Ulf Hjelmar, programleder hos KORA, specialist i evalueringsmetode og kvalitetsudvikling i den offentlige sektor.

Borgere undervurderer kommunens magt

Sammenlignet med de fleste andre lande har de danske kommuner meget stor magt. De bestyrer en meget stor del af den offentlige service, inddriver en i international sammenligning meget stor del af deres økonomi som skatter og har meget frie hænder til at prioritere og projektere fysisk planlægning og offentligt byggeri. Og kommunemagten er taget til gennem de senere år, men det har de færreste borgere forstået, skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge rapporten "Lokalpolitik og borgere", som KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning - netop har udgivet, oplever borgerne, at de kommunale politikere er blevet mere kompetente, men mindre lydhøre over for borgerne end tidligere. Og sideløbende med, at kommunerne er blevet større og mere magtfulde enheder, er borgernes fornemmelse for, hvilke beslutninger der er kommunale, i tilbagegang, påpeger Ulf Hjelmar, programleder i KORA og forfatter til rapporten sammen med kommunalforsker Sune Welling Hansen, Syddansk Universitet. "På så centrale områder som skole, daginstitutioner og ældreområdet har kommunerne inden for de centralt fastlagte rammer store beføjelser, men alligevel bliver de af borgerne mest opfattet som den instans, der implementerer og forvalter folketingspolitikernes beslutninger. Den kommunale del af forvaltningen er sværere at formidle end folketingspolitikernes ofte mere ideologiske erklæringer, men det kunne gøres mere klart," siger Ulf Hjelmar. 

Ifølge undersøgelsen giver 39 procent af vælgerne udtryk for, at de undertiden ikke forstår, hvad lokalpolitik går ud på, hvilket er en markant stigning i forhold til 2009, da andelen var 23 procent. I de nye kommuner, som blev til ved kommunesammenlægningerne i 2007, er der endnu flere end gennemsnitligt, der finder politikken kompliceret, men samtidig flere, der ønsker at gøre brug af deres stemme. Generelt giver borgerne udtryk for, at hvis kommunalpolitikken først bliver meget konkret for dem, bliver den for alvor interessant.

"Der er flere beslutningsarenaer i en kommune. Den store, brede beslutningsarena er blevet mere fjern, men når borgerne oplever, at de får reel indflydelse, for eksempel gennem brugerdemokrati på den lokale skole, daginstitution eller ældreinstitution, vil de gerne involvere sig," siger programlederen. Yosef Bhatti er adjunkt ved Københavns Universitet og har forsket i effekterne af kommunalreformen i forhold til vælgernes deltagelse og involvering. Han konkluderer, at reformen i hvert fald på kort sigt har fremmedgjort en stor del af borgerne i forhold til kommunen.

"Folk er blevet forvirrede om, hvilke kompetencer kommunen har, og hvem de relevante politikere er. Kommunalpolitik er blevet sværere at overskue, og det er et paradoks i forhold til, at det er her, en stor del af velfærdsstaten bliver udmøntet," siger han. Ifølge Søren Serritzlew, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, har kommunerne aldrig haft så mange store og vigtige opgaver som efter kommunalreformen. Derfor er kommunernes magt større end nogensinde. Men borgernes følelse af at have del i denne magt er ikke blevet større, tværtimod:

"Fornemmelsen af at have adgang til indflydelse falder, jo større og mægtigere kommunen bliver."

Citat fra Kristeligt Dagblad

Emneord: Kommunalvalg, Indflydelse, Borgerinddragelse, Kristeligt Dagblad, KORA, Ulf Hjelmar, Søren Serritzlew, Yosef Bhatti, Borgere, Kommunalpolitik, Kommuner
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også