de kommende år.

- Vismændenes positive forventninger til økonomien hviler på en antagelse om, at der gemmer sig en stor potentiel arbejdsstyrke i Danmark, som vi har svært ved at få øje på i DI. Tværtimod hører vi fra vores virksomheder, at de har svært ved at finde nye medarbejdere. Hvis de problemer tager til, vil det sætte en stopper for væksten i Danmark, siger Karsten Dybvad.

 

FAKTA: Her er vismændenes syn på dansk økonomi Vismændene har sænket deres vurdering af dette års økonomiske vækst til 1,6 procent. Formandskabet i Det Økonomiske Råd, som også kaldes vismændene, er netop udkommet med dets halvårlige prognose for dansk økonomi. Læs om den her:  

• Vismændene sænker forventningerne til væksten i dansk økonomi i år med 0,3 procentpoint i forhold til forårets rapport og venter en BNP-vækst på 1,6 procent. Nedjusteringen kommer på baggrund af en svækkelse i den internationale økonomi hen over sommeren.
• I 2016 ventes en vækst i BNP på 2,1 procent. Det er 0,2 procentpoint lavere end anslået i foråret.
• Mens det private forbrug kun voksede en halv procent i 2014, venter vismændene, at danskerne har mod på at købe sig til en vækst i privatforbruget på 1,9 procent i år og 2,5 procent i 2016.
• Den samlede eksport ventes at vokse 0,1 procent i år og 3,3 procent i 2016.
• Beskæftigelsen ventes at stige med 26.000 personer i år og 33.000 næste år. 
• Vismændene venter en bruttoledighed på 126.000 personer i 2015 og 123.000 personer i 2016. 
• Forbrugerpriserne ventes at stige 1,0 procent i år og 1,6 procent i 2016.

  Kilder: Diskussionsoplæg, formandskabet for Det Økonomiske Råd FAKTA: Hvad betyder faktisk og strukturel saldo? Statsfinanserne kan opgøres på to måder, afhængigt af hvad man har fokus på. I debatten om den danske finanspolitik hører man ofte begreberne faktisk og strukturel saldo.   Begge er udtryk for balancen mellem de offentlige udgifter og indtægter og opgøres ofte som en procentdel af BNP, men med én afgørende forskel.   - Den faktiske saldo tager udgangspunkt i, hvad de reelle udgifter og indtægter har været for staten, regionerne og kommunerne samt sociale kasser og fonde.   Indtægter er for størstedelens vedkommende skatter, mens udgifter blandt andet er offentlige lønninger og overførselsindkomster.   EU's Stabilitets- og vækstpagt siger, at underskuddet på den faktiske saldo maksimalt må være på tre procent af BNP.   - Den strukturelle saldo er et forsøg på at se bort fra konjunkturerne og midlertidige indtægter og udgifter for at få vise, om økonomien er i balance på længere sigt.   Man bruger den for at få et mere klart billede af, om der er brug for finanspolitiske stramninger eller lettelser.   For at beregne den strukturelle saldo må man lægge nogle forudsætninger ind i modellerne, og de kan variere alt efter, hvem der beregner dem.   Derfor er den strukturelle saldo i modsætning til den faktiske saldo heller ikke noget eksakt tal.   I opgangstider vil den faktiske saldo ofte være højere end den strukturelle saldo, og i nedgangstider vil det forholde sig omvendt.   Kilde: Det Økonomiske Råd   /ritzau/