Foto: Privat
Foto: Privat

Find helten i håndtrykket

Bøger

01/11/2023 14:17

J. Bøgen

"Uanset hvor forskellige vi mennesker er, om der er tale om børnehavebørn, erhvervsledere eller nogen med diagnoser, så har vi alle en fællesnævner i det at være menneske, som indeholder de samme grundfølelser," lyder det fra Karim S. Maktabi, forfatter til bogen Den Indre Helt.

Håndtrykket er en alvorlig sag. Det indrammer sociale situationer med løfter, respekt og mulig demonstration af magt.

Men det er så meget mere end det. Faktisk er det en måde, du kan aflæse store dele af et menneskes personlighed, styrker, skyggesider og værdier.

Og netop det med at aflæse både andre og os selv er noget, der optager stifter af Helteskolen og forfatter bag bogen “Den Indre Helt”, Karim S. Maktabi. Han har med afsæt i mere end 20 års praktisk erfaring nemlig udviklet en helt særlig praktisk metode, som kan lære både os selv og andre bedre at kende og på den måde øge vores trivsel og samarbejdsevner - og ikke mindst gøre os bedre til at forstå os selv og hinanden.

“Det er relevant med en bog, der hjælper mennesker med at finde vej til en indre dannelse

fordi Mennesker lider som aldrig før. Om det er i skoler eller på arbejdspladser, så spreder stress og angst sig som en epidemi,” forklarer Karim S. Maktabi.

De gamle grækere

Teknikken tager udgangspunkt i fire farver (rød, gul, grøn og blå), som svarer til de klassiske arketyper, man kender fra den græske filosofi: sangvinikeren, flegmatikeren, kolerikeren og melankolikeren.

Gennem sin forskning og sin erfaring fra Helteskolen, som han også er grundlægger af, er Karim S. Maktabi nået frem til, at det er nødvendigt med en bog, som hjælper mennesker med at finde vej til indre dannelse, fordi vi mennesker lider som aldrig før.

“Da vores samfund ikke kan finde ud af at vejlede os eller vise eksempler på hvordan vi opnår dannelse af det hele menneske (sunde rollemodeller), må vi lære at danne os selv, så vi kan blive livstrygge. Derved mindsker vi bl.a. angst og stress ” siger forfatteren.

En praktisk metode til ledere, pædagoger og mange andre

Hvis du nu sidder og tænker, at der da findes en masse litteratur omkring netop dette emne, så er du ikke helt galt på den. Tænk bare på bestsellere som “Omgivet af idioter”, der sætter fokus på netop forskellige personlighedstyper.

Men Karim S. Maktabi har ikke noget ønske om at bidrage med mere teori til denne verden. Det findes der rigeligt af, som han siger.

Al den teori er imidlertid ikke meget værd, hvis man ikke kan finde ud af at bruge den.

“Det er først, når vi omsætter teori i praksis, at vi ved om teorien er anvendelig, brugbar og innovativ til gavn for andre mennesker. Derfor er jeg gået videnskabeligt til værks og afprøvet Den indre Helts metode på så mange mennesker og målgrupper som overhovedet muligt og skabt fantastiske resultater både når det gælder stres på arbejdspladsen, angst eller skoleværing,” forklarer Maktabi.

Derfor er “Den Indre Helt” heller ikke en teknik, men en praktisk metode, vi kan bruge til at få en fællesnævner i det at være menneske, som indeholder de samme grundfølelser.

“Uanset hvor forskellige vi mennesker er, om der er tale om børnehavebørn, erhvervsledere eller nogen med diagnoser, så har vi alle en fællesnævner i det at være menneske, som indeholder de samme grundfølelser. Dannelse er nemlig selve livsprocessen i det at være menneske. Derfor kan man bruge “Den Indre Helts” metoder på så mange forskellige målgrupper. Det er det, der gør denne metode (som beskrives i “Den Indre Helt”, red.) unik.”

Psykolog godkender metoden

Hvis det hele lyder som noget hokus pokus, så bør du nu pakke den skepsis væk, indtil du har givet teorien en chance. Autoriseret psykolog, Ole Kyed, har i flere år kendt Karim gennem fælles klienter, og han mener, Karim formår at give en indsigtsfuld og klog tilgang til hele emnet.

"Jeg har gennem flere år kendt til Karims virke gennem fælles klienter. Med et solidt afsæt i antikkens filosoffer beskriver forfatteren meget grundigt og på illustrativ vis, hvordan farverne kan aflæses og referere til vores adfærd, følelser og behov.”

“Den Indre Helt” er udgivet af forlaget Historia, og du kan læse mere om den her.

Mest Læste

Annonce