Borgere i 15 kommuner: Socialchefer, tag ansvar!

Borgere i 15 kommuner undrer sig over socialchefers menneskesyn. Hvorfor sætter I systemet over mennesket, spørger de efter høring i Folketinget.

Det er med stor bekymring og indignation, at vi, undertegnede, har lagt øre til Socialchefforeningens formands udtalelser under høringen af fleksjob og førtidspensionsreformen på Christiansborg den 31. januar 2018

Formålet med høringen var at gøre status over reformen, her fem år efter at den trådte i kraft. På høringen var der fokus på, hvad der har virket godt og mindre godt i forbindelse med reformen, og til det formål var der fremmødt flere talere fra fagkundskaben til at belyse problemstillingen fra forskellige vinkler. Deriblandt var social- og arbejdsmarkedsdirektør Helle Linnet, Vordingborg Kommune, formand for Socialchefforeningen (FSD), som skulle bidrage med kommunernes erfaringer med reformen.

LÆS SVARET FRA SOCIALCHEFERNE

Helle Linnets oplæg vidnede om et menneskesyn, der ikke levnede rum til megen empati og medmenneskelig forståelse for landets syge borgere – et menneskesyn, der synes gennemsyret af, at det er systemet over mennesket.

Derfor er det også med stor bekymring, at vi må se en person som Helle Linnet bestride en så vigtig og tillidsfuld post, som det er at være formand for landets kommunale chefer og dermed være retningsgivende for de holdninger, der ligger til grund for det praktiske arbejde i kommunerne.

Besparelser er eneste succeskriterie 

Formand Helle Linnet lagde under høringen ud med at fremhæve sin egen kommunes succes med at have nedbragt antallet af borgere på offentlig forsørgelse og dermed tilvejebragt en besparelse. 

Hun udtalte: "… vi har en stærk opbremsning i bevilling af førtidspensioner og i det hele taget i forhold til antallet af folk som er på overførselsindkomster,” og udtalte videre: "… det har også medført en besparelse i vores kommune, og den har vi faktisk haft rigtig meget brug for,” hvorefter hun konkluderede, at "… økonomien spiller også en rolle, og det har faktisk betydet noget for os.”

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Der blev fokuseret på besparelser frem for hensynet – og viljen – til at yde reel hjælp til de syge.

Det er en generel tendens, at nedgangen i antallet af bevilgede førtidspensioner betegnes som værende en succes. Men succesen kan – for undertegnede – udelukkende måles i de kommunale besparelser og intet andet. For vores vedkommende har den nuværende systemtilgang derimod medført en større menneskelig deroute, både økonomisk, menneskeligt og helbredsmæssigt – en deroute, som vi tilmed har fået varige mén af.

Vi må derfor kraftigt fraråde at fortsætte tendensen med at sætte besparelser over hensynet til syge.

Pengene fra sparede førtidspensioner går til meningsløs aktivering  

Det burde være logik, at alvorlig sygdom ikke kan afhjælpes ved at spare på antallet af bevilgede førtidspensioner.

Nedgangen i antallet af bevilgede førtidspensioner har medført, at syge i stedet parkeres på kontanthjælp eller i ressourceforløb i årevis, på langt lavere ydelser. Det har således været muligt at udskyde tilkendelserne af de fleksjob eller førtidspensioner, som i sidste ende alligevel er uundgåelige.

Kontanthjælpskassen synes ubemærket at have erstattet førtidspensionen langt hen ad vejen – for dem, der altså kan få kontanthjælp.

Set i lyset af de drastiske nedskæringer i bevillingerne til fleksjob og førtidspensioner virker det til gengæld helt absurd, hvor mange ressourcer der bruges på meningsløs aktivering af syge borgere i en endeløs jagt på at udvikle arbejdsevne.

Formand Helle Linnet kom med følgende eksempel under høringen: 

"Træning kan jo være mange ting, og der har vi jo naturvejledere, som går tur med folk, hvis de har brug for at komme ud og bare gå nogle få skridt og se og få noget frisk luft, så på den måde har vi jo brugt hele vores kommunale velfærdsforvaltningers tilbud til og så støtte op omkring den enkelte person. Og det synes vi har betydet rigtig, rigtig meget for den helhedsmæssige indsats."

Mon pengene kunne forvaltes bedre?

Sæt en nedre grænse for hvor få timer, det giver mening at kunne arbejde 

Efter kommunernes oplæg var der en spørgerunde, og det var nok her, vores største indignation blev vakt, da Karina Adsbøl (DF) spurgte formand Helle Linnet ind til brugen af sengepraktik, som Linnet anerkendte.

Få overblik fra DenOffentlige

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

Hun forsvarede og retfærdiggjorde brugen af sengepraktik i sin kommune og udtalte: "Nogle gange oplever vi også administrerende direktører, der er blevet rygopererede. De har også en seng på deres kontor, når de skal ligge ned for at kunne klare nogle timer på arbejde. Hun udtalte endvidere: "Det man kan bidrage med, det skal man bidrage med – også selv om det er småt".

Man får det indtryk, at der ikke er nogen nedre grænse for, hvornår et menneske er for sygt til at bidrage på arbejdsmarkedet.

Det tager vi afstand fra og opfordrer til at lytte til de mange fagorganisationer, der bl.a. har foreslået en nedre grænse på syv timer. 

Vi tager ligeledes kraftigt afstand fra sengepraktik og opfordrer til, at den øjeblikkeligt afskaffes ved lov.

Vi vil meget gerne slå fast, at en seng hører hjemme i et soveværelse eller på et sygehus og ikke på en arbejdsplads. Såfremt det ikke er muligt at passe et job uden en seng, så er det fordi man er for syg til at arbejde og i stedet bør tildeles en førtidspension.

Er et menneske så sygt, at der er behov for en seng på jobbet, så er det heller ikke nødvendigvis kun et spørgsmål om bare lige at skulle have et lille hvil, sådan som Helle Linnet så blødt udlagde det i sin besvarelse. Det kan derimod udpine kroppen, psyken og smerterne m.v. til det yderste i forsøget på at vride de sidste minutters arbejdsevne ud af et meget sygt menneske. 

Sengepraktik udvikler sig til ‘ambulancepraktik’

Spørgsmålet er også, om et menneskes helbredstilstand kan holdes stationær, eller om det forværres, når kroppen konstant skal presses så meget, at der ligefrem er brug for en seng.

Vi ser nemlig ikke kun eksempler på sengepraktik i vores sociale modstandsgrupper, men også på "ambulancepraktik", dvs. praktikker hvor helbredstilstanden bliver forværret i en sådan grad, at den syge må afhentes på praktikstedet af en ambulance. 

Vi ser eksempler, hvor der ikke er udsigt til bedring af helbredstilstanden, og hvor sengepraktik frarådes af lægerne, men alligevel sendes borgeren i sengepraktik, jf. Joan Hansen fra Helle Linnets egen kommune i Vordingborg

Vi mener derfor, at formand Helle Linnet tegner et blidt og urealistisk billede af brugen af sengepraktik i forhold til, hvad vi oplever, og vi stiller os undrende over for, hvordan man i hendes position kan erklære sig tilhænger af sengepraktik.

Det er et udtryk for et barskt og yderligtgående menneskesyn, og man fristes til at spørge, om formand Helle Linnet selv kunne tænke sig at ligge og "blomstre" i en seng til offentlig udstilling på sin arbejdsplads.

Stenkast mod medarbejdere er tegn på et umenneskeligt pres på borgerne 

Formand Helle Linnet påtaler, at der er "en meget rå tone" i sagsbehandlingen "med en meget anklagende debat", samt at hendes medarbejdere er blevet udstillet på Facebook og således har været "udsat for et kæmpe pres", selvom de blot forsøger at leve op til lovens intentioner.

Hun bemærker det pres, som hendes medarbejdere er blevet udsat for, men det skriger ærlig talt til himlen, at hun tilsyneladende ikke har bemærket det enorme pres, som syge udsættes for i kommunernes forvaltning.

Vi mangler at få forvaltningerne til at sætte fokus på dem, som forvaltningerne er sat i verden for.

Hun fortæller videre, at de har fået kastet sten gennem ruderne inde hos nogle af sagsbehandlerne og konkluderer: "Jeg synes det er hård kost".

Det synes vi også og tager naturligvis afstand fra stenkast mod sagsbehandlere.

Det er aldrig vejen frem.

Men har formand Helle Linnet forstået og erkendt, at disse stenkast kan være et tegn på borgeres afmagt og et råb om hjælp i en håbløs, kaotisk og endeløs forvaltning, der tromler syge år ud og år ind – en forvaltning, der har efterladt os på perronen helt uden for lov og almen retssikkerhed?

Når den slags sker, bør det være et wake-up call til forvaltningen om, at der er noget ravruskende galt på området, som kræver øjeblikkelige ændringer. Det burde få pilen til at pege indad og forårsage selvransagelse. Men i stedet rækker Formand Helle Linnet ud og efterlyser manglende "politisk opbakning" til at opretholde den nuværende forvaltning af loven. 

Det vidner ikke om en forvaltning, der er til for borgerne eller lytter til borgerne, selvom Helle Linnet i sit oplæg nok så stolt fortalte, at de arbejder ud fra ”empowerment-metoden”, der har fokus på borgerinddragelse, medbestemmelse og deltagelse i egne sager – en metode, som mange af os syge borgere ikke kan nikke genkendende til.

Vi stiller os derfor undrende over for, om forvaltningen reelt er til for at hjælpe borgerne, eller om det er borgerne, der er til for at "fodre" forvaltningen. 

LÆS SVARET FRA SOCIALCHEFERNE

Kommunerne mener de kan vurdere helbredstilstand bedre end lægerne 

I sit oplæg nævner Helle Linnet også samarbejdet med lægestanden og hentyder til, at lægestanden ikke har forstået deres plads i hierarkiet, idet hun udtaler: "… vi skal ikke have en mening om, i hvilket omfang sklerose er, på hvilket stadie det er, eller hvis der er nogle andre lidelser, men det er os som kommune, der har det samlede blik på, hvor en borger er” (…) "og det er ikke altid, vi er helt enige om den arbejdsdeling."

Hun lader os med andre ord forstå, at det er kommunerne, der har det sidste ord mht. borgernes helbredstilstand og ikke lægerne.

Det synes at fremgå af hendes udtalelser, at hun blot anser borgerens helbredstilstand som en brøkdel af det samlede billede – og med samme vægtning som de øvrige ressourcer, der skal få den syge borger ud på arbejdsmarkedet – helt i tråd med reformens intentioner. Men problemerne opstår, når helbredstilstanden ene og alene blokerer for, at den syge kan deltage på arbejdsmarkedet. 

Som syge oplever vi gang på gang at blive fastholdt i systemet i årevis, fordi kommunerne nægter at anerkende, at helbredstilstanden ene og alene blokerer for deltagelse på arbejdsmarkedet. De fastholder stædigt at fokusere på de øvrige ressourcer og det berømte helhedsbillede. Det synes ofte helt ude af proportioner og umuligt at trænge igennem med, at vores nok så gode vilje, uddannelse og kompetencer er ubrugelige uden en arbejdsevne. 

Vi bliver derfor nød til at holde fast i, at helbredstilstanden fremover skal være overordnet alt andet – og ikke som i dag blot en brik, der ikke vægtes højere end de øvrige dele i ressourceprofilen.

De lægelige udtalelser skal fremover vægtes højest og skal frem for alt respekteres, for det bliver de ikke i dag. Flere har fået ødelagt den sidste rest af arbejdsevne, som følge af at lægeudtalelserne ikke har øverste rang.

Det burde være logik, at lægeudtalelserne rangerer højest.

Og det burde være logik, at beskæftigelsesindsatsen ikke kan være overordnet social- og sundhedsindsatsen.

Vi – undertegnede fra diverse modstandsbevægelser landet over – savner svar. 

Vi vil gerne vide, om medlemmerne af Socialchefforeningen kan stå på mål for det menneskesyn, som formand Helle Linnet fremfører på høringen den 31. januar? Er der enighed blandt cheferne om, at dette menneskesyn skal være grundlaget for den gængse forvaltningspraksis ude i kommunernes arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesafdelinger?

Venlig hilsen og på vegne af nedenstående grupper.

LÆS SVARET FRA SOCIALCHEFERNE

"Næstehjælperne":

  • Marianne Rasmussen, København
  • Bettina Bundgaard, København
  • Berit Anita Andersen, Valby
  • Ulla Curdt, Farum

"Jobcentrets Ofre":

  • Ea Green Larsen, Vordingborg (admin.)
  • Henning Søder, Vordingborg 
  • Jan Jensen, Aalborg (admin.)
  • Sanne Werner Bach Jensen, Aalborg

"Ja tak til pension og fair behandling af syge"

  • Kirsten Viki Hedegaard Brømsøe, Nordfyn (admin.)

"Liv over Lov":

  • Jane Pihlmann, København (admin.)
  • Bitten Vivi Jensen, Frederiksberg

"Syg i Norddjurs":

  • Lone Bording Jensen, Grenaa

"Syg i Jammerbugt":

  • Lena Dahl Møller, Brovst

"Kamp for velfærd og fællesskab":

  • Tanja Newby, Hornslet (admin.)

"Aktion systemets Ofre" og "Folkebevægelsen for social retfærdighed":

  • Lisbeth Sand, Randers (admin.)
  • Marianne Grann, Randers (admin.)

"Behandl mig ordentligt" / Vi vælger velfærd og Aktivistisk samling": 

  • Joel Wedell, Ishøj (admin.)

"Gensidig forsørgerpligt, nej tak" / "Bedre vilkår for førtidspensionister":

  • Carina Leugenhagen Jensen, Esbjerg (admin.)

"Bekæmp fattigdom NU":

  • Mille Stockner, Taastrup

"Folkebevægelsen for Social retfærdighed":

  • Britta Glinvad Kristensen

"Syge siger Stop":

  • Birgit Holm-Petersen, Kalundborg (admin.)

"Alle os i ressourceforløb”

  • Lotte Rasmussen, Herlev, (admin.)
  • Jette Schimdt
 

 

Emneord: 280318, 260218, Socialkrise, Helle Linnet, Foreningen af Socialchefer, Førtidspension, Førtidspensionsreform, Næstehjælperne, Jobcentrets Ofre, Bitten Vivi Jensen, Sygedagpenge, Kontanthjælp, Ressourceforløb, Aktivering, Anden aktør, Socialkrisen, Socialdebat 2018
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1586 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 04.03.18 Henrik Hjortdal
    Borgergrupper

    Hvor er det fantastisk så mange borgergrupper, der er opstået og som kan give den hidtil tavse en stemme!

  • 02.03.18 Lone Bording
    Lyt til lægerne -

    Det er en socialfaglig kompetence – ikke en lægelig – at tage stilling til, om en person skal tilkendes førtidspension. Det anfægter vi ikke. Men vi vil appellere til, at det faktisk tillægges vægt, når en læge efter grundig undersøgelse må konkludere, at en patient er for syg til at arbejde. Det gælder ikke mindst den praktiserende læges beskrivelse af patientens funktionsniveau i lægeerklæringen. Han eller hun vil ofte have kendt patienten igennem mange år og vil derfor tidligt i et forløb kunne konstatere, om patienten vil være i stand til at gennemføre en arbejdsprøvning, eller om det simpelthen gør mere skade end gavn.

  • 26.02.18 willy
    Borgere i 15 kommuner: Socialchefer, tag ansvar!

    ligesom kommunisme, velfærd var en filosofisk ide fra sidste århundred som alle regeringer har opgivet, man mangler bare at fortælle borgerne.

    Stat og kommuner ar autonome malkemaskiner støttede af folkevalgte politikere. Man giver da ikke mælken tilbage til køerne når man har malkemaskine operatører der skal fodres. Køerne skal bare makke ret, koste hvad det vil så længe det bare er ord.

  • 26.02.18 Jane Søegaard Christensen
    Borgere i 15 kommuner: Socialchefer, tag ansvar!

    https://infogram.com/ftp-efter-ressoureforlob-1g43mn74wz432zy

  • 24.02.18 Bettina Bundgaard
    Socialchefer, forligspartierne og de syge

    Det er helt tydeligt når man ser ud over landet og de mange historier vi efterhånden har hørt om vanvittige og inhumane arbejdsprøvninger, meningsløse aktiverings"tilbud" (af dem man ikke kan sige nej til), at Helle Linnet desværre ikke er alene om tænke økonomiske hensyn over de menneskelige. I min egen kommune sidder der fx en økonomiuddannet direktør, hentet fra økonomiforvaltningen, i toppen af beskæftigelsesforvaltningen.

    Den almindelige, sunde fornuft er fundet for dyr og erstattet af regneark. Og syge mennesker kan ikke betale sig. Uanset hvor mange år du har arbejdet og betalt til fællesskabet, er kassen tom når du bliver uarbejdsdygtig. I hvert fald de første mange år. Et jobafklaringsforløb kan vare de første par år. Derefter kan du få ressourceforløb på ressourceforløb og de kan vare 5 år af gangen.

    Når dine sygedagpenge udløber efter 22 uger, er der kun kommunernes sicilianske tilbud tilbage og din økonomi udhules på kontanthjælp eller den ligeså lave ressourceforløbsydelse. I mens får kommunerne en klækkelig sum fra statskassen, for syge borgere må endelig ikke parkeres på livslange ydelser som førtidspension. Aklemme skal med! er desværre blevet Ingen får fred. Uanset hvor syg du er. For forligspartierne omkring reformen (VLAK og SRSF) mener ligesom Helle Linnet, at kommunerne ved bedst på borgernes vegne og det skal lægerne helst ikke blande sig alt for meget i.

    Især ikke de læger der ikke er ansat som sundhedskoordinatorer eller lægekonsulenter af kommunen og lønnes noget så klækkeligt for at tale borgernes egne læger og specialister midt imod.

    Så man må sige Helle Linnet & co sammen med forligspartierne omkring fleksjob og førtidspensionsreformen, har sejret helt ad helvede til. Og de syge betaler prisen.

  • 24.02.18 Diana Møller
    Vores samfund.

    Nr. 2.) Der er ingen tvivl om at med nuværende styre og med nuværende styre hvor det er systemet der skal være i første række - at samfundet ødelægges medens rige bliver rigere fordi arbejdsorganisationer - fonde - virksomheder sætter dagsorden og hvis man kunnetegne den her sammenhæng struktur - så er der nok flere der ikke lige er syge og ville vågne op og sige fra. Lige nu er der endda storstrejke på vej fordi dette system også har ramt arbejdbevægelsen. Systemet er baseret på at mennesker er en råvare der er til salg - til forhandling og prisen skal holdes nede - hvor man som arbejdstgaer førhen kunne kræve betaling for udført arbejde - da vil man have at det kommunale system skal være et vikarbureau. OSV. Systemet bør forkastes og syge mennesker skal IKKE være en råvare man kan sælge. Syge mennesker skal ikke placeres på kontanthjælp men holdes helt væk fra de her arbejdsmarkedsregler - syge mennesker skal IKKE være underlagt de krav der stilles fra de her nævnte organisationer der sætter dagsordenen for arbejdsmarkedet. Syge mennesker skal IKKE forvaltes af kommunerne - men varetages af lægerne. DVS de læger der ikke lader sig købe af fonde der kun vil sende folk ud i ny medicinerede forløb - ( henvisninger til anden aktør ) for at fastholde de her virksomheder i samfundet. Der er ingen etik længere omkring sygdomsramtes vilkår og sygdomsramte skal ikke kunne sammenholdes med arbejdmarkedskrav. EN ARBEJDSEVNE kan ikke udvikles. Dette er det værste gang pladder man længe har hørt og læst - HVAD er det den syge skal INDLÆRE - på et arbejdsmarkede? At det er forkert at være syg? At man for enhver pris skal præstere og yde - trods et kendt helbredsbillede? HVorfor er syge henholdt under arbejdsmarkedets regler og krav når de burde være henholdt til HELBREDELSE eller FRED og hvor andre ledige kunne få de stillinger der bruges som praktikpladser? DETTE er menneskehandel af værste skuffe.

  • 24.02.18 Diana Møller
    De besatte stillinger i forhold til emnet er til nu debat!

    Emnet er de sygdomsramtes udstilling og manglende afslutninger og deraf manglende handlinger på et helvedes forløb at syge er igennem som smerteramte og fysisk og psykisk blokeret. MEN MEN MEN ALLE ved at vores love er lavet udfra puljer der er tildelt de her områder - dvs " kvoter" og udra den her begrænsende middelfordeling er der ingen vilje til at få afsluttet en borgers mareridt over flere år. MAn kan i den grad undre sig over hvem der udvælger personer - til de her stillinger - hvad er det for kompetencer de her personer skal have og hvorfor er disse personerss holdninger af afgørende - de eri et jobde er betalt for at besidde og derfor SKAL de have de her holdninger. HVAD er det for personer der har den her slags indstillinger og hvorfor er det at de ikke fraviger på et eneste punkt. Der bør også sættes fokus på DA og DI som i den grad har medvirket til Dovne Robert parolen og påstået mangel på arbejdstagere samt kvalifikationer - Der er en sammenhæng i de her besatte stillinger - ligesom at de ministerielle poster er besat af ærlige personligheder med rent ud sagt kontroversielle og bekymrende holdninger til det syge menneske. Vores system er ødelagt og personer med holdninger som det vi kan læse i artiklen er med til at spolere enhver logik og enhver forandringsmulighed for et bedre system eller direkte at fjerne systemet helt. Borgerne skal naturligvis ikke finde sig i den her udvikling og den her betalte " institution"´asociale holdninger - Borgerne skal ikke dikteres et system som kan være til yderligere fare for deres i forvejen sarte helbred og folk skal have FP nu - eller fleksjob hvis de vil arbejde. Loven skal væk og der skal IKKE være barrierer i form af puljer - begrænsende midler i forhold til sygdomsramte. Personer der er ansat i de her stillinger i de her indflydelsesrige poster - kan kun være ansat netop fordi de er underlagt overordnede " regler" som vi ikke præsenteres for her. MEn der da logik i dette - du skal yde varen i de her jobs - om du så skal være umenneskelig så skal de her ansatte personer fastholde deres såkaldte arbejdsmarkeds-syn og menneske syn. Hvem har ansat dem?

  • 24.02.18 Karl Nørgaard
    Kommunal kassetænkning koster skatteyderne milliarder og gør syge mere syge

    Socialchefer er ikke andet end kassetænkere. De har vendt kikkerten om og fokusere udelukkende på refusionskroner og bloktilskud. Samlet set koster det samfundet milliarder af skattekroner. Det har fuldstændig ødelagt det velfærdssamfund, alt for mange lønmodtagere stadig tror vi har. I stedet for at hjælpe, bruges tiden og skattekronerne nu på at gøre syge mere syge og det i en grad så nedslidte, kronisk syge og handicappede drives til selvmord.

  • 24.02.18 Kim Andersen Hvidovre
    socialkrise

    de eneste, som har gavn af den førtids/fleksjob reformen.er kommunerne som får 67000 får at fastholde folk på kontanthjælp og så alle de anden aktører som har snablen godt og grundigt nede i systemets kasse.Syge er blevet en handelsvare og deres retssikkerhed er ikke eksisterende.Domstolene rører helst ikke ved de sager.Nu har man så vetaget at det skal være "realistisk"at arbejdsevnen kan udvikles gennem et ressourceforløb.Skulle det stille borgeren bedre?Hvornår er noget realistisk og hvornår kan det ikke udelukkes,at det kan udelukkes på sigt(snakker vi her om en menneskealder eller?)at arbejdsevnen kan udvikles.Ville det ikke være humant hvis at man tog hensyn til de læge/speciallæge erklæringer som det har kostet kassen at få udstedt, samt de veldokumenterede arbejdsprøvninger som jo heller ikke har været gratis,når man skulle træffe beslutning om fp/fleksjob?Hvorfor er det at økonomiministeren ikke vil fremlægge de tal for, hvor meget det koster at holde det cirkus kørende,er det fordi at det ville gå op for den almindelige dansker,at de kloge hoveder inde på borgen bare smider omkring sig med vores skattekroner?I Københavns kommune har en ar direktørerne for beskæftigelses/integration lavet en ulovlig aftale med et firma,om t levere ulovlig lægeundersøgelse på et jobcenter?Hvad sker der så med denne lovovertræder?Ja foreløbig er han tadig fredet på sit arbejde,men lur mig om ikke han får et par millioner med i hånden,hvis at han skulle blive afskediget.I andre kommuner,har man også forsøgt sig med at,syge skulle møde op hos en sygeplejerske på kommunen, for at kunne melde sig syg.I Vordinborg kommune godtger man ikke en sygemelding fra borgeren,hvis at den har forbindelse til ens sygdom,kun hvis det er noget andet end den kroniske/psykiatriske dignose som vedkommende har,kan det godtages som at man er syg?Og man kunne blive ved og ved med at komme med eksempler på,hvordan syge borgere bliver mishandlet i systemet

  • 24.02.18 Sille Strand
    Det kan også ramme jer!

    Konsulenter, akademikere, kommunikationsrådgiverne!

    Ved I at det lige om lidt kan være jer selv og jeres familie, der sidder i saksen? Det kræver kun fem måneders sygemelding. En trafikulykke, stress, eller en sygdom som måske er svær at udrede. Så stopper sygedagpengene, og du er henvist til kontanthjælp. Som du ikke kan få, hvis du er gift, eller ejer mere end 10.000 kr. Alt skal sælges (inkl din pensionsopsparing) og spises op, i det tempo kommunen kræver, dvs på kontanthjælpsniveau. Hvis du har en privat løn- eller pensionsforsikring, er den måske afhængig af at du kan få sygedagpenge eller offentlig pension. Hvad du ikke kan få. Under alle omstændigheder bliver den modregnet. Du får INTET fra den såkaldte velfærdsstat. Den sociale sikring, du troede du havde opsparet gennem din topskat, eksisterer ikke længere efter de senere års reformer. Det sørgeligste er, at du lige nu, når du læser dette, tror at jeg overdriver, og at det aldrig rammer dig...

  • 24.02.18 Linda R
    Syge borgere er blevet en industri

    Efter reformen pr 1/1-3 er det i mange kommuner borgernes oplevelse, at syge borgere er ikke længere en opgave, man går ind i for at hjælpe borgeren på bedst mulige og hurtigste vis, det er blevet en industri, hvor “hjælpen” afhænger af budgetter og regneark. Der budgetteres i at bevilge maks så og så mange fleksjob og FP, og KH(kontanthjælp) og RF (ressourceforløb) er blevet en mulighed for kommunerne, hvor syge borgere fastholdes, ofte i meningsløse forløb hvor det samme afprøves igen og igen. Dette er økonomisk smart for kommunerne, for de får 67.000kr ind på kontoen, når borgere fastholdes i årevis på den lave indtægt på KH-niveau.
    Det er ikke en hjælp for syge borgere at blive fastholdt i et umyndiggørende system, hvor man i hver eneste henvendelse fra kommunen varsles om bål og brand, hvis ikke man gør sådan og sådan. Der oplyses kun om konsekvensermuligheder fra kommunens side, aldrig om borgerens muligheder og rettigheder.
    Kun I få kommuner lægges der vægt på det positive samarbejde og muligheder, således at borgeren hurtigst muligt kommer gennem afklarende forløb.
    De fleste medarbejdere, der arbejder med syge borgere, synes lige som borgerne, at det er frustrerende, at man ikke kan/må hjælpe borgeren igennem på bedst mulig vis - medarbejderne har efterhånden kun få muligheder for at påvirke et sagsforløb i positiv retning for borgeren, resten styres af deres overordnede og de regneark, der er udarbejdet af økonomer.
    På både det sociale område og beskæftigelsesområdet, områder der skal hjælpe syge og handicappede, defineres hjælp til borgeren ikke længere ud fra borgerens bedste, men udelukkende ud fra der bedst kan betale sig økonomisk for kommunen i form af refusioner og sparede kroner og ører ved at give afslag på søgt hjælp.
    Sørgeligt !!

  • 24.02.18 Tina
    Førtidspension.

    Har aldrig tænkt at jeg var glad for at jeg i 2008 fik sclrose og blev sygmelt fra job og derefter ,uden Jeg blev spurgt,ca 2 mdr havde jeg min førtidspension..men som alt er blevet i dag. Er jeg meget taknemmelig for at det hele gik som det skulle.. hvotrist at dk er blevet så knop umuligt at være menneske og borger i....ingen vælger sygdom men nogen vælger love og regler... endda helt unden omtanke...

  • 23.02.18 Lone bording
    Skattekroner bruges på falske diagnoser og endeløse udredninger

    Det er en god forretning at fastholde syge i endeløse aktiverings og udredningsforlæb - uproduktive borgere tvinges til at investere deres pensioner i private virksomheder der får mængderabat på falske diagnoser og udredninger uden ende

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også