Min datter bliver student til sommer, og hun glæder sig.
Karakterer har altid betydet meget. Men i disse år sker en gradvis stramning overalt. Både i tone og i handling.
Gymnasieelever rammes af stress og får gode råd til at trylle sig til bedre årskarakterer
Flere strukturelle tiltag trækker den vej, og flere forhold peger på, at selve italesættelsen af karakterer også er blevet problematisk:
- Forskning fra Aahus Universitet viser, at mere end hver anden 2 g'er er i risiko for stress. Læs artiklen "Når karakterer knækker de unge" og forskningsnyheden "Stress truer elevers læring og trivsel".
- Flere gymnasier eksperimenterer med karakterfri forløb, med succes. Læs fx artiklen "Gymnasium dropper karaktererne og har haft rigtig gode erfaringer".
- Du har måske hørt om det. To kvikke unge har udgivet en bog om, hvordan gode karakterer ikke handler om viden og niveau, det er også et "spil". Bogen giver gode råd og tricks til at skaffe en bedre årskarakter. Bogen vidner i sig selv om, at karakterfokus måske har taget overhånd.
De unge skal være hurtigere og mere effektive. De skal vælge rigtigt første gang, og de må helst ikke skifte uddannelse.
Læs også: Ungdommen kalder - har Danmark mere brug for en ungesag end en ældresag?
Mere end to ”sabbatår” er nærmest en forbrydelse, for så kan man ikke gange sit karaktergennemsnit op.
Et nyt skud på stammen er, at regering, KL og ekspertudvalg peger på tiltag, som skal sikre ”at svage unge” får ”en indgang” og med en fastere hånd skubbes i en ønsket retning. Allerhelst til erhvervsuddannelserne.
Der er masser af gode ting og intentioner i og bag mange tiltag, ligesom der var bag folkeskolereformen. Men det er vigtigt, at det man gør, og det man italesætter, det også passer til de unge netop, der hvor de er. .
”Jeg kunne aldrig drømme om at råde min børn til at vælge deres præcise livsvej i 9. klasse”
Som far til tre kunne jeg aldrig drømme om at råde mine børn til at vælge deres præcise livsvej i 9. klasse. Hvad enten det er til en erhvervsuddannelse eller omkring valg af en studieretning på et gymnasie.
Jeg bakker fuldt op bag deres drømme om sabbatår med rejser, arbejde og udenlandsophold. Og også mere end et år, hvis det bruges fornuftigt.
Det er da skønt for dem, som ved præcis, hvad de vil, og som går den lige vej gennem det hele. Men at tro på, at alle kan og skal gøre det, vil være et tegn på, at man tænker for meget "systemer og effektivitet" - og for lidt virkelighed og ungdom.
Med mine erfaringer som far og bestyrelsesmedlem i folkeskolen tror jeg fx heller ikke, at den bedste skolelærer altid er den, der som 22-årig er gået den direkte vej til lærergerningen. Der er mange udfordrende situationer mellem børn, omkring børn med vanskeligheder og omkring kontakten mellem hjem og skole, hvor det gavner, at man har prøvet lidt af hvert selv.
Når unge får lov at vokse på andre præmisser end de rent boglige - skal vi give mere plads til dette?
For de unge, der har det bogligt svært med fx danske og matematik, må det være en ekstra udfordring hele tiden gennem tests og karaktersystemer at få dokumenteret og italesat, at man er "svag".
Måske man skulle prioritere andre fag højere i dagligdagens uddannelsessystem, så dem med håndværksevner og kreative evner også fik succesoplevelser – fremfor endnu et ”du’r ikke”.
Måske karaktererne skulle fylde og betyde lidt mindre i alt det, vi taler om og gør. I Birkerød viser teaterforeningen "Limenas" med 130 unge på tværs af skolerne, hvor meget andre typer projekter betyder for kreativitet, sammenhold og venskaber - og dermed jo også for læring. Her får unge lov at vokse på andre præmisser end de rent boglige. Skulle vi give sådanne ting mere plads?
Måske handler det mere om at tale håndværkerfaget op, vise og italesætte alt det spændende, jobmulighederne og mulighederne for senere videreuddannelse, hvis man vil have flere ind på erhvervsuddannelserne?
I stedet for med karakterer i bunden af skalaen som målestok at italesætte, at erhvervsuddannelserne er for dem, som ikke får så gode karakterer.
For dem der klarer sig godt bogligt i uddannelsessystemet, er det også værd at overveje, om karakterræset skal dæmpes lidt. Sådan som nogle gymnasier er begyndt at eksperimentere med,
Det man brænder for, det bliver man typisk også bedre til
Tænk hvis hele måden, der blev tænkt uddannelse på satsede endnu mere på at finde og ramme de unges engagement - fremfor kampen for en højere karakter.
Det man brænder for, det viser al erfaring, at det bliver man typisk også bedre til. Og hvis man rammer den rette hylde her, vil det sjovt nok sikkert ende med, at flere bliver mere effektive og målrettede. Ja, måske vil de ovenikøbet få højere karakterer.
Bør vi i uddannelsesdebatten i Danmark give mere plads til at diskutere grundlæggende spørgsmål om vores syn på læring, uddannelsesveje, engagement og karakterer?
Vil det fx være godt at diskutere, om det egentlig er et rigtigt konstrueret system, når en uddannelse i psykologi er så godt som lukket land, hvis ikke man får lutter 12-taller?
Får vi de bedste psykologer, hvis vi kun kigger på 12-tallerne?
Hvad afgør, om du bliver en god psykolog? Er det karakteren, eller er det lige så meget - eller endnu mere - personen og livserfaringen?
Jeg er privilligeret. Mine børn klarer sig godt i skolen. Jeg håber, de også har det sjovt og forfølger deres drømme og livsglæde. Det er nogle store år, og de skal have lov til at være unge.
Det gør ikke noget, de ikke rammer rigtigt første gang. Det gør ikke noget, om gennemsnittet er en lille tand højere eller lavere.
Det er langt vigtigere, at de faktisk har det godt, at de finder deres rette hylde og lever deres engagement ud der, og at vi som samfund derfra hjælper med at sætte alle deres fantastiske kompetencer i spil.
Giv dem plads til at gro – også hvis de kvajer sig lidt på vejen
Det kan godt være, det ikke altid passer i et effektivtetsmønster på skrivebordet. Men er det egentlig ikke også det, vi taler om, når vi taler behov for tillidsreform, fokus på kerneopgaverne og mindre bureaukrati?
At vi er nødt til at gøre lidt op med en styringslogik i den offentlige sektor - og kigge på kerneopgaverne og menneskene bag dem - i dette tilfælde vores ungdom.
Jeg tror aldrig, vi i Danmark har haft en dygtigere ungdom, end vi har i dag. Vi skal passe på, når vi med karaktersystemer, regneark, effektivitetskrav og strukturreformer søger at stramme garnet.
Vi skal give vores ungdom plads til at gro – også hvis de skulle kvaje sig lidt på vejen.
