Samarbejdet med virksomhederne er afgørende

Velfærd

13/11/2012 10:31

Nick Allentoft

Der er store forventninger til og meget ambitiøse mål for den nye reform af førtidspension- og fleksjob. Mål, der ikke kan nås uden et stærkt samarbejde med landets virksomheder. Dette samarbejde står meget højt på dagsordenen for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, og udmøntes i et tæt samarbejde med bl.a. VINSA, VFSA, Forebyggelsesfonden, CABI og fokus på de socialøkonomiske virksomheder.

Jakob Jensen, Direktør, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Lars Vester Pedersen, redningsdirektør i Falck Danmark har spurgt mig: ”Hvordan vil du, som direktør for den ny styrelse, være med til at sikre et tættere samarbejde mellem virksomheder og det offentlige omkring det rummelige/åbne arbejdsmarked?”

Jeg er glad for, at Lars har sendt stafetten videre til mig med det spørgsmål. Det er nemlig helt afgørende, at der etableres et tættere samarbejde mellem virksomhederne og det offentlige om denne vigtige opgave. Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, der har under ét år på bagen, har netop nogle af redskaberne til at styrke det tætte samarbejde.

 

Rummeligt eller ekskluderende?

Jeg er enig med Lars Vester Pedersen i, at arbejdsmarkedet selvfølgelig skal være åbent for alle dem, der kan. Og jeg er enig i, at man kan diskutere, om det er rigtigt at skelne mellem det rummelige arbejdsmarked og ”et andet arbejdsmarked”. Så længe der skelnes, sendes tydelige signaler om, at arbejdsmarkedet som helhed ikke er rummeligt. Målet er naturligvis, at der er ét arbejdsmarked, og at det skal være åbent – også for dem, der ikke umiddelbart kan arbejde på almindelige vilkår.

Et sådant arbejdsmarked eksisterer allerede i vidt omfang. Der er hver eneste dag mange, mange virksomheder i Danmark, som tager et stort ansvar for at hjælpe medarbejdere, der pga. sygdom eller uheld har brug for en ekstra hånd for at fastholde beskæftigelsen.

En undersøgelse fra SFI har vist, at virksomheder, der har erfaringer med kollegaer med et handicap, generelt er mere positive over for andre og flere kollegaer med nedsat arbejdsevne. En pointe der viser, at når først døren er åbnet til virksomhedens sociale engagement, er der en god sandsynlighed for, at den ikke smækker igen. Man kan altså med rette sige, at hver enkelt er med til at åbne døren for flere.

Men der kan gøres endnu mere for at åbne endnu flere døre. Der er fx mange mennesker, der har lyst til at bidrage med deres evner, men som pga. særlige forhold kun kan arbejde i få timer. Det er en af tankerne med førtidspensions- og fleksjobreformen, at sådanne grupper skal have bedre chancer for gennem den nye fleksjobordning også at finde et arbejde.

Førtidspensions- og fleksjobreformen

D. 30. juni 2012 indgik regeringspartierne sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om en reform af førtidspension- og fleksjob. Lovforslaget er nu fremsat og behandles aktuelt i Folketinget. Grundidéen er at gøre flere til en del af arbejdsfællesskabet.

Der er store forventninger til reformen og meget ambitiøse mål. Mål, der ikke kan nås uden medvirken fra landets virksomheder, Som alt andet i beskæftigelsespolitikken kræver det et stærkt samarbejde med virksomhederne. Et samarbejde der står meget højt på dagsordenen for Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Virksomhederne er helt centrale

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering har allerede i dag på en række områder et tæt samarbejde med både små og store virksomheder. Det gælder også ift. den internationale rekruttering af arbejdskraft til virksomhederne, der også hører under Styrelsens domæne.

Ift. socialt ansvar samarbejder Styrelsen tæt med Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (VINSA). VFSA er et vigtigt netværk af færre end 20 erhvervsledere i Danmark. Erhvervsledere fra virksomheder, der prioriterer socialt engagement, og som gerne giver deres erfaringer videre.

Forummet ved, hvad der er på dagsordenen i virksomhederne, og de er klar til at samarbejde. Via dette samarbejde, kan vi som offentlig myndighed i højere grad tage højde for virksomhedernes virkelighed, når vi indretter beskæftigelsespolitikken. Sammen kan vi skabe rammerne for, at flere personer med problemer ud over ledighed kommer i arbejde.

Virksomhedsnetværket VINSA er primært for de små og mellemstore virksomheder. Der er knap 2000 medlemmer i dag, hvilket også vidner om virksomhedernes store lyst til at arbejde med det sociale ansvar. Jeg har inviteret både forummet og netværkets sekretariater helt indenfor, så de bor under samme tag som Styrelsen, og så vi i fællesskab kan fastholde dialogen om at udvikle gode løsninger. Faktisk har flere store virksomheder allerede vist interesse for at benytte den nye fleksjobordning og ansætte mennesker i fleksjob i deres virksomheder. I starten af det nye år begynder projektet FleksPilot, der skal bidrage med fleksjob og erfaringer til fremtidig politik og samarbejde.

Styrelsen har andre redskaber, der kan fremme samarbejdet med virksomhederne. Fx bor Forebyggelsesfonden også hos Styrelsen. Den hjælper med forebyggelsespakker og meget andet, der skal fastholde folk i de konkrete jobs, de udfører. Hvis lovgivningen falder på plads, skal Styrelsen også udvikle seniorpakker, der gør det nemmere at blive længere på arbejdsmarkedet. Styrelsen har også ekspertise ift. beskæftigelse af mennesker med funktionsnedsættelser gennem Specialfunktionen for Job og Handicap i Vejle. Og Styrelsen kan trække på CABi i Århus, når særlige tiltag på området skal udvikles eller formidles til jobcentrene. Styrelsen har også andre klassiske redskaber i værktøjskasse, der kan hjælpe til at skabe et arbejdsmarked i balance - puljer, lovgivning om fx seniorjobs og revalidering, vejledninger og meget, meget mere.

Socialøkonomiske virksomheder

Som et supplement til den øvrige beskæftigelsesindsats har Styrelsen også stærkt fokus på de muligheder, der findes i socialøkonomiske virksomheder. En virksomhedstype der netop er kendetegnet ved engagementet i de ansatte og verden omkring dem. En virksomhedstype, der ikke kun er drevet af det naturlige mål om sorte tal på bundlinjen, men også om målet om at gøre en forskel for mennesker, som har behov for en håndsrækning.

Styrelsen møder løbende de socialøkonomiske virksomheder, og der er tydeligt, at de alle på hver deres måde, har en særlig tilgang til udsatte ledige. Nogle af dem ansætter borgere i laveste matchkategori. Ikke i støttet beskæftigelse, men på helt almindelige ordinære vilkår til at varetage helt almindelige ordinære arbejdsopgaver.

Socialøkonomiske virksomheder er vigtige i beskæftigelsesindsatsen for alle. Det er også et område, der politisk nyder mere og mere fokus i disse år. Der er bl.a. afsat en pulje af satspuljepartierne, der skal fremme de socialøkonomiske virksomheder.

Stafetten går til Lars Jannick Johansen

Der kan være mange veje at gå for at fremme innovative løsninger gennem socialøkonomiske virksomheder. En af dem, der kan give et godt bud på hvilken vej er direktør for Den Sociale Kapitalfond, Lars Jannick Johansen. Jeg sender derfor stafetten videre til ham med spørgsmålet: ”Hvilken rolle spiller socialøkonomiske virksomheder i fremtidens beskæftigelsespolitik?”

Links til mere viden:

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

NyFleks - Arbejdsmarkedsstyrelsens forsøg for nyledige, visiteret til fleksjob

Specialfunktionen Job & Handicap

Virksomhedsforum for Socialt Ansvar  

Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar

Mest Læste

Annonce