Socialchefer til social modstandsbevægelse: Vi tager ansvar

Vi sætter ikke besparelser over hensynet til syge borgere. Vi følger, fortolker og støtter op om intentionerne i beskæftigelseslovgivningen, der siden 2012 har haft fokus på borgerens ressourcer og på, at færre skal være på passiv forsørgelse.

23 borgere fra en række ’modstandsbevægelser’, som de selv benævner sig, retter i et indlæg på DenOffentlige.dk en skarp og meget personlig kritik mod FSD’s formand Helle Linnet og hendes ”menneskesyn, der ikke levnede rum til megen empati og medmenneskelig forståelse for landets syge borgere – et menneskesyn, der synes gennemsyret af, at det er systemet over mennesket.”

FSD Socialchefer i Danmark

FSD Socialchefer i Danmark er udgivere på DenOffentlige, hvor de deler viden og erfaringer. 
 

Kritikken tager afsæt i en høring på Christiansborg i slutningen af januar om fleksjob- og førtidspensionsreformen, hvor Helle Linnet deltog. Kritikerne vil gerne vide, hvorvidt der er enighed blandt socialcheferne om, at ”dette menneskesyn skal være grundlaget for den gængse forvaltningspraksis ude i kommunernes arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesafdelinger?”.

Det er vigtigt for os at understrege, at vi på det kraftigste tager afstand fra kritikernes måde at beklikke formandens menneskesyn på, som vi finder både helt urimeligt personlig og utilstedelig.

Alle skal have mulighed for at bidrage

Substansen i det her handler i vores optik på ingen måde om individuelle menneskesyn, men om værdierne og intentioner i den gældende beskæftigelsespolitik. I mange år har kernebudskabet og formålet været at fokusere på den store værdi, der ligger i, at alle mennesker skal have en mulighed for at bidrage til samfundet, fordi det giver mening, fælleskab og værdighed.

Denne linje blev fastholdt og udbygget, da et bredt flertal i Folketinget i 2012 vedtog en reform af førtidspension- og fleksjobordningen. Politikerne slog meget klart fast, at formålet var at sikre, at ”de mest udsatte borgere får en helt ny indsats og hjælp til at komme videre i livet”. Rehabiliteringsteam i kommunerne og ressourceforløb målrettet den enkelte borger bliver kernen i den nye indsats”, lød meldingen. Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sagde desuden:

”Frem for at dokumentere, hvor dårlig den enkelte er, så er formålet med de nye ressourceforløb det modsatte: At fokusere på, hvilke ressourcer det enkelte menneske har. Målet med hele reformen er, at mange flere får hjælp til at få et aktivt liv i stedet for at måtte leve af en passiv pension.”

Indsatserne skal give mening

Ressourceforløbene skulle erstatte førtidspension for personer under 40 år – med mindre det var åbenlyst, at den enkelte borger ikke kunne komme til at arbejde igen. Derudover var tanken fleksjobordningen, at den skulle ”målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover reelt kan få glæde af ordningen.”

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Og det er vores erfaring, at det faktisk har gjort en væsentlig forskel for mange borgere at bevare eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det gælder også borgere, som til at begynde med har haft svært ved at se formålet f.eks. med et ressourceforløb, fordi sygdom i sig selv kræver en tilpasning og omstilling.

Betyder det så, at ethvert ressourceforløb skal sigte mod at undgå en førtidspension? Nej. Der er et udbredt fokus på, at en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb er, at der kan peges på indsatser, som borgeren realistisk set kan forventes at drage nytte af og udvikle sin arbejdsevne ud fra. Det, mener vi, er relevante faglige forventninger at stille til kommunerne. Ligesom vi mener, at det er vigtigt, at der opstilles konkrete og realiserbare beskæftigelsesmål for den enkelte – også selvom job eller uddannelse ligger langt ude i fremtiden.

Reformen har gjort en forskel

Når det er sagt, kan vi konstatere, at førtidspensionsreformen har betydet:

  • At flere har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet.
    At ikke mindst mikro-fleksjob og den forudgående virksomhedspraktik på selv få timer har medført, at en relativ stor gruppe efterfølgende har øget det antal timer, de arbejder.
  • At vi er blevet langt bedre til at se den hele person. Vi arbejder helhedsorienteret om at løse den enkeltes problemer ved at inddrage fx misbrugsbehandling, træning, sundhed, psykiatri eller andre områder, hvor det giver mening for at støtte og hjælpe.
  • At ressourceforløb har givet ro og fred, ikke mindst hos den unge gruppe med psykiske lidelser, til at få behandlingen til at virke.
  • At vi i mange kommuner arbejder med dialogen med borgerne, så at de oplever at de bliver medinddraget i deres forløb.
  • At vi er blevet bedre og hurtigere til at afklare de unge der aldrig vurderes at komme i beskæftigelse, så de ved deres 18 års fødselsdag har en varig forsørgelse.

Derfor arbejder vi for at fastholde reformens mål om, at alle, som kan, skal have mulighed for at bidrage og forsørge sig selv – fremfor at være ’parkeret’ på passiv forsørgelse. Fordi vi som nævnt mener, at det at deltage og bidrage til samfundet giver fællesskab, værdighed og mening. 

Vi ønsker klare retningslinjer

Vi håber, at der med den kommende evaluering af førtids- og fleksjobreformen bliver helt klare retningslinjer for, hvordan vi i kommunerne kan vurdere, hvorvidt en borger ikke kan forventes at få tilknytning til arbejdsmarkedet, fx på grund af et svækket helbred, og derfor skal tilkendes en førtidspension.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Og vi skal stadig være meget opmærksomme på, at borgerne er velinformerede om, hvad de forskellige forløb betyder for deres fremtidige forsørgelse. Vi forstår godt den bekymring, usikkerhed om økonomi og fremtid kan skabe hos den enkelte. Derfor ønsker vi også i samarbejde med borgeren at planlægge meningsfulde ressourceforløb, som ender med en afklaring, der enten betyder førtidspension eller beskæftigelse i en grad, der matcher den enkeltes ressourcer.

Kan hvile sig hvis de har brug for det

Hvad angår det, som benævnes ’sengepraktikker’, er det ikke en praksis eller tankegang, vi gør brug af. Vi ruller ikke syge borgere ind i senge for at ’tvinge’ dem til at vise, hvor længe de formår at opholde sig på en arbejdsplads. Men vi har praktikforløb, hvor borgere, som har brug for det, har mulighed for at hvile sig i løbet af dagen. Det opfatter vi ikke som et umenneskeligt eller nedværdigende tilbud, tværtimod.

Opfattelsen af, om vi sætter besparelser og økonomi over hensynet til det enkelte menneske, vil formentlig altid være genstand for uenighed og fortolkning. Vi er af den overbevisning, at vi følger intentionerne i lovgivningen og forfølger målet om, at alle skal bidrage med, hvad de kan – uafhængigt af, om der er penge eller ej i kommunekassen.

I vores optik opleves det som meningsfuldt, at vi i en tid med massiv efterspørgsel efter arbejdskraft gør, hvad vi kan, for at hjælpe borgere med særlig behov fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse gennem uddannelse eller andre indsatser, som forbereder dem til at kunne bidrage på arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt.

Det ansvar tager vi.

Emneord: 280318, 260218, Socialcheferne, Foreningen af Socialchefer, Helle Linnet, Førtidspensionsreformen, Sengepraktik, Socialkrise, Socialkrisen, Socialdebat 2018
FSD Socialchefer i Danmark på DenOffentlige.dk Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark blev etableret i 1913 under navnet ”Foreningen af Forsørgelsesinspektører og kommunale Afdelingschefer ved Forsørgelse...
Aktivitet: Artikler: 49 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.03.18 Jens
    Sludder og vrøvl

    Et system uden empati. Et system hvor alle skal arbejde. Et system hvor de såkaldte anden-aktøre tjener styrtende med penge. Et system hvor man bliver sagsbehandlet af en bager-jomfru med et 6-uger kursus. Et system hvor ingen med den mindste sociale retfærdighed orker at arbejde. Og det kalder i et velfungerende system. Er der ikke snart nogen der kan se der er noget helt galt?

  • 02.03.18 Lone Bording
    Lyt nu til lægerne!!!!!

    Vi vil også appellere til, at sagsbehandlingen ikke trækker ud i disse sager. Det er desværre et stort problem, at mange af disse udsatte borgere mødes af et skiftende antal sagsbehandlere og i lange perioder efterlades uden udsigt til en afklaring af deres livssituation, hvilket i sidste ende kan gå ud over helbredet.

    Vi vil også helt generelt appellere til, at regering og kommuner erkender, at man ikke kan sagsbehandle sig ud af, at sygdom kan ramme hårdt og slå mennesker ud af kurs. Når det sker, har de brug for omsorg og respekt, ikke udsigtsløse og ydmygende arbejdsprøvninger. De er patienter, og derfor bør lægens ord vægte tungt.

  • 02.03.18 Lone Bording
    Lyt til lægerne

    Det er en socialfaglig kompetence – ikke en lægelig – at tage stilling til, om en person skal tilkendes førtidspension. Det anfægter vi ikke. Men vi vil appellere til, at det faktisk tillægges vægt, når en læge efter grundig undersøgelse må konkludere, at en patient er for syg til at arbejde. Det gælder ikke mindst den praktiserende læges beskrivelse af patientens funktionsniveau i lægeerklæringen. Han eller hun vil ofte have kendt patienten igennem mange år og vil derfor tidligt i et forløb kunne konstatere, om patienten vil være i stand til at gennemføre en arbejdsprøvning, eller om det simpelthen gør mere skade end gavn.

  • 02.03.18 Lone Bording
    Lyt til lægerne

    Vi vil også helt generelt appellere til, at regering og kommuner erkender, at man ikke kan sagsbehandle sig ud af, at sygdom kan ramme hårdt og slå mennesker ud af kurs.

    Det helt afgørende er naturligvis, at ministeriet i de nye regler sikrer, at kommunerne lytter til lægerne. At de sikrer den nødvendige respekt for, at mennesker, som er syge, ikke skal trækkes gennem forløb, hvor det er åbenlyst, at de er forpinte og ikke kan varetage et arbejde.

  • 02.03.18 Lone Bording
    Lyt til lægerne

    I nogle tilfælde er det en enkelt sygdom eller skade, som invaliderer patienten, men som bagatelliseres. I andre er der tale om, at sagsbehandlerne i kommunerne ikke har blik for, at en patient med mange mindre psykiatriske og psykosociale problemer samlet set kan have en så nedsat funktionsevne, at det ikke giver mening at sende vedkommende i arbejdsprøvning.

  • 02.03.18 Lone Bording
    Lyt til lægerne - de har fået nok af Socialchefernes klapjagt på syge og handicappede

    Af Formand for Lægeforeningens Attestudvalg Tue Flindt Müller
    Giver det mening at sende en kvinde, som knap kan stå ud af sengen, i arbejdsprøvning? Eller tvinge en mand med ødelagt nakke og skulder ud til krævende fysisk arbejde på en virksomhed?

    Desværre ser vi som læger flere og flere ulykkelige sager, hvor mennesker, som ofte har svært ved at klare dagligdagens mest basale gøremål, presses ud i uværdige forløb, som ingen mening giver. Hverken for kommunen eller for patienten.

    Fælles for mange af disse sager er, at kommunerne vælger at se bort fra lægers vurderinger af, om patienten kan gennemføre en arbejdsprøvning. I nogle tilfælde er der tale om vurderinger fra flere læger. Alligevel støder vi igen og igen på sager, hvor patienter er blevet sendt i udsigtsløse jobafklaringsforløb, selv om det i lægeerklæringer er dokumenteret, at det ud fra et lægefagligt synspunkt ville være formålsløst eller ligefrem skadeligt at sende disse mennesker i arbejdsprøvning.

  • 01.03.18 Marianne Madsen
    Systemet

    Hvor er systemet for os, der er stalket? Du kan få empati og møde forståelse fra sagsbehandleren, som kan se du er i klemme i systemet. Lige til det punkt, hvor systemet begynder at stalke dig. Jeg har været udsat for “al capone” metoden fra SKAT pga. En tidligere Kæreste og det seneste var facebook oplysninger. Det er underligt, at systemet sender distrikts psykiatrien på besøg for, at tjekke mit velbefindende på baggrund af stalking fra en læge. Og da de finder ud af, at hun faktisk er okay og ved at komme videre med sit liv. Så begynder kommunen at bruge facebook oplysninger til at få mig ud af kommunen. I dag er jeg så raskmeldt for at bevare min mentale sundhed, men sendt til psykiatriker af praktiserende læge for at få bearbejdet mine traumaer efter mødet med jobcenter og sygemeldelse. Egentlig burde jeg have et misbrug af en eller anden slags iflg. Psykiatrikeren efter behandlingen i systemet som stalket uden politianmeldelse. Han forundres stadig over hvordan jeg er kommet igennem den tid af jobcenter kaos fra Randers og Assens kommune 2014 til 2015 uden mental nedsmeltning. I dag har jeg heldigvis ro fra min stalker og kæmper for at få arbejde igen.
    Nogle tænker jeg så, at de socialchefer glemmer et vigtigt element. De mennesker, som bliver afvist af systemet nogle gange er de mennesker, som skal træde til, når der kaldes trauma i sundhedssystemet. Så det godt, at vi alle er profesionelle og holder os til regler, love og retningslinjer til punkt og prikke.

  • 28.02.18 Liselotte Skjødt Gulmark
    Magtesløs i systemet....

    Har de pågældende socialchefer set "Magtesløs i systemet"?

    Har de det, så vil jeg vove den påstand, at de ikke med god samvittighed kan påkalde sig social ansvarlighed - eller bare ansvarlighed i deres "arbejde".....

    Har de ikke det - så burde de påtvinges til at se udsendelserne!

  • 27.02.18 Mette Bækgaard
    Det vil være rart at se fakta, ikke alle jeres spin...

    Arbejdsskade maj 2015

    Jeg blev sygemeldt 5.10-2015.

    Jeg havde forsøgt at køre sæsonen færdig med dette specielle set-up, men det lykkedes mig ikke.

    Jeg blev sendt til ny fysioterapeut, hvilket gav mig 6 ugers invaliderende smerter, hvor jeg end ikke kunne trække vejret ubesværet.

    Jeg blev ligeledes sendt til psykolog, hvilket passede mig fint, da jeg pga. min skade nu også havde fået angst.

    Begge kommunens 2. aktør

    Så blev jeg raskmeldt af kommunen, trods indsigelser fra både mig, min egen læge og en midtvejsstatus fra den fys, de havde sendt mig til.

    Inden indsigelsesfristen udløb modtog jeg afgørelsen i e-boks. Jeg var raskmeldt 30. april 2016.

    Min advokat klagede!

    Ergoterapeuten (fra kommunens visitation), der havde haft fast gang i mit hjem i 2-3 mdr skrev, at jeg MAX kunne fungere 30-45 min. dagligt, før smertebilledet bliver for markant.

    Kommunen fastholdt min raskmelding , og jeg tabte endda i ankestyrelsen.

    Siden har jeg været på kontanthjælp. Det er nemlig ligemeget om man er medlem af en A-kasse og er dagpengeberettiget, for idet kommunen raskmelder mig, får jeg ikke længere sygedagpenge, og jeg kan ikke få dagpenge, da jeg ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

    Så er der kun kontanthjælpen tilbage.

    Siden er der på sagen modtaget:

    Speciallæge erklæring fra ortopædkirurg – bestilt af arbejdsskade styrelsen (AES)

    Speciallæge erklæring fra reumatolog – bestilt af jobcentret.

    Læ125 egen læge

    Læ265 egen læge

    Læ125 Aalborg smertecenter

    Alle beskriver:..... fastlåsninger, smerter – endda beskrevet som INVALIDERENDE, tilstanden er stationær, behandlingsmulighederne er udtømt. Prognose, ingen, eller jo – forværring forventes når muskulaturen forsvinder.

    Der står

    ”Der kan ikke peges på yderligere behandling”

    ”Funktions evnen er væsentligt og varigt nedsat”

    ”Som situationen er, kan Mette ikke klare et job, selv med skånehensyn”

    ”Al bevægelse, aktiv og PASSIV er smerteforværrende!
    Passiv bevægelse dækker bl.a. over at jeg ikke kan holde til at blive transporteret i en alm bil.

    Jeg bad pænt kommunen som minimum, at indstille mig til rehabiliterings teamet med henblik på ressourceforløb, flexjob eller førtidspension, hvis ikke de ville køre min sag som ÅBENBAR – hvilket jeg jo klart mener alle udtalelser, enslydende skriver.

    4. oktober 2017 godkendte kommunen at indstille mig.

    Jeg fik tid d. 10. januar 2018 – hvilket må siges er en rigtig hurtig tid.

    Jobcentret har skrevet i mine papirer til rehabiliteringsteamet: "Mette Bækgaard er sygemeldt grundet stærke smerter i skulder / nakke / ryg regionen. Af denne årsag kan der ikke iværksættes beskæftigelsesfremmende tilbud. De sidste 19 måneder har været præget af et sygdomsforløb." Disse papirer er skrevet i november 2017, så de omtalte 19 måneder er siden jeg blev raskmeldt af jobcentret???

    Jeg var for rehabiliteringsteamet 10. januar.
    Teamets indstilling var,- hvad jeg kalder ulovlig parkering - nemlig Ressourceforløb. Og endda det hårdeste straf jeg kunne tildeles – 5 års varighed.

    Jeg søgte senere samme dag pension på det foreliggende grundlag.

    Den pensionssag modtog jeg afslag på 9. Feb. Sagen ligger pt i en klagesag.

    Jeg modtog d 12 januar rehabiliterings teamets indstilling skriftlig.

    Der stod som en af de indsatser teamet pegede på – Fysisk aktivitet, ved 2. aktør

    Øh HALLO – jeg bliver smerteforværret af bevægelse???

    Jeg troede ikke man i Danmark måtte idømme TORTUR???

    Jeg sendte promte:

    Klage over indstilling

    Klage over faktuelle fejl og mangler

    Klage over indsats

    Og spørgsmål jeg ønskede besvaret.

    Og jeg sendte en klage over en person, hvis udtalelser jeg fandt afstumpede.

    23 feb var min første af op til 1826 dage på ressourceforløb

    Det er – meget kort fortalt, min historie.

    Så 23 borgere?
    Nej vi er tusindvis herude, alle taget som gidsler i det danske "velfærdssystem". Vi kan end ikke få oplyst hvor længe vi skal straffes...

  • 27.02.18 Pia Mors Laursen
    Vi tager ansvar?

    Hmm i tager ansvar?
    For hvem?
    Kommunekassen eller borgerne?
    Det system i sidder i, er menneskefjendsk. Og jager borgerne rundt i jeres hamsterhjul. Hvorfor. Kun for, at at spare ussel mammon.
    Retssikkerhed er en by i Rusland. Jeres menneskesyn er så grim, at en hvis herre i 1939 ville havde misundt.
    De fleste dansker, bliver chokeret over, at der ikke findes noget sikkerhedsnet. Eller et meget hullet et. Så mit ønske, er at middelklassens slør for deres øjne vil forsvinde. Så de vil kæmpe sammen med de syge borger.

  • 27.02.18 Lone Bording
    Socialcheferne tager ansvar for at berige aktiveringsindustri med adresser på Strandvejen

    Der er formentlig ekstra meget hygge og en god frokost på programmet når Helle Linnet laver en indkøbsaftale nede i Golfklubben - hvad er mere berigende end at kunne blande venskab sunde fritidsaktiviteter og velgørenhed mod syge og handicappede på skatteborgernes regning - uden tvivl mener Socialcheferne at de kun gør gode gerninger - der er ingen dårlig smag i munden når hummerhaler og østers glider hen over ganen - hvir føles det godt at gøre noget for de fattige - og tilbyde en blød sengepraktik og et kreativt kursus i mindfullness- som en indisk yogi kan de syge og fattige trænes i at leve af riskorn og udholde kulde - blive gode eksempler for deres børn - velgørende hattedamer gør kun gode gerninger - hvad syge på kontanthjælp selv mener er så evigt ligegyldigt

  • 27.02.18 Marianne Aagaard
    Min situation

    Sidste nyt om min situation er : Jobcentret har nu bestemt, at jeg skal have en sundhedsmentor tilknyttet (Hvad koster det mon?) For jeg skal med "vold og magt" tilbage på arbejdsmarkedet til fuld selvforsørgelse på trods af udbredt slidgigt i hele kroppen (efter 40 års fysisk hårdt arbejde) har fået meget forhøjet blodtryk (Hvorfor mon?) Er opereret for hudkræft og er på vej til en depression (Hvorfor mon?) Jeg har 3 år til folkepensionen, men kommunen poster gerne penge til 3.de part (Come-Back) .... Ironi, de penge kunne de i stedet bruge på, at give mig den senior-førtidspension, som kunne give mig fred til, at yde de ting herhjemme, som kunne aflaste min kære mand, som hver dag må se på en kone, som er totalt nedbrudt af sygdom og afmagt. Men NEJ ! jeg skal skydes helt i sænk både fysisk og psykisk.

  • 27.02.18 Lotte
    "kernebudskabet og formålet har været at fokusere på den store værdi, der ligger i, at alle mennesker skal have en mulighed for at bidrage til samfundet, fordi det giver mening, fælleskab og værdighed"

    Alle disse fine og højtlønnede socialchefer sidder inde bag deres høje mure, og udtaler sig om en virkelighed, de aldrig selv kommer i nærheden af. "Vi tager ansvar" - siger I. Alle syge dømmes over én kam som folk, der bare IKKE VIL arbejde, men VIL forsørges af det offentlige - i følge jer chef Helle Linnet. Ingen forståelse er der for, hvilke pinsler og rædsler, umyndiggørelse og fattiggørelse, syge mennesker udsættes for i dagens Danmark. Mange syge har forsørget sig selv gennem et langt arbejdsliv, og fortsatte gerne, hvis ikke de var sat skakmat af sygdom. Sygdom er ikke noget, man selv inviterer ind, det er et uønsket og livsødelæggende bekendtskab, man desværre ikke selv er herre eller kvinde over. I sætter økonomien over mennesket med jeres iskolde prioriteringer, og al den New Speak om at medinddrage borgerne både i deres udredningsforløb og det gode i at syge mennesker medinddrages på arbejdsmarkedet. Det giver"mening, fællesskab og værdighed". Har I nogensinde snakket med virkelige, syge mennesker af kød og blod og spurgt dem om, hvordan det er at kæmpe med sygdom og så blive udsat for årelange, udsigtsløse, pinefulde udredningsforløb, for at finde et kvarter eller 20 min.'s arbejdsevne, til et arbejdsmarked, der absolut ikke er interesseret i at ansætte mennesker, der kan så lidt? Hvor er "meningen, fællesskabet og værdigheden" i det? For hvis skyld er det, at syge mennesker udsættes for det her? I hvert fald ikke de syges. Mon ikke det her udelukkende handler om at spare og økonomistyre i jeres kommuner? I håndhæver "værdierne i det nuværende beskæftigelsessystem", uden at skele til, at syge mennesker bliver sygere, fattigere, nogle begår selvmord som følge af loven og syge mennesker dør under ressourceforløb. Så meget for socialchefernes "medmenneskelighed".

    Kritik af de ledere, som går forrest i denne umenneskelige lov - er helt berettiget og tilstedeligt!

  • 27.02.18 Berit Anita Andersen
    Jensens formel og de sociale bevægelser

    Kære FDS, jeg har med stor interesse læst jeres svar til vores åbne brev om de forhold, der ikke virker efter hensigten i den efterhånden mere end 5 år gamle reform. Naturligvis skal der tages højde for, at en så omfattende reform kræver tid og ressourcer at implementere, men så læser jeg, at succesen måles udfra et gennemsnit af de forløb, der har været igangsat. Det kan godt bekymre mig, og jeg skal forklare hvorfor; der var engang en mand, der hed Jensen. Jensen var matematiker og det var ham, der fandt ud af, at et gennemsnit altid ville vise et forkert resultat af virkeligheden.Et gennemsnit, sagde han, var alle de, der gik midt på vejen, det var de fleste, og ville derfor aldrig tage højde for, alle de, der enten gik ude i højre eller venstre side af vejen - ekstremerne eller de problematiske. Et gennemsnit ville derfor heller aldrig vise hvori det problematiske befandt sig, og ville aldrig vise - og det er nok det vigtigste, han fandt ud af, de løsninger, der var påkrævet. Derfor kunne et gennemsnit i virkeligheden ikke bruges til særligt meget andet end at vise, den del, der virker, mens et gennemsnit mørklagde og lukkede de områder ude, hvor det ikke virkede. De sociale bevægelser i Danmark er mennesker fra de mørklagte, problematiske områder - der hvor reformen ikke virker efter hensigten, og i skrivende stund tæller vi mere end 50.000. Det er 50.000 borgere, der på en eller anden måde ikke har mulighed for at gå midt på vejen, som ikke har nogen glæde eller nytte af reformen og for hvem, det efterhånden er krænkende at blive ved med at insistere på, at der også er en plads til dem, indenfor gennemsnittet. Jeg håber så inderligt, at FDS vil ryste det gennemsnitlige af sig, og som Jensen begynde at interessere sig for ekstremerne. Det er i den interesse, man finder løsninger på problemer, og er det i virkeligheden ikke det, som vi efter 5 år med reformen er klar til. Kh. Cand.phil. Berit Anita Andersen

  • 26.02.18 Anette
    Langt fra virkeligheden

    De intentioner der fremhæves i denne tekst er noget vrøvl og langt fra syge menneskers virkelighed.
    Alle havde i forvejen mulighed for at bidrage fx som førtidspensionist i et skånejob.
    Det blir for søgt at fremhæve ressourcer som et flot CV mv når folk enten er blevet alvorligt syge eller ikke kan arbejde længere pga alvorlig ulykke.
    Ministre har også præciseret, folk skal have ret til et fritidsliv.
    De skal ikke presses til få timers arbejde, for så at ligge i sengen flere dage efterfølgende. En indikator må da også være, at hvis man ikke kan arbejde uden at skulle holde liggende pause, er man nok som udgangspunkt for syg.
    Hvilke virksomheder vil i øvrigt ansætte en i flexjob i fx 1-2 t ugentlig?
    Deres arbejde med at fx administrerer og ud etale løn mv! Skal jo ikke overgå den ansattes erhvervsevne.
    Så kan det jo ikke betale sig.
    Hvem skal vurderer, om indsatserne giver mening?
    Gør det en forskel i erhvervsevnen at sende en hjerneskadet til afspændingspædagog?
    Gør det en forskel at en kronisk syg med lavt immunforsvar og kroniske smerter skal mødes med en mentor?
    Osv osv.
    Alt afhænger af øjnene der ser. Statiker kan laves så de giver det billede man gerne vil give.
    Imens er folk blevet hjemløse, og droppet ud af forløb, fordi de blir mere syge af det.
    Sagsbehandler rådgiver folk i enten at leve af deres tabte arbejdsevne udbetaling fremfor at komme i flexjob m årelang afklaring eller vejleder folk i at leve af ægtefællens løn.
    Det burde ikke ske. Men det gør det.

    Økonomisk koster disse forløb langt mere end at få afklaret borgerne hurtigere. Spørgsmålet er, hvad der får kommunerne til de årelange og absurde forløb. Negligering af lægepapirer osv,

    Det eneste vi kan blive enige om er, at loven bør præciseres. Når fornuft og logik ikke rækker. Så må lovgivningen gå ind og præcisere.

    Vh an socialrådgiver, der både har set problemerne fra den ene og den anden side af skrivebordet.

  • 26.02.18 Joel Wedell
    Vi tager Ansvar

    Vi tager ansvar påstår i og går i forsvarfor jeres formand Helle Linnet.
    Hvem tager i ansvar for? De minimum 65 der er døde under resurseforløb og det store antal mennesker der er havnet i psykiatrien ?
    Jeres svar er i bedste fald urigtig men grundet reglerne fravælger jeg at bruge stærkere ord.
    Folk der har fået kræftdingoser og ligende alvorlige diagnoser er blevet jaget rundt i systemet, selv folk der havde få år tilbage før de skulle på folkepension.
    At i har mandsmod til at stå op på arbejdet hver dag og udføre jeres forehavender er ufattelig og i har som profession flyttet moral, empati og normal adfærd i forhold til hvordan man behandler syge mennesker.
    Alle ved hvordan og med hvilke hensigter loven blev til, men også hvordan I har været den siddende regerings villige redskab til forsøge at spare penge på en yderst usmagelig måde.

  • 26.02.18 Rebecca Toft
    Deling

    Delt til mine 119 Facebook- venner ;)

  • 26.02.18 Bettina Bundgaard
    3%

    Nåh ja, vi skal huske at fejre succeserne. 3% er kommet i ordinært job efter ressourceforløb. Er det Jeanette der serverer cava'en?

  • 26.02.18 Bettina Bundgaard
    Socialchefens martyrium

    Kritikken af Helle Linnet og hendes menneskesyn er gået hendes undersåtter for nær. Den stakkels dame udfører og udtrykker bare, som hendes foreningmedlemmer, hvad der var intentionen med reformen. Og de loyale, liberale partisoldater klapper hælene i og bakker op om umenneskeligheden. Tak for svaret. Nu ved vi hvor I står.

  • 26.02.18 Jeanette Gjøg
    Alt for åndet...

    Socialchefer er ansat til at administrerer og servicere en kommunes borgere...de samme borgere som betaler deres løn. Ingen beder om noget urimeligt bare det de har brug for og er berettiget til. Socialchefer pas jeres arbejde, så I berettiger jer selv eller find et andet job. I er ikke folkevalgte og er ikke blevet givet den magt I har taget i denne her sag. De politikere borgere har valgt er jeres chefer. I politisk dovne kommuner har I haft frit spil og det har I udnyttet til bevidst at skade andre mennesker. Hvordan har I det med det? Som jeg forstår det sparer I ikke kommerne for en dyt, men finder i stedet opfindsomme måder at flytte penge fra borgerne til administration. Hvori består det geniale, der skulle berettige jeres høje lønninger?

  • 26.02.18 Kirsten Viki
    Hvem tager ansvar

    Det er tydeligt at ledere ikke har kendskab til alvorligt syge der tvinges i sengepraktik, uden at det vil udvikle deres liv og når det er tydeligt at der ikke kan udvikles arbejdsevne, tværtimod, også ifølge deres lægelige omfattende dokumenter.

    Ej heller kendskab til hvor mange syge der er på kontanthjælp i årevis uden afklaring til hverken fleksjob eller førtidspension.

    Hele arbejderklassen betaler deres skat, samme sats som altid, men de er ikke længere sikret en anstændig behandling og en ydelse de kan leve et lille liv på, hvis de bliver alvorligt syge eller kommer ud for en ulykke.

    Ledere sætter kommuners økonomi over deres borgeres ve og vel.

    Kritik af ledere er helt på sin plads

  • 26.02.18 Tina Nielsen
    Skånejobs

    Det er muligt for folk på førtidspension at tage skånejobs og derved bevare en tilknytning til det arbejdsmarked, som åbenbart er det mest saliggørende i et menneskes liv.

    Hvorfor benytter I Socialchefer ikke den mulighed langt oftere?

    Hvorfor er revalidering ikke mere brugt end tilfældet?
    Det er en af de mest virksomme måde at få folk tilbage på arbejdsmarkedet.

    Det er stadig en mulighed i henhold til loven.

    Og sengepraktikker. Det er ikke at tage ansvar. Det er at optræde umenneskeligt hvis der er tale om tvang under økonomiske trusler.
    Trusler og tvang rimer ikke på at 'give mulighed'.
    Det er spin og newspeak.

  • 26.02.18 Tina Nielsen
    Et utilstedeligt angreb på kontantjælpsmodtagere

    Det var hvad jeg hørte komme ud af Helle Linnets mund, gentagent, på høringen om kontanthjælpsreformen, da hun talte om folk i sofaen og børn der fik dovenskab med som en grundværdi hjemmefra den kontanthjælsmodtagende forælder.

    Det er over 70% af kontanthjælpsmodtagerne der ikke vurderes jobparate, men som har andre udfordringer end arbejdsløshed.
    Jeg tvivler på at dovenskab af en sagsbehandler vurderes som en udfordring der betyder at en borger ikke er jobparat, så at fokusere på de dovne kontanthjælpsmodtagere, dét siger faktisk en del om menneskesynet hos Socialchefernes formand. Og forsvaret af hende. Tjah, det er vel loyalitet med det menneskesyn hun lagde for dagen med sine nedrige insinuationer om at folk på kontanthjælp bare er dovne.

    Og ja, I loyale socialcefer, det er i dén grad lykkedes jer at følge intentionen om færre på offentlig forsørgelse.
    De fleste fordi de helt er blevet frataget forsørgelsen.

    Men ja, det er også lykkedes jer at køre folk rundt i manegen i årelange udsigtsløse (og dyre) ressourceforløb.

    Men aktiviteter får I jo refunderet, så det koster ikke på samme måde, som når der skal tilkendes en pension, i stedet for en kontanthjælp.

    Hvis I kan få en eneste politiker bag forliget til at indrømme at kronisk, såvel som terminalt, syge med varigt tab af arbejdsevne skulle holdes på kontanthjælp i årevis, så kan I tillade jer at sige I har holdt jer til lovens intention.
    Men det indrømmer de næppe, selvom loven - hvad angår at holde kommunerne skadesfri - er så løst formuleret, at man godt kan fristes til at intentionen var at udsætte uarbejdsdygtige borgere for systemisk vold.

  • 26.02.18 Catharina Holm
    Vi tager ansvar...Nej det gør I ikke

    Bare en lille vinkel afslører, at forsvarsdkriften ikke har bund i virkeligheden.
    Svar på nogle få spørgsmål sætter jeres måde at "tage ansvar i relief.
    Bare besvær spørgsmålet om hvor mange i ressourceforløb som er afgået med døden? 22 måneder siden var det mindst 65. Enkel ektrapolering mere end antyder, at omkring 100 borgere er døde under ressourceforløb. Hvorfor fik disse mennesker ikke en værdig død i fred?
    Hvor mange er kommet i ordinært arbejde på normale vilkår efter ressourceforløb? Seneste offentliggjorte opgørelse viste at der var flere dødsofre end borgere som kom i ordinært arbejde.
    Hvor mange er forsvundet fra ressourceforløb til situationen "ingen kendt forsørgelse "? Er vi oppe på 600 nu?
    Angivelig drejer det sig om skrøbelige mennesker som ikke kan klare af jeresressourceforløb.
    Hvor er disse mennesker?
    Og til sidst: et grusomt mørketal.. alle de mange selvmord.
    De utallige beretninger som forpinte og svigtede borgere fortæller viser med al ønskelig tydelighed at i ikke tager ansvar.
    Stop hykleriet. Indrøm at jeres formand udviste en utilstedelig arrogance og et menneskesyn ingen anstændig person kan billige.

  • 26.02.18 Jane Pihlmann
    "At tage ansvar" defineres på baggrund af ideologisk tilgang

    Overskriften på dette blogindlæg fra FSD. "Vi tager ansvar" kan fortolkes i en uendelighed - alt efter, hvilken ideologisk synsvinkel, man indtager.

    FSD's ideologiske synsvinkel i dette blogindlæg er nærmest bøjet i neon.

    Som, jeg opfatter det, så mener FSD, at de tager ansvar, fordi de udmønter fleksjob- og førtidspensionsreformen på den måde, som er de reformansvarlige partiers intentioner med den.

    Det er her kæden hopper af hos mig, fordi flere på hinanden følgende beskæftigelsesministre har mange gange været ude i både skrevne og levende medier og løftet den moralske pegefinger over for visse kommuners udmøntning af reformen.

    De har sendt det ene orienterings- og vejledningsbrev efter det andet for netop at gøre kommunerne opmærksom på, at de ikke udmønter reformen i overensstemmelse med intentionerne bag.

    Det er samme erfaring 1000 vis af varigt syge og handicappede oplever ude i kommunerne, men som det er helt tydeligt, at FDS ikke inddrager i deres voldsomme nedværdigende kritik af 14 sociale modstandsbevægelsers Åbne brev, som DenOffentlige bragte for nylig.

    FDS argumenterer i blogindlægget med det der evindelige News Speaks om, at ingen skal parkeres på passiv førtidspensionsforsørgelse, men at alle skal have mulighed for at bidrage til arbejdsmarkedet og være en del af det - uanset om man er i stand til det eller ej.

    For jeg ved ikke hvilken gang, vil jeg gøre opmærksom på, at man ikke nødvendigvis parkeres på passiv forsørgelse som førtidspension, da en del af aktiv beskæftigelsesindsats er, at man kan blive ansat i et skånejob.

    Men de færreste kommuner vejleder borgerne om skånejobmuligheden som førtidspensionist.

    Liv Over Lov lavede undersøgelse af netop det i 2017, og resultatet af den er baseret på 187 borgeres besvarelser fra 65 oplyste og 6 ikke-oplyste kommuner.

    Se undersøgelsen her: http://www.livoverlov.nu/2017/10/31/vejleder-jobcentre-om-skaanejobmulighed/

    Så i bund og grund er jeg enig med Marianne, som også har skrevet en kommentar:

    ”FSD's blogindlæg har ikke er bare skyggen af selvrefleksion!”

  • 26.02.18 Kim Madsen
    Hvem tager ansvar ?

    Jeg fastholdes på kontanthjælp selv om jeg har et fleksjob på hånden hvor jeg kan starte i morgen. Hvorfor fastholdes jeg på lavest mulige ydels ? når jeg kan bidrage til samfundet??? Er det fordi jeg er politisk aktiv i Jobcentrets ofre ?

  • 26.02.18 Lea Hansen
    Sengepraktik, nej tak!

    Hvis man kun kan arbejde kort tid, så er det altså utroligt nedværdigende og ødelæggende at få at vide at man så bare lige får en seng man kan hvile sig i, for ikke at se om der efter 30 minutters hvile måske lige kan presses 5-10 minutters arbejdsevne mere ud af en.
    Når man er nede på kun at kunne arbejde et par timers om ugen, eller mindre har man mest brug for bare at komme hjem og slappe af resten af dagen på sin egen sofa eller seng. Man har ikke brug for at skulle ligge, mere eller mindre, til offentlig skue på en arbejdsplads når man fx ligger med kraftige smerter.
    Man presses i praktikker, og hele ens minimale funktionsevne bliver brugt i praktikken, således at man INTET kan når man kommer hjem eller i dagene mellem praktikken.
    Vi er rigtig mange der bliver sygere af at være i ressourceforløb, ikke raskere! Så se at stoppe de nyttesløs ressourceforløb som I udmærket fra starten af ved ikke kommer til at gavne borgeren og giv borgeren den fred og ro han/hun har brug for hvis funktionsevnen er meget lav.
    Læs og forstå de lægepapirer I indhenter for jeg ved ikke hvor mange penge, istedet for at feje dem af bordet hvis der ikke lige står det I gerne vil have der skal stå.
    Sæt mennesket før økonomien, lad være med fortsat at torturere de syge der ikke kan arbejde mere, giv dem den fred og ro de har brug for med en førtidspension.
    Jeg har selv lige fået tilkendt førtidspension, efter 9½ års kronisk sygdom og kamp med kommunen. De sidste to år har været i ressourceforløb, og i de to år har jeg bestemt ikke fået det bedre...

  • 26.02.18 Sille Strand
    Pension kan give mere aktivitet og livskvalitet

    Socialcheferne opstiller en falsk modsætning mellem “aktivt liv” og “passiv pension”. For meget syge med ingen eller meget lille funktionsevne kan en pension faktisk give mulighed for et mere aktivt og meningsfuldt liv. Hvor man har overskud til at lave sund mad, se familie og venner etc. Hvorimod et liv hvor alle kræfter går til aktivering eller arbejde få timer gør at man intet får ud af livet. Iøvrigt bliver folk idag parkeret på passiv ressourceforløb, fordi det er biligere og fordi man ingen respekt har for de lægeerklæringer.
    http://www.denoffentlige.dk/ny-rapport-en-foertidspension-er-godt-helbredet

  • 26.02.18 Marianne
    "Alle skal have mulighed for at bidrage"

    Mage til kynisk selvfornægtelse og selvretfærdighed skal man lede længe efter. “Men vi har praktikforløb, hvor borgere, som har brug for det, har mulighed for at hvile sig i løbet af dagen. Det opfatter vi ikke som et umenneskeligt eller nedværdigende tilbud, tværtimod”. Virkelig? Når en borger har brug for at hvile sig under et praktikforløb, hvor meget energi har vedkommende mon så til alle de andre ting der skal klares i hverdagen?
    Pakket ind i parolen “Alle skal have mulighed for at bidrage”, driver man kronisk syge borgere rundt i manegen i 10-15-20 år i jagten på bare den mindste arbejdsevne -ofte med resultatet at borgerne bliver endnu mere syge. Tænk hvis man gav syge mennesker ro til at komme sig?
    Jeg er ikke selv på overførselsindkomst -jeg er en af de kronisk syge som efterhånden i mange år har forsøgt at forsørge mig selv da jeg ikke er berretiget til kontanthjælp. I den ideelle verden havde jeg haft et fleksjob -istedet hutler jeg mig frem uden nogen form for sikkerhedsnet og skal sælge mig selv til et arbejdsmarked som naturligvis hellere vil ansætte raske medarbejdere end syge.
    Jeg græmmer mig over tonen i dette indlæg og jeg græmmer mig over at mine hårdt tjente skattekroner skal gå til virkningsløse ressourceforløb, anden aktører og endeløse arbejdsprøvninger og praktikker, og dyre speciellægeerklæringer som bliver fejet af bordet af vellønnede lægekonsulenter. Det er tankevækkende at der i dette indlæg ikke er bare skyggen af selvrefleksion.

  • 26.02.18 Kim Andersen Hvidovre
    vi tager ansvar

    har i spurgt de borgere, som i mener at der bliver inddraget, om de er tilfredse med den behandling som de får?Personligt kender jeg ingen som er tilfredse med at skulle igennem jeres ressourceforløb.Det er jo ikke andet end en parkering for syge borgere.Man kan vel også se på succeshistorien bag ressourceforløbet.3% kommer i en eller anden form for beskæftigelse,hvis det var i den private sektor,ville sådan noget makværk,været blevet lukket omgående.Men man synes åbenbart at det er helt ok, at syge borgere skal presses helt ud over egen grænse, for at der kan findes bare 5min.Synes man også at det er i orden at man har "hokus-pokus" læger ansat i et baglokale i jobcentrene og at syge borgere,skal møde op på kommunen hos en sygeplejerske som så skal vurdere, om man nu er tilstrækkelig syg?Synes man at det er ok at man fra kommunens side, ikke vil godtage en sygemelding som omhandler ens veldokumenterede sygdom.Hvor mange smerter synes man at det er ok at påføre borgeren?Det er jo kun i dette syge system at man skal piskes rundt i manegen som syg,mig bekendt er der ikke ingen overenskomster,endnu da,om at man skal møde syg op på sit job.Sengepraktik er da så nedværdigende for folk som er i det som noget kan være,det har jeg jo selv mærket på egen krop hvad det vil sige.Så kan det da godt være at en eller anden tilfældig direktør,som er nyopereret,tager en briks med på sit kontor,men det kan vel ikke være rimeligt at borgere,skal bruge sin fritid på det eller bliver man også betalt på arbejdspladserne for den hviletid?

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også