Anmeldelse af Hanne Dorthe Sørensens bog NY VELFÆRD – NYT LEDERSKAB - idéer og inspiration til en forandret ledelsespraksis.

Boganmeldelse: Et ledelsesmæssigt landkort og kompas, der bør sendes på værksted igen.

Ledelse

18/05/2015 10:58

Nick Allentoft

At kunne professionalisere og begribe ledelse i det offentlige, er en vigtig intention, men det kræver et klart og konsistent begrebsapparatet, et sprog, som kan være nyttigt i professionen ledelse.
Bogen, NY VELFÆRD – NYT LEDERSKAB - idéer og inspiration til en forandret ledelsespraksis, af Hanne Dorthe Sørensen, sættes under luppen i denne anmeldelse. Bogen henvender sig til offentlige mellemledere, der har direkte kontakt med borgere, brugere og medarbejdere. Fokus er det personlige lederskab. Spørgsmålet er, om de vil blive inspireret og bedre klædt på til lederopgaven ved at læse denne bog.   

 

Lederroller som metaforer

Offentlig ledelse er midt i en brydningstid, hvor velfærdssamfundets struktur og styring, er under nedbrud, mens noget andet er på vej. Med udgangspunkt i tanken om, at offentlig ledelse befinder sig i en form for middelalder, hvor nyt og gammelt mødes i et pragmatisk samspil, ser Hanne Dorthe Sørensen i bogen ” NY VELFÆRD – NYT LEDERSKAB” især på en række metaforiske lederroller, som den offentlige leder kan indtage. Det centrale bidrag i bogen handler om 6 metaforiske lederroller, der kan sættes i spil afhængig af den organisatoriske kontekst, og afgøre om lederen lykkes eller ej.                                                 Læs flere anmeldelser her   Fra fyrste til alkymist Bogen præsenterer et modigt forsøg på at overføre klassiske metaforer såsom: fyrsten, diplomaten, den opdagelsesrejsende, skjalden, gartneren og alkymisten, på nutidens offentlige ledelse og lederroller. Lederen som fyrste handler om, at lederen skal navigere i en virkelighed med magtrelationer og interessekonflikter inspireret af Machiavelli, der i bogen Fyrsten (1513) hævder, at alle midler er tilladt for en fyrste, der vil styrke sin og især statens magt. En dygtig fyrste må være skrupelløs. Lederen som diplomat har fokus på at skabe relationer både indadtil og udadtil i organisationen. Lederen som opdagelsesrejsende handler om at finde det nye land, som vi kan bygge en ny type velfærdssamfund op på. Lederen som skjald handler om at skabe mening og åbne for forskellige forståelser af hverdagen, som knytter ledere og medarbejdere følelsesmæssigt til organisationen. Lederen som gartner handler om at pleje medarbejdernes viden, motivation og lyst, så de vokser og trives i organisationen. Lederen som alkymist fokuserer på at øge energien, som den vigtigste ressource, både sig egen og medarbejdernes energi.    Bogen henvender sig til offentlige mellemledere, der har direkte kontakt med borgere, brugere og medarbejdere. Fokus er det personlige lederskab. Spørgsmålet er, om de vil blive inspireret og bedre klædt på til lederopgaven ved at læse denne bog, og om det er værd at abonnere på forfatterens begrebsapparat.    Ledermetaforer, mere fortænkt end oplysende Desværre er bogens metafor-bidrag blevet mere fortænkt og uformidlet end oplysende. Det kunne have været fint at få et moderne bidrag om ledelse og lederroller, som supplement til klassikeren ”Images of Organization” af Gareth Morgan, der fint koblede forskellige metaforer til organisationsteorien, i et historisk perspektiv. Bogen ” NY VELFÆRD – NYT LEDERSKAB har, i pagt med tidsånden, med en mode-seismografs følsomhed, scannet mange forskellige ”buzzword” teoriklip, koncepter, modeller og øvelser fra bøger og forfattere, forsøgt at sortere og indplacere disse i en af de 6 metafor lederroller. Læseren bliver præsenteret for nogle korte teoriklip om f.eks. ”Protreptik”, ”Social kapital”, ”Touch points”, ”Sensemaking”, ”Lean”. ”Appreciative Inquiry (AI)”, ”Emotionel Intelligens” ”Spirituel energi”, og ”Mindfulness”, der måske kan have et rationale i bestemte sammenhænge, men i bogen forekommer det som en ret ala´ ”alt godt fra havet”, overfladisk og indbyrdes inkonsistent.    Breder sig rundt i hele det teoretiske landskab Bogens påståede fokus er det personlige lederskab, men den breder sig rundt i hele det teoretiske landskab, hvor kompasset er ledermetaforerne, suppleret med mange commen sense betragtninger alá ”Vi har vist alle prøvet”, ”Jeg oplever desværre alt for ofte” Det skaber ikke overblik og klarhed for offentlige mellemledere. Præmisser og argumentation forekommer ofte underforstået. Spørgsmålet er også, om ledere f.eks. kan beslutte sig for en bestemt ”mental model”, en lederstil og en lederrolle, og frit kan vælge at skifte farve som en kamæleon? Måske forholdet det sig sådan, at den effektive leders autentiske stil, ”mentale model” og rolle passer til konteksten, snarere end omvendt.   Skelner ikke mellem forskellige ledelsesniveauer og kontekster Jeg undrer mig over, at bogen primært kobler ledermetaforerne til ”leder af medarbejdere” og ikke skelner mellem forskellige ledelsesniveauer og kontekster i den offentlige organisation i forhold til ledelsesrollerne (som f.eks. i Leadership Pipeline-teorien.) God ledelse afhænger jo af, hvad der ledes, af konteksten, og ledelsesniveauet. Når lederen skifter ledelsesniveau, så kræves der forskellige ledelsesmæssige kompetencer, færdigheder, værdier og prioriteringer afhængig af om lederen er leder af medarbejdere, ledere af ledere, funktionel chef eller topchef.  Hvorvidt vil disse ledermetaforer være hjælpesomme og nyttige, hvis de skal skaleres i forhold hele organisationen?                                       Vil du være med i bogredaktionen?  Skriv til os   Mangler konsistens og den ”røde tråd Forfatteren har inviteret forskellige forfattere til at bidrage til bogen. F.eks. har konsulent – og forsker Anders Trillingsgaard skrevet interessent om et nyt ledelsesparadigme, hvor ledelse forstås som produkt af ”fælles kurs, koordinering og commitment”. Ledelse er ikke personer, positioner eller en bestemt ledelsesstil, men noget der skabes og rækker ud over de ledelsesrum, der er defineret i organisationen og opløser modstillingen mellem formel og uformel ledelse. Skrevet i et opgør med den traditionelle følgeskabsforståelse, hvor ledere primært skal skabe følgere om fælles mål. Her er nogle fine pointer, som desværre ikke kobler sig til gennemgangen af de metaforiske lederroller, og helt mærkværdigt bliver det til sidst i bogen, hvor chefkonsulent og tillidsrepræsentant Bent Gringer argumenterer for det polære paradigme, nemlig at ”lederskab og følgeskab hænger sammen, betinger hinanden og skaber hinanden.”   Bogen er jo ikke nogen debatbog, men et bud på at forstå ledelse ud fra nogle forskellige mentale modeller, vi ifølge forfatteren, kan vælge som ”briller”, at se verden igennem. Et sympatisk sigte, men jeg savner faglig redigering, konsistens og den røde tråd i denne ”alt godt fra havet” bog. Det er den eftertanke, der står tilbage efter læsning af bogen.    Om bogen NY VELFÆRD – NYT LEDERSKAB - idéer og inspiration til en forandret ledelsespraksis,  Dansk Psykologisk Forlag Af Hanne Dorthe Sørensen Dansk Psykologisk Forlag 2015, Kr. 269  

Mest Læste

Annonce